Änglamark, X-tra, Budget. Vi kender dem alle – supermarkedernes private labels, der efterhånden er blevet allemandseje, når vi handler ind i supermarkederne. Men hvorfor støder vi på flere og flere private label-produkter på hylderne og i køledisken? Og hvor stort er omfanget af private labels egentlig?
32 ud af 100 kr. bruges på private labels
Tal, der stammer tilbage fra 2017 viser, at vi danskere i gennemsnit bruger 32 ud af 100 kr. på private labels, når vi handler ind i supermarkedet. 10 år tidligere var det tal 22 ud af 100 kr., og der er således sket en stigning i omsætningen på private labels på intet mindre end 45% fra 2007 til 2017.
Og det er selvsagt ikke gået supermarkedernes næser forbi. Derfor bliver der eksperimenteret meget med forskellige tiltag, der skal yde salget af private labels i supermarkederne yderligere.
Fra discount til mærkevare
Et af disse eksperimenter har handlet om at fjerne opfattelsen af private labels som discountvarer. Traditionelt set har private labels været forbundet med discount hos forbrugeren, men supermarkederne har de senere år forsøgt at skifte fokus på private labels fra discount til midtpris-segmentet.
Michael Rahbek, chef for Dagrofas private label-produkter, har tidligere udtalt, at ”De danske forbrugere skifter især fra de billigste varer og mærker til at købe varer af højere kvalitet. Det er faktisk i det segment, hvor vi har flere egne mærker, at vi oplever den mest markante vækst”.
Og samme billede tegner sig i supermarkedskæderne. I dag opfattes private labels ikke længere som ren discount, men i højere grad som et brand eller ligefrem en mærkevare. Forbrugerne leder aktivt efter supermarkedernes egne varer på hylderne, og det kan mærkes på bundlinjen.
Lavere købspris og bedre sortiment
Private label-produkterne koster således mindre i indkøbspris sammenlignet med varer fra andre dagligvareproducenter, og lægger vi så dertil, at supermarkederne ved hjælp af private labels overtager en større del af værdikæden ved selv at stå for brandingen af deres private label-produkter, kræver det ikke meget fantasi at forestille sig hvilken effekt, det har på bundlinjen.
Samtidig giver private labels også supermarkederne mulighed for i højere grad at kunne sammensætte sortimentet, som de ønsker det – tilmed med egne brands på produkterne. Det betyder, at supermarkederne får nemmere ved løbende at justere sortimentet ud fra de tendenser, der viser sig, hvilket igen smitter af på bundlinjen.
Der hersker næppe nogen tvivl – private labels er big business for supermarkederne.
