Vincent Clerc 2023 web

Redaktørens analyse

Stor ledergruppe giver hovedbrud for Mærsks nye topchef

Den nye topchef for A.P. Møller-Mærsk Vincent Clerc har en af de største ledergrupper i Danmark. Det giver udfordringer at holde sammen på en diverst sammensat gruppe og kan betyde, at erfarne kræfter vælger nye veje hos konkurrenterne. 

Vincent Clercs nye Executive team består af 16 personer. Det er en af de største ledelsesgrupper blandt de store virksomheder i Danmark. Før ændringen den 10. januar 2023  var der seks medlemmer efter Søren Skou trådte ud.

Det er utraditionelt at have så mange siddende omkring bordet, når der skal tages beslutninger.

I Novo Nordisk er der ti medlemmer og otte hos Carlsberg. MSC, A.P. Møllers-Mærsks ærkerival har ikke lige så mange mennesker med i ledelsesgruppen. Der er kun tre medlemmer. En af dem er den tidligere Mærsk-medarbejder, Søren Toft. DSV har kun tre i deres øverste ledelse.

Rastløs ledelse

Det store tal giver udfordringer og kan være med til at sænke beslutningshastigheden. At det øverste ledelseslag består af en gruppe, som kommer fra ni forskellige nationer og har en tilsvarende aldersmæssig diversitet kan se godt ud på papiret; for det er godt med forskellige perspektiver på kendte problemstillinger, men det kan være tidskrævende. Især hvis der ønskes konsensus om beslutningerne, hvor alle skal høres og nikke til det, der bliver fremlagt på møderne.

Hr. Møller var en effektiv beslutningstager og han var også villige til at tage risici. Han var udgangspunktet for den rastløshed, som sikrede hyppigste udstationeringer og rokader internt i Danmarks største virksomhed.

Selvom der var flere skibsredere som også havde synspunkter, så var der ingen som stillede spørgsmålstegn ved Hr. Møllers synspunkter. Ikke mindst fordi at de ofte var rigtige og generationers erfaring indenfor skibsfart gjorde ham sikker på hånden helt til det sidste.

Selvom agilitet er et ord som rutinemæssigt bliver gjort til grin i medierne, så er det stadig centralt for at få succes som virksomhed. Det gælder om at være parat til at udnytte de muligheder som dukker op og samtidig vælger det om at styre udenom de udfordringer, der hele tiden ligger og lurer som et klippeskær under havets overflade.

En stram koncern

2022 bliver det sidste rekordår for A.P: Møller-Mærsk. Indtjeningen kommer til at falde tilbage, og der er ikke umiddelbart nogen udsigt til, at de gyldne år vender tilbage i nær fremtid.

Nils Smedegaard Andersen startede med at skære koncernen til. Et arbejde som blev fortsat af Søren Skou. Der er nu fokus på færre forretningsområder og det betyder derfor, at der ikke vil være alternativ indtjening at hente når der er brug for det.

Det er en gammel diskussion, om det er virksomheden, der skal stå for risikospredningen, eller om det er investorerne. Der er udfoldet mange både praktiske og teoretiske bestræbelser for at få et entydigt svar.

Der er andre udfordringer for Danmarks største virksomhed lige nu: der er tre trusler eller udfordringer som lurer i horisonten.

Først og fremmest er forbruget faldende. Forbrugerne køber ikke længere lige så mange fladskærme som de gjorde under Covid-19 pandemien og andre produkter som skal flyttet fra produktionshallerne i Kina til den anden side af kloden, hvor kunderne befinder sig.

For det andet har Covid-19 og andet knas i forsyningskæderne fået udstillet, hvor farligt det er at have lange forsyningskæder i stedet for korte. Der er et stigende ønske om at gøre sig mindre afhængig af Kina og andre lande hvor en stor del af leverandørerne befinder sig. Man rykker leverandørerne tættere på således, at produktionen ikke går i stå. Den proces er i fuld gang og det betyder at der er mindre behov for at få flyttede containere fra en verdensdel til en anden.

For det tredje vil 3D-printerne også kunne blive en trussel for virksomheder lever af den fysiske transport. Der sker meget på det område, men det ligger stadig mange år ude i fremtiden før at man selv kan printe en bil.

Plusser og minusser

Selvom der er mange vanskeligheder ved at have en stor ledergruppe, så er der også positive sider. At der kommer regionale ledere med i den øverste ledelsesgruppe betyder, at der vil være førstehåndsindtryk og man ikke udelukkende skal holde sig til rapporter, som kan give overblik men der ikke er plads til de nuancer som ikke fremgår af excel-arket.

Det giver også en hurtig kommunikation fordi dem der er med til at tage beslutninger også er dem som skal eksekverer dem. I en organisation med mange forskellige kulturer og samtidig arbejder i mange lande hvor de nationale kulturer og lovgivning kan være meget afvigende fra hinanden. Det er svært.

Det kan betyde at der bliver etableret et Supreme Executive Team med Vincent Clerc i spidsen sammen Patrick Jany og Henriette Thygesen og en mindre håndfuld af den øverste ledelse. Aktuelt er de tre anmeldt som den øverste ledelse ifølge CVR-registeret (proff.dk).

En anden mulighed er at det bliver dem som sidder på Esplanaden til dagligt og de regionale direktører bliver skubbet lidt til siden.

Det bliver en af Vincent Clercs helt afgørende ledelsesopgaver at holde sammen på ledergruppen.

En anden ledelsesmæssig udfordring er at de der er fem ledere som har fået fortyndet deres ledelsesmæssige position. Da ledergruppen bestod af seks personer (syv før den 31. december 2022) var magten placeret hos den gruppe. Nu er der 16. Dermed bliver magten spredt på flere. Det kan betyde at de vil være mere lydhøre når headhunterne ringer med et godt tilbud.

Læs mere

Derfor er Søren Skou færdig i Mærsk, og det er ikke kun rosenrødt

Her er de oplagte afløsere for Søren Skou

Mislyde i toppen af Mærsk

Mærsk i pinlig M&A-fiasko

Mere frihed til Mærsk-koryfæ

Mærsk-familiens hjertebarn sælger ud af arvesølvet

Comeback til den glemte Mærsk-arving