;
Deloittehuset 2

Inside story

Staten stjæler opgaver og ansatte fra private konsulenthuse

Mens de store rådgiverhuse svinger øksen på grund af konsulentbesparelserne i det offentlige, er staten gået i gang med at rekruttere. Mange af statens nye medarbejdere kommer fra konsulenthusenes nedlagte stillinger.

Regeringens grønthøsterbesparelser vækker harme i rådgiverbranchen. For mens nedskæringerne har tvunget store konsulenthuse som Deloitte og Implement Consulting Group til at fyre hundredvis af medarbejdere, er staten begyndt at mande kraftigt op i de interne konsulentafdelinger.

Revisions- og rådgivningskæmpen Deloitte har således fyret 175 folk i Danmark siden marts som konsekvens af konsulentbesparelser og covid-19-pandemien, og sideløbende har man i den statslige styrelse Økonomistyrelsen mandet op. I den nye rådgivningsenhed Center for Modernisering og Analyse, der stadig er under opbygning, har man hen over sommeren ansat 10 nye medarbejdere.

Selv om nyansættelserne i staten er helt i tråd med regeringens ambition om at løse flere rådgivningsopgaver internt, vækker det alligevel harme i branchen, fordi det sker på bekostning af private arbejdspladser. Og det bliver ikke kønnere af, at mange af de nye medarbejdere i Økonomistyrelsen kommer direkte fra nedlagte stillinger i netop Deloitte, det Deloitte-ejede konsulenthus Struensee & Co. eller i et af de andre nedskæringsramte konsulenthuse.

”Vi er dybt bekymrede for den hjemtagning af konsulentopgaver fra den private rådgiverbranche, der finder sted,” lyder det fra Daniel Møller Jensen, der er chefkonsulent i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

”Regeringen har turneret rundt med den falske modsætning mellem brug af konsulenter og velfærd, hvor man måtte forstå, at konsulenterne leverede overflødige ydelser, som man kunne spare væk for i stedet at bruge penge på velfærd. Men nu har man så fundet ud af, at opgaverne ikke er overflødige, og nu handler det kun om den ideologiske jagt på konsulenterne,” siger han.

Sagen kort

Regeringen har besluttet at spare milliarder på det offentliges brug af eksterne konsulenter for derigennem at få flere penge til velfærd. I 2020 er der aftalt besparelser for 0,9 milliarder kr. i staten.

Nedskæringerne har store konsekvenser for de rådgivningshuse, der har haft meget forretning med staten. I Deloitte har det – i kombination med covid-19-krisen – blandt andet ført til 175 afskedigelser.

Sideløbende er staten gået i gang med at etablere nye interne rådgivningsafdelinger, der i vid udstrækning skal levere den samme type ydelser, som de private konsulenthuse tidligere har leveret. Adskillige medarbejdere er taget direkte fra statens tidligere leverandører.

Snupper eksperter fra de private advokathuse

Også advokatbranchen har tabt medarbejdere til statens nye interne rådgiverafdelinger, især efter at Økonomistyrelsen sidste år oprettede den særlige indkøbsafdeling, rådgivningsenheden, som primært yder juridisk konsulentbistand på tværs af staten. Her er man siden etablingen sidste år vokset til 12 årsværk, og ambitionen er ifølge chefkonsulent og teamleder Marie Haugaard, at det tal skal vokse i takt med efterspørgslen.

”Min forventning er, at vi i 2021 vil være 16 årsværk og på sigt 20 årsværk, men det er ikke, fordi vi har et vækstmål. Vi skal have en størrelse, der matcher efterspørgslen,” siger hun.

Marie Haugaard blev selv hentet ind til Økonomistyrelsen fra en stilling som advokat i advokathuset Bird & Bird i 2018, og dermed ligner hendes karrierevej mange af kollegernes.

Hun lægger ikke skjul på, at mange af de ansatte i de nye rådgivningsafdelinger kommer fra private konsulent- og advokathuse, og det er da heller ikke et tilfælde.

Nyt paradigme skal bevare viden i staten

Den nye tilgang til rådgivning i det offentlige er et paradigmeskifte i forhold til tidligere, hvor viden fulgte med konsulenten eller i bedste fald det eksterne konsulenthus. Ideen med de nye afdelinger er, at staten nu selv skal have de kompetencer, det netværk og den erfaring, der gør, at man kan løse specialiserede opgaver på tværs af staten.

”Jeg synes ikke, man kan sige, at vi ikke kan matche de private konsulenter på videndeling. Der er mange ansatte i staten, der har et internationalt netværk, og mange af vores nye medarbejdere kommer jo selv med et netværk fra de private konsulenthuse. Derudover kan afdelingen trække på alle kollegerne i statens indkøb, hvor der sidder mange jurister og folk, der ved meget om indkøb, dataanalyse og projektledelse,” siger Maria Haugaard og fortsætter:

”I modsætning til når man bruger private konsulenthuse, opbygger vi nu viden internt i staten, og dermed forsvinder den ikke med den eksterne konsulent, når opgaven er udført,” siger hun.

Og der lader til at være efterspørgsel efter statens nye ydelser. Siden enheden blev startet i 2019 har den modtaget flere end 1000 henvendelser fra omkring 90 forskellige statslige institutioner, oplyser Maria Haugaard.

Hun erkender dog også, at det offentlige har begrænsninger i forhold til de private konsulenthuse. Der er opgaver, som udføres så sjældent, eller som kræver så specialiserede kompetencer, at det ikke giver mening for staten at opbygge de kompetencer internt, og derfor er der stadig brug for det, de private konsulenthuse kan. Men det bliver ikke som før i tiden.

”Vores businesscase er en anden end de eksterne konsulenters. Vi har meget fokus på, at de opgaver, vi vil løse internt, kun er de opgaver, vi mener, staten selv kan og bør kunne løse. Vi tager ikke opgaver på os, som vi ikke mener, vi er kvalificerede til at løse. I de tilfælde vil vi hellere hjælpe med at hyre de rigtige eksterne konsulenter, og her kan vi for eksempel bruge vores erfaring til at skære opgaven til, frem for at det er de eksterne konsulenter, der selv definerer omfanget,” siger hun.

Brancheorganisationer kritiserer udviklingen

I brancheorganisationen DI Rådgiverne, en enhed under Dansk Industri, mener branchedirektør Henriette Søltoft, at det er en helt forkert udvikling.

”Det har ikke noget at gøre med, at det offentlige ikke skal have kompetencerne og ressourcerne internt. Det er vi store tilhængere af. Men at tro, at staten kan blive selvforsynende med rådgivning, er simpelthen en illusion. For uanset hvor dygtige eksperterne er, vil de mangle den store videnbase, der ligger ude i de private konsulenthuse, og som jo netop er årsagen til, at deres ydelser også er attraktive for det private erhvervsliv,” siger Henriette Søltoft.

Hun tilføjer, at det ligesom vejledningerne om statens brug af konsulentydelser, regeringsgrundlaget og ikke mindst økonomiaftalerne er udtryk for statens selvtilstrækkelighed.

”Hvordan får man indført telemedicin, hvordan gør man sundhedsvæsenet i stand til at levere mere for færre kroner, hvordan gennemfører vi den grønne omstilling og digitaliseringen af det offentlige. Listen over opgavetyper, som det offentlige ikke selv kan løse, er lang. Man kan ikke have alle kompetencer selv in-house. Man bliver nødt til at trække ressourcer ind,” siger Henriette Søltoft.

Daniel Møller Jensen er enig. Selv om det er fornuftigt at se på, hvordan skattekronerne bruges bedst muligt, og selv om der er visse opgaver, som staten nok bør kunne løse selv, er det et fejlskud at forsøge at opbygge kompetencerne internt, mener han.

”Når man tror, at man i den offentlige sektor kan klare alting selv, laver man simpelthen et selvmål. Man begrænser de offentlige ansattes mulighed for at blive klogere, få ny viden og nye perspektiver på tingene. Så kan man spørge sig selv, om det skaber bedre eller dårligere offentlige service,” siger han.

Ekspert: Det lugter af opgavetyveri

Professorerne Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet og Carsten Greve fra CBS ser dog ikke så sort-hvidt på problematikken. Der er argumenter for og imod, lyder det fra de to professorer.

”Under den tidligere regering var der jo en stor diskussion om opgavetyveri. Det synes jeg, det lugter lidt af her,” siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

”Omvendt må man sige, at de jo har fået den besparelse igennem, som de havde lovet vælgerne. Det synes jeg ikke, man kan bebrejde dem.”

På spørgsmålet, hvorvidt han mener, at staten vil være i stand til at løse opgaverne lige så effektivt som de private konsulenthuse, er svaret dog et rungende nej. Selv med dygtige Deloitte-konsulenter vil det i praksis være umuligt at bevare kvaliteten.

”Selv om man fastansætter de konsulenter, man tidligere hyrede ind til opgaven ad hoc, skal man ikke tro, at de kollektivt vil have de samme opgaveløsningskompetencer, som da de var ansat eksternt. Det er urealistisk. Og på sigt er det heller ikke realistisk, at man vil kunne bevare kompetencerne,” siger han.

På samme måde mener også Carsten Greve fra CBS, at der er argumenter for og imod.

”Det ligger i god tråd med transaktionsomkostningsteorien, som også anvendes i det private erhvervsliv. Skal man lægge omkostningerne internt eller eksternt? Der er fordele og ulemper ved begge dele,” siger han og fortsætter:

”Hvis man kun skal bruge konsulentbistand en gang imellem, kan man købe dem i markedet. Hvis man har brug for løbende konsulentbistand, er det måske bedst at bruge ressourcerne internt og betale en fast løn, som man af gode grunde selv er med til at sætte.”

Flere konsulentafdelinger kan være på vej

Finansministeriet oplyser til InsideBusiness, at oprettelsen og udvidelsen af de nye statsinterne rådgiverafdelinger er orkestreret af regeringen.

I forbindelse med besparelserne på de eksterne konsulentområder har regeringen givet de enkelte ministerier mulighed for at brug en større del af deres eksisterende bevillinger på løn til medarbejdere, oplyser Finansministeriet.

”Der er ikke tale om, at ministerierne får en krone mere, men at de får mulighed for at bruge deres eksisterende bevillinger mere fleksibelt, så flere opgaver kan løses internt af dygtige medarbejdere frem for af eksterne konsulenthuse,” skriver ministeriet og fortsætter:

”For at understøtte et lavere forbrug af eksterne konsulenter i staten har regeringen herudover igangsat en række fællesstatslige løsninger, som skal styrke statens muligheder for fremadrettet i højere grad selv at løse opgaver relateret til analyse, rekruttering og juridisk bistand og dermed reducere afhængigheden af eksterne konsulenter.”

LÆS OGSÅ

Implement opruster med profil fra Qvartz i nordisk konsulentkrig

Ægteskabsplaner med Bain er et stort sats for Qvartz

Sværvægter blæser til angreb på eliterådgiverne

Ukonventionel rådgiver udfordrer de store konsulenthuse

Kæmpeopkøb udløser krig på konsulentmarkedet

Revisorkæmpe på kant med regnskabsregler

Her er konsulentbranchens førende spillere

Konsulenter i vildrede efter pludseligt aftalestop i staten

Ny teknologi æder konsulenternes kerneforretning

Politikere vil slagte konsulenternes guldæg

Eksperter slår alarm: Umuligt at skære konsulenter væk