;
wammen

Inside story

Krisefond brænder inde med milliarder, mens virksomheder råber på hjælp

En storstilet statslig krisefond på 10 mia. kr. skulle investere i landets største og mest samfundskritiske virksomheder, hvis pandemien tvang dem i knæ. Men fonden ender med ikke at have foretaget en eneste investering, når investeringsperioden udløber. Det vækker hård kritik fra hotel- og restaurationsbranchen, der er udelukket fra at få del i fondens penge.

Få dage før investeringsperioden udløber, må finansminister Nicolai Wammen (S) og en række prominente erhvervsfolk sande, at en milliardstor statslig krisefond har været spildte kræfter. Det vækker undren og giver anledning til kritik fra den pressede hotel- og restaurationsbranche, der fra starten har været udeladt fra at modtage fondens penge.

Danmarks Genopretningsfond blev ellers lanceret med pomp og pragt af finansminister Nicolai Wammen i sommeren 2020 med et mandat til at investere 10 mia. kr. i samfundsbærende virksomheder, der er ramt af coronakrisen. Et bredt politisk flertal stod bag vedtagelsen af fonden, der er ejet af Finansministeriet.

Med lanceringen af fonden øjnede staten samtidig en mulighed for at foretage en god investering ved at få del i de potentielle gevinster i de virksomheder, som ville komme styrket ud af krisen med statslige penge i ryggen.

Bag fonden finder man flere prominente erhvervsfolk anført af PensionDanmarks topchef, Torben Möger Pedersen, der er bestyrelsesformand, mens næstformand er partner og advokat i Kromann Reumert Marianne Philip. Derudover tæller bestyrelsen også tidligere ATP-topchef Carsten Stendevad og tidligere McKinsey-partner Jørgen Rugholm Jensen.

I januar åbnede Danmarks Genopretningsfond for ansøgninger, men ti måneder senere står det klart, at ingen af de virksomheder, som fonden var sat i verden for at redde, har gjort brug af statens hjælp.

Derfor har fonden indtil nu alene været en udgift for staten. I første halvår gav Danmarks Genopretningsfond et underskud på 9,5 mio. kr. Størstedelen af underskuddet hænger sammen med udgifter til selve administrationen af fonden, som er lagt i hænderne på ATP, men fonden har også brugt 3,5 mio. kr. på rådgivning fra advokathus Kromann Reumert.

Men trods den stærkt begrænsede efterspørgsel har Finansministeriet ansøgt EU-Kommissionen om en forlængelse af fondens investeringsperiode til udgangen af året, oplyser Danmarks Genopretningsfond.

Det får brancheforeningen Horesta, der repræsenterer landets hoteller, restauranter og kongrescentre, til at appellere til politikerne om at ændre fondens investeringsvilkår, så det er muligt at investere bredere i erhvervslivet, end tilfældet er i dag.

”Vi forsøgte allerede, da fonden blev lanceret, at gøre opmærksom på, at en række af vores medlemsvirksomheder ville blive hårdt ramt – også nogle af dem, der i vores optik har samfundskritisk betydning. Derfor er det ekstra relevant at få kigget på denne fond,” siger Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta.

Tre ansøgninger uden resultat

Den yderst begrænsede efterspørgsel rejser spørgsmålet, om det nogensinde har været realistisk, at nogle af Danmarks allerstørste virksomheder ville tage imod statens hjælp og dermed invitere staten indenfor i ejerkredsen.

Danmarks Genopretningsfond er en såkaldt investor of last resort. Det betyder, at fonden kun kan investere i virksomheder, der ikke kan finde ”hensigtsmæssig finansiering andetsteds”. Alene det prædikat kan formentlig afskrække mange store virksomheder.

Samtidig er Danmarks Genopretningsfond søsat med nogle meget stramme krav til de virksomheder, den må investere i.

Det gælder blandt andet, at Danmarks Genopretningsfond kun må investere i virksomheder, der havde en årlig omsætning på over 500 millioner kroner før coronakrisen og var finansielt sunde, men som følge af krisen har behov for at styrke kapitalgrundlaget.

Samtidig skal virksomheden være samfundsbærende. Ifølge Finansministeriet betyder det, at virksomheden skal have en væsentlig dansk tilstedeværelse, en central rolle i branchen og eventuelt en høj eksportandel samt være højproduktiv og vanskelig at erstatte.

Som eksempel nævner Finansministeriet industri-, transport- og logistiksektorerne som relevante industrier. Omvendt betragter Finansministeriet hoteller og restauranter som sektorer, som er mindre relevante og dermed ikke samfundsbærende.

Betingelserne betyder, at kun godt 200 virksomheder kan leve op til kravene.

Netop de stramme krav spillede ind, da fonden måtte afvise en ansøgning fra en virksomhed, oplyser fondens direktør, Jens-Christian Stougaard. Det samme gjorde sig gældende, da fonden behandlede en anden ansøgning tidligere på året. I et tredje tilfælde trak en virksomhed sin ansøgning tilbage undervejs i processen for at afsøge andre finansieringsmuligheder.

Vil have støvet afgørende definition af

Mens ingen af de godt 200 virksomheder, som lever op til fondens krav, har gjort brug af den statslige livline, står flere af landets hoteller fortsat i en yderst kritisk situation.

På trods af vacciner og genåbning af samfundet er flere hoteller og messe- og kongrescentre hårdt ramt af, at den internationale turisme langtfra er tilbage til niveauet før krisen. Et godt eksempel er det store konferencecenter Bella Center, som helt op til coronakrisen var en særdeles lukrativ forretning, men som for nylig blev kastet ud i en opsigtsvækkende redningsaktion for at undgå en faretruende konkurs.

Men hotel- og restaurationsbranchen er ifølge Finansministeriets ikke samfundsbærende, og derfor kan de ikke ansøge om hjælp fra Danmarks Genopretningsfond. Det er en udlægning, som hotel- og restaurantbranchens brancheorganisationen Horesta ikke overraskende er stærkt uenig i.

”Er hoteller og kongressteder vigtig infrastruktur? Det er vores påstand. Hvis vi ikke har messe- og kongrescentre, så har vi jo ikke de faciliteter, der skal til for at afholde messer for eksempelvis lægemiddelindustrien eller modeindustrien.  Erhvervsturismen udgør halvdelen af de danske turismeindtægter, så derfor mener vi, at det bør betragtes som vigtig infrastruktur,” siger politisk direktør Kirsten Munch Andersen.

Horesta retter samtidig en kritik af de snævre investeringsrammer, som Danmarks Genopretningsfond er født med.

”Både da fonden blev lanceret, og nu, hvor der er ikke blevet investeret, har man haft en alt for snæver definition af, hvad der er samfundsbærende. Når man kan konstatere, at mange store danske virksomheder stadig kæmper for overlevelse, finder vi det kritisk, at man afviser folk på den her definition,” siger Kirsten Munch Andersen.

Afviser status som overflødig

Selv om Danmarks Genopretningsfond står urørt hen, afviser fondens administrerende direktør, Jens-Christian Stougaard, at fonden har været overflødig.

Ifølge Jens-Christian Stougaard blev fonden stiftet som en ’brandforsikring’, og som med andre typer forsikringer er det ikke sikkert, at der opstår en situation, hvor der bliver behov for at udbetale forsikringen, siger han.

”Det er vigtigt at forstå, at fonden ikke har eksisteret i et vakuum – der blev iværksat mange forskellige tiltag, som virksomhederne i målgruppen har skullet forholde sig til. For fonden har det derfor været væsentligt at sikre, at de virksomheder, der har henvendt sig (både formelle ansøgere og i øvrigt), tidligt i processen er gjort bekendt med fondens rammebetingelser og vilkår for investering, herunder de begrænsninger, der følger af EU’s statsstøtteregler,” siger Jens-Christian Stougaard.

Derudover har det spillet ind, at både Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit har tilbudt garantiordninger til kriseramte virksomheder under krisen.

Vækstfonden oplyser, at man til og med 1. september har fået 917 ansøgninger om garantiordninger fra både store virksomheder og små og mellemstore-virksomheder, mens EKF Eksportkredit oplyser, at man har hjulpet 20 større virksomheder med at opnå lån på samlet knap 2 mia. kr., hvoraf EKF garanterer cirka 3 fjerdedele. Af de 20 virksomheder har lige over halvdelen en omsætning på over 500 mio. kr.

”Så nogle af de virksomheder, som fonden har været i dialog med, ville utvivlsomt kunne have fået støtte fra fonden, men i processen har det vist sig, at der var andre muligheder med bedre betingelser og/eller færre begrænsninger end det, vi under vores regelsæt kunne tilbyde,” siger Jens-Christian Stougaard.

Fiasko for anden statslig lånefond

Det er langtfra første gang, at staten må konstatere, at der ikke er efterspørgsel efter dens fonde.

Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, har efterspørgslen på en omstridt lånefond øremærket lån til danske landmænd også været stærkt begrænset, ligesom udsigterne til et afkast er noget dystre.

I 2017 blev fonden Dansk Landbrugskapital stiftet med penge fra staten samt pensionskasserne ATP, PensionDanmark, PKA og Industriens Pension.

Men indtil videre har fonden ikke været nogen succes, og i slutningen af 2020 måtte Vækstfonden, der administrerer fonden, og de øvrige investorer forlænge investeringsperioden af den simple grund, at alt for få landmænd havde søgt om penge.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar til denne artikel fra Finansministeriet inden deadline.

 

Læs mere

Bombe under pressede hoteller

Fiasko for omstridt milliardfond 

Genopstanden matadors storsats på hoteller fanget i coronakrise

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer