;
Simple Feast web1

Inside story

Statslig investor har milliarder på spil i yderst skrøbeligt venturemarked

Venturebranchens opbremsning har krævet sit første offer: det plantebaserede måltidsfirma Simple Feast, som for nylig hentede et trecifret millionbeløb fra blandt andre den statslige investor Vækstfonden. Netop Vækstfonden har store beløb på spil i venturemarkedet, hvor selv prominente selskaber nu skal slås for kapital.

Venturebranchen bløder og har krævet sit første offer, og det kan koste flere store danske investorer dyrt, ikke mindst statens store investor, Vækstfonden.

Den økonomiske uro med stigende renter og inflation har fået både danske og udenlandske investorer på venturemarkedet til at slå bremsen i. Nogle taler decideret om, at bunden er gået ud af venturemarkedet, mens andre er knap så kategoriske, men understreger, at de gyldne tider, hvor investorerne stod i kø, er ovre.

Konsekvenserne er allerede mærkbare.

Det første offer kom i går, torsdag, hvor den danske vækstvirksomhed Simple Feast, der sælger veganske og vegetariske måltidskasser og dagligvarer, kastede håndklædet i ringen efter længere tids økonomiske problemer.

Simple Feasts konkurs kommer i kølvandet på, at andre af Danmarks store vækstvirksomheder har måttet sande, at investorernes appetit på risikofyldte ventureinvesteringer er faldet drastisk.

F.eks. har madspildsvirksomheden To Good To Go været tvunget til at foretage et markant strategiskifte, fordi investorerne nu ønsker, at selskabet bliver profitabelt frem for at brænde kapital af på vækst. Men også den fremadstormende fintechvirksomhed Lunar måtte for nylig opgive et norsk opkøb, fordi det ikke lykkedes at rejse den nødvendige kapital.

Det er dog ikke kun vækstvirksomhederne, der risikerer at tabe stort. Det samme gælder de mange investorer, der har investeret massivt i vækstvirksomhederne til høje værdiansættelser de senere år.

Det gælder ikke mindst den statslige investor Vækstfonden, der er blandt de mest aktive investorer i venturebranchen i Danmark.

Kollapset i Simple Feast, som Endomondo-stifteren Jakob Jønck står bag, sker nemlig, bare et halvt år efter at selskabet hentede 200 mio. kr. fra Vækstfonden, den svenske investorkæmpe Kinnevik samt den britiske venturefond Balderton.

Simple Feasts konkurs rammer Vækstfonden på flere fronter. Foruden den direkte investering i måltidskasseselskabet skød Vækstfondens investeringsarm Dansk Vækstkapital i 2017 også 15 millioner euro i Baldertons fond seks, som i flere omgange har investeret i Simple Feast.

I en kommentar til InsideBusiness siger Erik Balck, som er managing partner i Vækstfondens investeringsarm, VF Investering, at man er trist over udviklingen i Simple Feast.

”En del af Vækstfondens rolle er netop at stille risikovillig kapital til rådighed – også ved denne type tidlige investeringer – og det er dermed også en forudsætning, at vi kan få andre investorer med på rejsen, når vi går ind i en virksomhed. Det er ikke lykkedes godt nok i denne omgang, og selv om vi har forsøgt at vende enhver sten, har vi desværre ikke kunnet løfte Simple Feast ud af den svære situation,” udtaler Erik Balck.

Forbereder sig på fald i værdiansættelser

Simple Feast er blot en af mange ventureinvesteringer, som Vækstfonden har foretaget de senere år.

Ser man på de ti største kapitalrejsninger i venturebranchen i år, er Vækstfonden med i halvdelen af dem. Og generelt set har Vækstfonden været særdeles aktiv de senere år, hvor den statslige investor har deltaget i flere prominente kapitalrejsninger til vækstfirmaer, hvilket har bragt Vækstfondens samlede egenkapitalinvesteringer op på næsten 3 mia. kr.

Gearskiftet fandt sted for flere år siden, hvor Vækstfonden begyndte at investere langt større beløb i mere modne selskaber. Blandt andet vakte det opsigt, da Vækstfonden for år tilbage investerede 190 mio. kr. i it-selskabet Area9 Lyceum, hvilket på daværende tidspunkt var Vækstfondens største investering nogensinde.

Siden da har Vækstfonden været involveret i et væld af større investeringer og lån til store selskaber. Blandt dem et lån på 75 mio. kr. til den pressede juicekæde Joe & Juice, som tidligere beskrevet i InsideBusiness.

Blandt de større investeringer fra den statslige investor finder man den fynske robotvirksomhed Onrobot. Robotvirksomheden er stiftet af fynboen Enrico Krog Iversen, der tidligere var med til at sælge en anden robotvirksomhed, Universal Robots, til den amerikanske gigant Teradyne for 1,9 mia. kr.

Med en aktiepost på 37 pct. af Universal Robots hører salget til Vækstfondens største succeser. Og sammen forsøger Enrico Krog Iversen og Vækstfonden nu at gentage succesen. På bare tre år har Onrobot lukket tre investeringsrunder, hvor Vækstfonden har deltaget hver gang – flere af gangene som hovedinvestor.

Onrobot er dog på mange måder et klassisk billede på en vækstvirksomhed, der investerer massivt i udviklingen af nye produkter og markeder med store underskud til følge. Alene de seneste tre år har Onrobot tabt over 600 mio. kr. Og ledelsen budgetterer med et nyt underskud i år på mellem 75 og 150 mio. kr.

Hos Vækstfonden erkender man dog også, at den faldende investeringsaktivitet gør, at værdiansættelser af vækstfirmaer vil komme under pres, samt at investeringsrunder vil tage længere tid, og at markedets skrappere trykprøvning af forretningsmodeller vil betyde, at nogle virksomheder i sidste ende ikke vil modtage finansiering.

”Desværre oplever mange vækstvirksomheder også et markant ændret marked i denne tid grundet bl.a. efterdønningerne fra covid-19 og krigen i Ukraine, hvilket gør det sværere at rejse kapital. Det betyder også for Vækstfonden, at det ofte går godt, når det går godt på markedet, men at det modsat også er forbundet med en vis risiko, når markedet er så radikalt ændret, som det er nu,” siger Erik Balck.

Investor: Vi er blevet mere kræsne

Konkursen i Simple Feast er det seneste eksempel på den nye virkelighed, som mange vækstvirksomheder befinder sig i.

For selv om de nyeste danske tal viser, at der blev investeret 2,2 mia. kr. i 23 vækstvirksomheder i andet kvartal i år, er der tale om en markant opbremsning i forhold til samme periode sidste år, men dog på niveau med 2019. Og på globalt plan er opbremsningen tydeligere. I USA og Asien er ventureinvesteringerne dalet 25 pct. fra første til andet kvartal i år, mens faldet i Europa har været på 13 pct.

I Danmark fortæller flere venturefonde, at investorernes fokus lige nu er på at beskytte deres investeringer frem for at investere i nye selskaber. Samtidig er kravene skærpet til venturefirmaerne efter et 2021, hvor pengene sad lige vel løst.

”Vi er blevet mere kræsne og har løftet barren,” siger Ulla Brockenhuus-Schack, ledende partner og medstifter af venturefonden Seed Capital.

Venturefonden kan dog ikke genkende billedet af, at bunden er gået ud af venturemarkedet. Men stemningsskiftet er tydeligt, siger Ulla Brockenhuus-Schack.

”Sidste år var der nok mange selskaber, der fik penge relativt tidligt på deres vækstrejse, hvor man i dag nok vil være mere kritisk. Det gælder især, i forhold til hvornår man investerer ind. Der er mange selskaber, der nu skal slås for kapital, og de skal være længere kommercielt og stærkere på deres unit economics (værdien af en kunde, i forhold til hvad det koster at få kunden, red.),” siger hun.

Seed Capitals oplevelse er, at mange ventureinvestorers fokus lige nu er på at beskytte deres porteføljeselskaber. Konkret sker det ved, at investorerne skyder flere penge i selskaberne, så selskaberne kan købe sig tid, inden de skal ud i markedet for at rejse yderligere kapital.

”Der er ingen tvivl om, at venturefirmaer reserverer mere penge til deres eksisterende portefølje for at give dem mere tid,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Madspildskomet sadler om

Et godt eksempel på den trend finder man hos madspilsselskabet To Good To Go, hvis medstifter Mette Lykke sammen med blandt andre Simple Feast-stifteren Jacob Jønck solgte løbeappen Endomondo til amerikanske Under Armour for 575 mio. kr. i 2015.

Siden lanceringen i 2016 har To Good to Go fokuseret på massiv vækst. Strategien er dyr, men også velkendt blandt vækstvirksomheder, og betyder, at To Good to Go’s samlede underskud siden lanceringen er på over en halv milliard kr.

Men også To Good To Go mærker usikkerheden blandt investorerne. Det har fået selskabet til at foretage et markant strategiskifte. Fra 2023 skal To Good To Go være profitabel på månedsbasis.  I mellemtiden har To Good To Go rejst 333 mio. kr. fra selskabets eksisterende investorer.

“Den stigende inflation har skabt større usikkerhed blandt investorerne og har gjort det sværere at rejse kapital. Vi er meget taknemmelige for den tillid, vi er blevet mødt med af vores investorer, men det ændrer ikke på, at vi – som alle andre – skal ruste os til en ny verdensorden, hvor balancen mellem vækst og profitabilitet er forskubbet. I et marked med stigende renter ønsker investorerne at se et positivt cashflow langt hurtigere. Det gælder også for os, og derfor er vores mål stadig at blive profitable på månedsbasis ved årsskiftet, så vi på den lange bane kan skabe mest mulig impact,” siger Mette Lykke, administrerende direktør i To Good To Go.

Læs mere

Vækstfondens formand i dobbeltrolle

Kapitalfondes væksthåb på kant med kreditorer

Vækstfonden i centrum for dramatisk opgør

Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma