;
ganzlin-07

M&A

Kapitalfonds guldæg tromler videre med vækstplan trods tilsynskritik

Solcellekometen Obton, som kapitalfonden FSN har investeret milliarder i, fik for nylig kritik af Finanstilsynet. Kritikken har vakt genlyd i branchen, men topchef afviser, at kritikken får betydning for ambitiøs vækstplan, der skal firedoble selskabet portefølje få år.

Vind- og solcellekometen Obton har længe redet på en grøn bølge, der på få år har gjort selskabet til en særdeles lukrativ forretning, hvilket har fået kapitalfonden FSN Capital til at kaste milliarder efter selskabet.

Derfor var det noget uvant – og ikke mindst opsigtsvækkende – da Obton for nylig måtte lægge øre til hård kritik fra Finanstilsynet, der stangede et påbud ud til selskabet.

Baggrunden for tilsynets påbud var, at Obton har forsøgt at lokke kunder ind i butikken med løfter om alt for høje gennemsnitlige årlige afkast, hvis de investerede i selskabets fonde. Afkastene, som nye investorer blev stillet i udsigt, var dog langt højere end det, Obton samtidig tilkendegav i det lovpligtige investormateriale, den såkaldte KID. Derfor var der tale om vildledende markedsføring, vurderede Finanstilsynet.

Kritikken fra Finanstilsynet er den første offentlige ridse i lakken på Obton, som stifterne Anders Marcus og Peter Krogsgaard på få år har udviklet til en af Europas førende solcelleselskaber med en portefølje på over 20 mia. kr. og en indtjening, der kan få de fleste til at spærre øjnene op.

Med FSN Capitals indtræden i ejerkredsen har Obton annonceret en ambitiøs vækststrategi, der inden 2025 skal firedoble forretningen. Men med Finanstilsynets seneste kritik stiller flere i investorkredse sig spørgsmålet, hvad det betyder for Obtons forretning, når man efter planen åbner døren til fondene for udenlandske investorer.

I dag er det kun nemlig kun formuende danskere samt institutionelle investorer, hvoraf en del er udenlandske, der investerer i Obtons fonde. Men allerede for et år siden løftede Obtons bestyrelsesforkvinde, Gunn Werström, sløret for, at Obton arbejder på at udvide investorbasen til også at omfatte udenlandske formuende personer.

Et år efter er det stadig på tegnebrættet, fortællers Obtons administrerende direktør og medstifter, Anders Marcus. Han afviser, at Finanstilsynets hårde kritik af selskabet får betydning for vækstplanerne og investorernes interesse for at investere i Obtons produkter.

”Man er da altid helst fri for at få påbud fra Finanstilsynet. Men jeg synes, at vi har været transparente, og det har ikke ændret på det afkast, vi har stillet investorerne i udsigt. Og det har heller ikke ændret på interessen fra investorerne,” siger Anders Marcus.

Han afviser samtidig, at kritikken skal have givet udfordringer med banker og andre aktører på kapitalmarkederne,

”Banker og andre kender regelsættene og Finanstilsynets rolle. De har forstået substansen, og det har ikke givet udfordringer,” siger han.

Ikke afhængig af udenlandske investorer

Arbejdet med at udvide investorbasen er en del af Obtons strategi frem mod 2025, som skal firedoble selskabets størrelse.

Mere konkret er det Obtons ambition at nå en samlet kapacitet af solenergiprojekter på 5 gigawatt i 2025. Ifølge Anders Marcus er det ikke urealistisk, at Obton i år når op på 2 gigawatt. Hvad det betyder for den samlede formue, som Obton til den tid forvalter for investorerne, har Anders Marcus ikke overblik over.

Han afviser dog, at Obton og ejerne er afhængige af at udvide investorbasen til udlandet for at afsætte de mange vind-, sol- og ejendomsprojekter i 2025.

”Vi kan godt nå op på 5 gigawatt i 2025 uden at udvide investorbasen til udlandet. Det er et strategisk ønske om at have et bredere fundament at stå på. Men interessen fra danske investorer er massiv mod eksponering af solenergi. Det er ikke kun fra semiprofessionelle investorer, men også danske institutionelle investorer. Men vi har et ønske om ikke kun at være en ren dansk forretning på investorsiden, og derfor har vi et ønske om at brede basen ud,” siger Anders Marcus.

Anders Marcus ønsker ikke at fortælle, hvorfor Obton endnu ikke har åbnet dørene for udenlandske investorer. Han fortæller, at Obton lige nu arbejder på flere initiativer, der skal muliggøre det. Han afviser dog, at der er tale om compliance-udfordringer.

”Så længe vi bevæger os inden for EU, er det langt hen ad vejen det samme regelsæt, vi er underlagt. Så der ser jeg ikke de store udfordringer,” siger han.

Forhåbningen er dog, at Obton får hul igennem allerede til næste år, siger Anders Marcus.

”Man skal passe på med, hvad man lover, men jeg er ret sikker på, at i 2023 er der andre end danske investorer, der investerer ind i Obton.”

Pønser på nye strategiske ben

En mere global investorbase er dog ikke det eneste, der er på tapetet i Obton.

Obton er i dag den niendestørste operatør af solcelleanlæg i Europa, som selskabet selv udvikler og sælger til investorer. Samtidig investerer Aarhus-virksomheden også i ejendomme gennem selskabet Koncenton.

Indtil nu har Obton kun beholdt mindre andele af energiprojekterne selv. Men ifølge Anders Marcus er det ikke utænkeligt, at Obton kommer til at eje nogle af anlæggene i fremtiden.

”I dag ejer vi ikke andet end minoritetsdele i projekter. Men det kan være en mulighed i fremtiden, at vi måske ejer projekter selv. Det er ikke den værste investering at sælge strøm. Det er en af de overvejelser, vi går med. Men lige nu er udfordringen mere at skaffe nok projekter til at imødekomme investorefterspørgslen,” siger Anders Marcus.

Mere sikkert er det, at Obton kommer til at bruge flere kræfter på lagring af vedvarende energi.

”Vi kan se, at storage begynder at få sit gennembrud, og det skal vi være en del af. Det bliver en vigtig del af fremtiden at få tænkt batterier ind som en del af Obton. Det kan være projekter, vi videresælger, men det er også at indtænke storage i projekter fra begyndelsen,” siger Anders Marcus.

Konkurrenter står stille

Trods modvinden fra Finanstilsynet forventer Anders Marcus, at Obton fortsætter sin vækst i år. Om væksten igen bliver på 40 pct., som det var tilfældet sidste år, vil han ikke spå om endnu. Men indtjeningen, der sidste år voksede til over 250 mio. kr., fortsætter op, siger han.

Som InsideBusiness for nylig beskrev, er det langtfra virkeligheden hos alle landets kapitalforvaltere.

Hvor 2021 bød på den ene indtjeningsrekord efter den anden hos landets kapitalforvaltere, er billedet i årets første seks måneder vendt 180 grader. Indtjeningen er således styrtdykket over en bred kam, og hos flere af forvalterne blinker bundlinjen decideret rødt.

Det gælder hos Formue & Investering, som den store svenske finanskoncern Söderberg & Partners købte sig ind i 2020. Det samme er tilfældet hos Accunia, mens andre store forvaltere som Investering & Tryghed kun holder skindet på næsen i første halvår.

Fra flere af forvalterne lyder det, at den økonomiske usikkerhed får mange kunder til at holde igen. Det billede genkender Obton. Omvendt har Obtons vind- og solcelleprojekter fået fornyet medvind efter krigen i Ukraine, der har udløst en energikrise i Europa.

”Vi mærker dels, at folk er længere tid om at træffe beslutninger end for seks måneder siden. Omvendt ser vi en eksplosiv stigning i interessen for den aktivklasse, vi arbejder med, fra mere almindelige investorer. Det er svært åbne en avis uden at læse, at vi har behov for mere vedvarende energi i Europa. Så vi få flere henvendelser fra nye investorer end tidligere, men de er længere om at træffe beslutninger end tidligere,” siger Anders Marcus.

Læs mere

Blodrøde tal rammer flere af landets største kapitalforvaltere

Kapitalforvalter klar med ny alternativ fond til privatinvestorer

Kapitalforvaltere blev forgyldt i 2021. Nu er billedet vendt på hovedet

Jysk-familie strammer krav til aktionærerne i Formuepleje

Lukrative forretningsmodeller forgylder forvaltere forud for skæbnetime

Kapitalforvaltere brager gennem krisen, mens kapitalfonde lurer

Nye regler truer Nykredits fonde, mens Jyske Bank sløjfer omstridt gebyr

Formueplejes forretningsmodel hænger i en tynd tråd

Kæmpe forskel på investeringsfondenes afkast. Her er de bedste – og de værste

Lille fond tromler alle andre på afkast med omdiskuteret strategi