Det er efterhånden mere end 10 år siden, at daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen vred armen rundt på den danske pensionsbranche og tvang dem til at smide penge i en ny statslig investor, Dansk Vækstkapital (DVK).
Under et noget søgt påskud om kreditklemme herhjemme, der havde gjort det svært for mindre og mellemstore virksomheder at låne penge til vækst, fik man skabt en statslig aktør, der kunne investere pensionskassernes og ikke mindst statens penge direkte i danske kapital- og venturefonde og dermed understøtte væksten herhjemme.
Siden har Dansk Vækstkapital gennemgået en større transformation, hvor især den hypede venturebranche løbende har fået et større fokus. Samtidig har de store pensionskasser for længst meldt deres exit, alt imens Vækstfonden nu selv er en del af den nye superfond Danmarks Eksport – og Investeringsfond.
I denne uge kunne den nye ledelse i DVK så meddele, at man var kommet nogenlunde i mål med at stable sin tredje fond på benene. Forstået på den måde, at man egentlig havde sat næsen op efter et tilsagn på 3 milliarder kroner, men måtte i sidste ende nøjes med 2,4 milliarder kroner.
Et klart signal om, at opbakningen til den statslige fondsinvestor ikke er, hvad den har været – hvis den da nogensinde har været specielt stor.
For ganske vist har DVK siden den spæde start skabt et solidt årligt afkast på omkring 18 procent, men det ændrer ikke ved, at det i dag er ganske svært at se, hvorfor vi overhovedet har behov for en statslig fund-of-funds herhjemme.
Den oprindelige begrundelse – bankernes modvilje til at låne penge ud til landet mindre- og mellemstore virksomheder – var allerede dengang noget søgt. Siden blev den fortælling erstattet af et argument om, at man gav de danske pensionskasser mulighed for at investere direkte i en række lokale aktører, som de eller normalt ikke ville bakke op finansielt.
De senest ti år har store spillere som ATP, PFA, PensionDanmark og PKA i stigende grad valgt at satse på langt større fonde uden for landets grænser, ligesom flere har opbygget deres egne investeringsorganer, der reelt har gjort DVK overflødig set fra pensionskassernes stol.
Med DVK kunne man alligevel skabe en kattelem til, at en lille del af pensionskassernes utallige milliarder havnede hos hjemlige aktører og dermed var med til at skabe vækst og arbejdspladser herhjemme.
Fakta
Dansk Vækstkapital er en fund-of-funds, der blev oprettet under Vækstfonden i 2011.
De oprindelige tilsagn ud over fra Vækstfonden kom primært fra en række store pensionskasser.
DVK har indtil videre rejst tre fonde, hvoraf den seneste har fået et samlet tilsagn på 2,4 milliarder kroner.
DVK har via sine fondsinvesteringer blandt andet spillet en rolle i investeringer som Vivino, Netcompany, Trustpilot, Fitness World og Muuto.
Pensionskasserne er forsvundet
Et hurtigt blik på investorkredsen bag DVK III viser imidlertid, at de store pensionskasser i dag kun udgør en meget lille del af den samlede investorbase.
I stedet er det spillere som Nordea-Fonden, VKR Holding og flere andre private formuer, der nu skal have deres formuer ud at arbejde via den statslige aktør.
Begge spillere har selv erfaringer med alternativer via en række forskellige investeringer i kapitalfonde og forvaltere, og spørgsmålet er derfor, hvorfor der overhovedet er et behov for, at de nu skal investere deres penge gennem et organ finansieret af statslige penge, når der er masser af private alternativer på markedet, der uden tvivl ville tage imod et commitment fra begge pengekasser med åbne arme.
Der har tidligere været livlig debat om, hvorvidt ATP’s kapitalfondsarm ATP PEP skal have lov til at hente eksterne investorer ind og dermed konkurrere med private spillere som Advantage, Saga og alle de andre uafhængige aktører, der er dukket frem de senere år.
Men hvorfor skal den danske stat nu blande sig i et marked, der burde være velfungerende, og hvor langt de fleste spillere både inden for venture og klassiske kapitalfonde burde være i stand til selv at hente kapital i et frit marked, hvis de vel at mærke har leveret hæderlige afkast.
Er kørt ud på et sidespor
Set i det lys er det yderst interessant at analysere de fonde, som DVK III indtil videre har investeret i. For hvis målet var at understøtte en spirende dansk iværksætterkultur, ser den mission ud til at være gået i glemmebogen, da først milliarderne skulle placeres.
Fonden har således indtil videre blandt andet givet tilsagn til de to norske fonde Verdane og FSN Capital for over 300 millioner kroner. Uden tvivl to fine aktører med glimrende afkast, men deres aftryk på det danske iværksættermiljø og de små og mellemstore virksomheder er noget begrænset, idet begge fonde investerer i mange andre lande end blot inden for Danmarks grænser.
Alene de to kapitalfonde kunne uden tvivl rejse nye penge uden hjælp fra DVK, og at de to tilsammen nu tegner sig for op imod 15 procent af den investerede kapital i fonden, vidner om, at man er på vej ud på et sidespor.
Derudover har DVK investeret i en række udenlandske venturefonde, som ganske vist med jævne mellemrum står bag en dansk investering. Men det ændrer ikke ved, at hele fundamentet for fonden ser ud til at smuldre.
Spørgsmålet er blot, hvem der skal trække i håndbremsen?
Desværre ser vi nemlig alt for ofte, at en institution skabt ud af fra et politisk ønske får lov til at sejle videre, da ingen længere ønsker at tage ejerskab over en beslutning, som en forgænger traf for mange år siden.
Læs mere
Uafhængig rådgiver arbejder på milliardsalg
Her er de mest succesfulde M&A-rådgivere i svært marked
Chef i advokathus færdig efter magtkamp
Tunge investorer lurer på at blokere milliardhandel
Storinvestorer dumper historisk milliardhandel
Garvet erhvervsmand sætter sig tungt på kriseramt rival
