Man kan godt få lidt ondt af prodekan Nina Dietz Legind. Hun står i spidsen for det såkaldte ekspertudvalg, som skal ”undersøge gennemsigtighed og mobilitet på realkreditområdet”.
Udvalgsarbejdet er lige ved at være tilendebragt kun en uges tid forsinket, og der er udvalgsmøde i dag tirsdag. Nu forventes det, at Nina Dietz Legind indenfor få dage kan overdrage den færdige rapport til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen(V). Helst med en række færdigforhandlede forslag til at øge konkurrencen på det fastlåste realkreditmarked, som sektoren selv dog gerne fremhæver for den stigende konkurrence. Senest mandag i Berlingske Business, hvor en række topdirektører med Nordeas Peter Lybecker i spidsen indikerede, at der indtil videre er pause med prisstigningerne på realkreditlån.
Det er nu ikke sikkert, at det kommer til at gå sådan, for som InsideBusiness kunne afsløre i sidste uge, fremgår det af udkast til den færdige rapport, at udvalget også frygter markant stigende bidragssatser i de kommende år. Det skyldes, at der er stadig mere hold i de markant stigende kapitalkrav til finanssektoren, som har været undervejs i nogle år og som forventes at materialisere sig i nogle for danske realkreditselskaber ganske voldsomme kapitalkrav frem mod 2019.
Danske Bank og Nykredit risikerer stigende kapitalkrav
Den konklusion var noget overraskende, for det var netop udvalgets opgave at foreslå tiltag, der kan øge konkurrencen på realkreditlån. Men tallene i form af de øgede kapitalkrav til finanssektoren i udkastet, herunder 42 mia. kr. til Danske Bank-koncernen og 43 mia. kr. til Nykredit stammer fra Finanstilsynet selv, og det er den højeste dommer på området i Danmark i hvert fald.
Det har altså ikke været nogen nem opgave for udvalgsformanden fra Syddansk Universitet både at beskrive de stigende kapitalkrav og samtidig forsøge at øge konkurrencen bl.a. ved at sænke diverse realkreditgebyrer. Det kræver kun et hurtigt kig nedad over listen over udvalgsdeltagere at forstå hvorfor det er vanskeligt. For det er i overvejende grad partskilder, som medvirker.
Her er direktører, der repræsenterer brancheforeningerne Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen – altså professionelle interessevaretagere fra bankerne og realkreditsektoren. Blandt andet Finansrådets nye direktør Ulrik Nødgaard som her får sin ilddåb som lobbyist for bankerne i politisk arbejde. Og interessevaretagerne vil have noget retur, hvis selskaberne skal acceptere tiltag, der øger konkurrencen. Modsat rettede partskilder finder man hos repræsentanterne fra Forbrugerrådet og Dansk Industri. De fem embedsfolk fra ministerierne, Nationalbanken, Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også har en væsentlig interesse i stabil kreditgivning, ro i finanssektoren og ikke mindst stabile finansielle selskaber. Kun professor Peter Løchte Jørgensen, Aarhus Universitet, og forhenværende direktør i Realkredit Danmark Sven Holm, kan siges at være reelt uafhængige eksperter.
Derfor er der heller ingen grund til at forvente den store revolution fra ekspertudvalget. Snarere vil formanden forsøge at lande en pragmatisk løsning, som alle bakker op om. Det kan f.eks. være tiltag, som får tvinger de ret betydelige afgifter og gebyrer ved skifte af realkreditinstitut ned.
Innovative løsninger ser ud til at falde til jorden
Det har ellers ikke skortet på innovative og gode forslag til at øge konkurrencen på danske boliglån. Det har nemlig været drøftet at eliminere den største hindring for at skifte realkreditinstitut. Et afgørende problem er nemlig, at det i dag overordentlig pebret at skifte realkreditinstitut. Det er ikke så meget realkreditselskabets skyld. Men en kombination af flere faktorer, som først og fremmest drives af, at det er en reel handel med obligationsinvestorer, som ligger bag de danske boliglån.
Det koster både penge i tinglysningsgebyr til staten, strafrenter til investorerne, hvis man køber obligationen tilbage før tid, kurtage og lånesagsgebyr. Det bliver nemt til en snes tusinde pr. million kr. lån, fremgår det af udkastet til den ikke offentliggjorde rapport til erhvervs- og vækstministeren om en øget mobilitet på realkreditmarkedet. Men hvorfor så ikke eliminere de omkostninger? Kan et lån blive stående i det gamle realkreditinstitut, mens administrationen varetages af det nye institut, har man jo med et slag fjernet de dyre flytteomkostninger.
Men der er masser af praktiske forhindringer, som bremser forslaget. Både juridisk, kreditmæssigt og økonomisk og administrativt, fremgår det også af rapporten, så det bliver næppe en realitet.
Heller ikke Sven Holms ligeså innovative forslag om at presse bankerne til at tilbyde flere realkreditinstitutters lån til kunderne er blevet en del af rapportens anbefalinger.
I stedet bliver det nok en mere pragmatisk model, som formand Nina Dietz Legind kan få igennem. Hun presser hårdt på for at skabe noget, der øger mobiliteten, om det er så er mindre indgreb som dem, InsideBusiness allerede har fremlagt fra udkastet til rapporten.
Et vidtgående indgreb, som for alvor presser konkurrencen i vejret på realkreditlån, bliver næppe en realitet. Det store, som venter nu, er, hvordan erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen(V) vil reagere på rapporten.
