Jeppe Bruus web

Redaktørens analyse

Staten skulle have valgt bankernes skudsikre vej til fair ejendomsvurderinger

Det er ganske enkelt besynderligt, hvorfor skatteminister Jeppe Bruus og Vurderingsstyrelsen ikke bad bankerne og realkreditselskaber om hjælp til at sikre fair og korrekte ejendomsvurderinger. I forvejen har finanssektoren et rimelig skudsikkert og dynamisk system for ejendomsvurderinger, som endda er underlagt Finanstilsynet regulering-

Har en ejerlejlighed en højere pris, hvis den ligger ved vandet med panoramaudsigt i forhold til den i ejendomskomplekset, der kun har en mere beskeden udsigt til en baggård eller det lokale supermarked? Ja, vil de fleste sige uden tøven.

Alligevel ser det ud til, at denne faktor ikke rigtig er at se i Vurderingsstyrelsens nye system for ejendomsvurderinger, som tilsyneladende baserer sig primært på grundens værdi og ejendommens pladsforhold med mere. Det synes at være nok en mærkværdighed ved indførslen af systemet. For det bør vel være sådan, at også ejerlejlighedsejere beskattes ud fra lejlighedens værdi – ikke ud fra vurderingssystemets tekniske formåen.

Og man kan argumentere for, at Vurderingsstyrelsen burde have taget ejerlejlighedernes oprindelige prissætning med i beregningerne, for ejendomsudvikleren tager jo fra begyndelsen en højere udbudspris for den lejlighed, der har den bedste udsigt.

En god udsigt eller en velplejet ejendom er og bliver dog noget, man skal se for at kunne vurdere det. Derfor har realkreditinstitutterne den praksis, at en vurderingsmand tager ud og besigtiger boligen, når der optages lån. Nogle sender endda en vurderingsmand ud, bare der skal optages et tillægslån.

Den slags er fornuft i finanssektoren. Man skal ud at se det, man belåner, før pantet optages. Det kan jo være, at tingene ikke ser ud som på papiret. Det er sund kreditpolitik.

Det må således undre, at det ellers gennemregulerede danske samfund ikke ønsker at bruge en tilsvarende bondefornuft til at sikre borgerne korrekte og fair skatter.

Man må spørge skatteminister Jeppe Bruus, hvorfor han ikke gider gå op i, at danskerne får en ejendomsvurdering, der passer, og som tager højde for vigtige detaljer som udsigt og anden herlighedsværdi, som har vital betydning for boligens prissætning.

Blev bankerne og realkreditten ikke spurgt?

Man kan selvfølgelig argumentere for, at en fysisk vurdering af alle danske ejerboliger ville have været for stor en omkostning for Skat og Vurderingsstyrelsen, selv om det sikkert kunne have været klaret inden for rammen af de herostratiske 4 milliarder kroner, som det nuværende system har kostet.

Men det undrer nu alligevel, at Vurderingsstyrelsen ikke gik til de fire danske banker/realkreditinstitutter, Danske Bank, Nordea Kredit, Nykredit og Jyske Bank, for at indhente deres data for ejendomsvurderingerne. Det ville have været lettere for alle parter – man må alt andet lige formode, at en meget stor del af den danske boligmasse er eller har været realkreditbelånt. Og de øvrige ejendomme kunne man så foretage en fysisk vurdering af.

Det særlige ved realkredittens systemer er nemlig også, at de i større eller mindre grad er dynamiske. Det gælder f.eks. Danske Banks modelstyrede beregninger, som, i teorien i hvert fald, er i stand til at følge med op og ned, så kundernes bidragssatser tilpasses udviklingen i boligpriserne automatisk.

Disse modeller er under Finanstilsynets tilsyn, ligesom en fysisk vurdering typisk har fundet sted inden for en overskuelig tidsperiode. Det burde derfor være rimelig skudsikre vurderinger, man kunne høste fra realkreditselskabernes hylder.

Men som InsideBusiness forstår det, er bankerne og realkreditten ikke rigtig blevet spurgt. Så kunne man også undgået den megen ballade om opskruede vilde millionpriser på grunde, som der ikke er opført noget på. For man kan jo ikke realkreditbelåne noget, der ikke eksisterer. Man har trods alt skabt et af verdens bedste systemer for boliglån med en vis bondefornuft. Det kunne vurderingsstyrelsen, konsulenterne og skatteminister Jeppe Bruus lære en hel del af.

Det er dog ikke sikkert, at realkreditten ville have sagt ja tak til at dele data for ejendomsvurderinger. For man kan argumentere for, at man skal holde skidt og kanel for sig, og at det ikke ville være sundt, at man lægger ejendomsbeskatningen lige op og ned ad bankernes kreditgivning. For så får vurderingsmanden og banken nok alligevel for meget at skulle have sagt.

Men uanset hvad, kunne opgaven med at give danskerne et mere ædrueligt og sikkert også langt billigere ejendomsvurderingssystem være løst på denne måde. Om ikke andet kunne Vurderingsstyrelsen havde fanget de værste fejlskud ved at måle op mod realkredittens vurderinger.

Læs mere

Stigende usikkerhed om bankers kapitalrejsning. Risiko for højere priser

Sparekassen Danmark: Kapitaljagt rykker nærmere

Hvad bliver næste skridt i bankernes højspændte Totalkredit-opgør?

Ny SDC-direktør står for stærk funktionalitet og lave omkostninger – og satser stort i Norge

Kapitalfond lurer på frasalg af dansk it-komet

Kapitalfonds salg af problembarn giver syngende økonomisk lussing

Gældsbombe tikker under kapitalfondens opkøb

Lukrativt M&A-marked i brat fald

Kapitalfond kan spinde guld på storinvestors skandalesag

Mærsk-ejers kapitalfond vil hente 15 milliarder til ny satsning

Mislyde i toppen af Mærsk

Axcel klar til ny pengejagt

M&A-markedet balancerer på en knivsæg