Forholdet mellem de to topfigurer i Mærsk har ifølge Inside Business’ oplysninger udviklet sig problematisk, og det kan være uheldigt. Især nu, hvor fragtraterne er under pres, og en recession står for døren.
De astronomiske overskud i 2021 og sandsynligvis også for 2022 vil være et overstået kapitel allerede i 2023. Og det er helt afgørende, at der er enighed om den strategi og den linje, som Danmarks største virksomhed skal følge. Især i en usikker tid.
Karriere uden for A.P. Møller
Søren Skou har haft hele sin karriere i koncernen. Han startede som elev og har været udstationeret flere gange, hvilket er nødvendigt, hvis man for alvor vil til tops. Spørgsmålet er, om han bliver den næste af en række ledende medarbejdere, som vælger at satse på en liv uden for det lyseblå univers.
Hr. Møllers betroede mand Lars-Erik Brenø stoppede for få måneder siden. Det samme gjorde Morten Engelstoft, der som 55-årig trak stikket for at nyde en mere afslappet tilværelse med bestyrelsesposter og et hus i Norditalien.
Det kan være svært som topchef at leve med en bestyrelsesformand eller en dominerende ejer, der blander sig i dagligdagen. Hr. Møller var kendt for at kortslutte hierarkiet og have samtaler med ledende medarbejdere på alle niveauer. Det gav ham en unik føling med organisationen, og det var stort for de medarbejdere at være i audiens hos hr. Møller, der indtil det sidste næsten altid var på kontoret på sjette sal på Esplanaden hver dag.
Robert Uggla har også holdninger til, hvad der skal gøres, og han blander sig i det, der burde være Søren Skous ansvarsområder. På den måde går han således i bedstefarens fodspor. Det er ikke ukendt i virksomheder, hvor man har ansat en topchef, som kommer udefra.
Det giver altid besvær, hvis der er flere, der kan tage beslutninger. Vi så det også i A.P. Møller, da Robert Ugglas oldefar Arnold P. Møller lå på hospitalet i midten af 1960’erne, hvor sønnen Mærsk McKinney Møller tog nogle beslutninger, som blev omgjort fra sygesengen. Det var ved at drive ham til vanvid – og tilsvarende for medarbejderne, hvem skal de rette sig efter?
LEGO-harmoni (1)
Det er lykkedes en anden af dansk erhvervslivs ikoniske virksomheder, LEGO, at skabe en sjælden harmoni mellem ejerfamilien og den daglige ledelse.
Tidligere LEGO-topchef Jørgen Vig Knudstorp skabte først og fremmest respekt ved at rykke LEGO væk fra afgrunden og skabe et milliardoverskud. Resultaterne blev endda styrket, efter at han trådte ud af den daglige ledelse, og Niels B. Christiansen blev sat i spidsen for den daglige forretning, mens Jørgen Vig Knudstorp rykkede tæt på Thomas Kirk Kristiansen, som nu er ved at indtage posten som LEGO-familiens overhoved efter faderen, Kjeld Kirk Kristiansen.
I Jørgen Vig Knudstorps år som topchef, 2004-16, fik han gjort flere centrale ting, da han tiltrådte: Han fandt tilbage til rødderne og værdierne, som skabte grundlaget for klodsen. Men han fik også ryddet op i virksomheden. For selv om han er mest kendt for at holde fokus på værdierne, så har den tidligere McKinsey-konsulent også haft blik for at få styr på omkostningerne og værdikæden.
Der er også nogle, der kalder ham for Kjeld Kirk Kristiansens uægte søn, fordi han forstod at gøre det, som familien ønskede, at LEGO skulle stå for. Det samme nære forhold eksisterer der tilsyneladende ikke mellem Robert Uggla og Søren Skou på trods af sidstnævntes mange år på Esplanaden.
Jysk harmoni (2)
En anden sammenligning er med Jacob Brunsborg fra JYSK, som først flere år efter Lars Larsens død er begyndt at træde ud af sin markante fars skygge. Han overtog faderens kontor, men det blev malet, således at det ikke længere lignede et kontor fra 1970’erne i mørke farver, hvor man næsten kunne fornemme lugten af Lars Larsens cigaretter.
Jacob Brunsborg havde været bestyrelsesformand i tre år, efter at Lars Larsen blev diagnosticeret med cancer og døde på kort tid. Her er også to på ledelsesgangen: Jan Bøgh, som er topchef for JYSK, og Jesper Lund, som er topchef for Lars Larsen Group, der driver selskaber i den omfattende koncern. Selskabet er ejet af Lars Larsens nærmeste familie og en fond, der har 1 procent af aktierne.
Her der ingen mislyde i ledelsesgangene. Der er en klar arbejdsdeling.
Ejere blander sig
Ledelse i familieforetagender er en helt særlig disciplin. Det er en anden forpligtelse, der ligger i at være en virksomhed, som er ejet af en kapitalfond eller nogle aktionærer, som har et distanceret forhold til virksomheden. En fremmed aktionær har en aktie i gennemsnit i otte måneder, så køber man en anden aktie.
Når det er familien, der står bag, er det ofte i generationer. Derfor har man et helt andet forhold til virksomheden. Det betyder også, at en siddende direktør må finde sig i, at ejerne blander sig i den daglige drift. Det må de formelt ikke, men det sker, og sådan er det bare. Det gælder uanset om det er en stor eller en lille virksomhed. Der er nogle helt specielle bånd.
Bestyrelseskarriere for Søren Skou
Om Søren Skou vælger at trække stikket, er ikke usandsynligt. A.P. Møller-Mærsk har tjent hundredvis af milliarder i 2021 og 2022, og det vil derfor være godt at trække sig fra posten som CEO på toppen og ikke, når tallene bevæger sig i den forkerte retning.
Lige nu er der udsigt til, at fragtraterne falder, og det vil med stor sikkerhed kommer til at presse resultatet hos A.P. Møller. Og så kan en mere afslappet bestyrelseskarriere være et tillokkende alternativ for Søren Skou.
Hans forgænger, Nils Smedegaard Andersen, blev afskediget af daværende bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, og det blev startskuddet til en bestyrelseskarriere i toppen af internationalt erhvervsliv. Han er således bestyrelsesformand for Unilever lige nu. Hertil kommer andre tunge poster.
Den 58-årige Søren Skou vil stå øverst på headhunternes lister. Det vil næppe være noget problem at blive mere end næstformand for Nokia, som p.t. er hans eneste bestyrelsespost i en virksomhed.
Læs mere
Danske Bank varsler drastisk tilbagegang i Mærsk. Storinvestor har halveret aktiepost
Mærsk-familiens hjertebarn sælger ud af arvesølvet
Comeback til den glemte Mærsk-arving
