politikens-hus-860x573-860x573 (1)

Inside story

Stor uenighed i magtfuld mediefond

Bestyrelsen i magtfuld mediefond har diskuteret løsning, hvor detroniseret formand i mediemastodonten JP/Politikens Hus overtager formandsposten, mens nuværende formand træder et skridt ned. Men løsningen vil sprænge fondens lønramme og har ført til interne uenigheder.

Der hersker stor uenighed i bestyrelsen hos den ene af ejerne af mediemastodonten JP/Politikens Hus.

Politiken-Fonden, som ejer halvdelen af JP/Politikens Hus, måtte for nylig sande, at den anden ejer af mediemastodonten, Jyllands-Postens Fond, har valgt at fyre formanden i JP/Politikens Hus, Lars Munch, og erstatte ham med deres egen mand, den tidligere forsvarschef Peter Bartram, til næste år.

Det har – som InsideBusiness tidligere har beskrevet – fået dele af baglandet i Politiken-Fonden til at frygte en skævvridning af forholdet mellem de to ejere, og derfor har dele af fonden udset sig Lars Munch som ny formand for netop Politiken Fonden.

Derfor drøftede Politiken Fonden på et bestyrelsesmøde for nylig en løsning, hvor Lars Munch overtager formandsposten, mens den nuværende formand, Karsten Orht, skal forsætte som næstformand.

Løsningen betyder dog, at Politiken Fonden er nødt til at hæve lønrammen i bestyrelsen markant, hvis man skal gøre plads til både Lars Munch og Karsten Ohrt i formandskabet.

I dag får bestyrelsen i Politiken Fonden samlet 920.000 kr. i honorarer om året. Dertil kommer et samlet honorar på 1,08 mio. kr. fra Politiken Holding, hvor selvsamme personer udgør bestyrelsen.

Kampen om formandsposten har skabt intern ballade, og bestyrelsen kunne ikke finde fælles fodslag på det seneste bestyrelsesmøde. Derfor skal der nu afholdes et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor man skal forsøge at finde en løsning, erfarer InsideBusiness.

Lars Munch ønsker ikke at kommentere denne artikel, mens Karsten Ohrt ikke har reageret på InsideBusiness’ henvendelse.

Kommunikation er hovedpine

Et af problemerne ved at sprænge lønrammen i Politiken Fonden er, hvordan fonden kommunikerer det ud i en tid, hvor mange af de ansatte i JP/Politikens Hus har den opfattelse, at de konstant skal spare.

Samtidig er det kun få år siden, at aflønningen til bestyrelsen i koncernbestyrelsen i JP/Politikens Hus var genstand for stor debat og intern kritik.

I 2017 valgte Politiken Fonden og Jyllands-Postens Fond at fordoble honorarerne til bestyrelsen i JP/Politikens Hus.

Med fordoblingen af honoraret gik et menigt medlem fra 125.000 kr. til 250.000 kr., mens næstformanden og bestyrelsesformand Lars Munchs honorarer steg til hhv. 500.000 kr. og 750.000 kr. Lars Munch får derudover 1,5 mio. kr., altså i alt 2,25 mio. kr., fordi formandsposten er hans primære arbejde.

Beslutningen mødte stor kritik fra medarbejderne i mediehuset, der i flere omgange har været udsat for store sparerunder, i takt med at især avisernes annoncemarked er svundet ind.

Plads i ejerfond er Munchs eneste mulighed

Det vakte opsigt og forundring, da InsideBusiness som de første kunne afsløre, at Jyllands-Postens Fond har valgt at udskifte Lars Munch med Peter Bartram på formandsposten.

Politiken Fonden har ikke lagt skjul på, at den havde ønsket, at Lars Munch fortsatte et par år endnu på posten.

Derimod har Jyllands-Postens Fond begrundet fyringen af Lars Munch med, at det var fondens tur til at vælge formand. Samtidig er fyringen af Lars Munch en del af et planlagt generationsskifte, har Jørgen Ejbøl forklaret.

Lars Munch har ellers i mange år kørt parløb med både formanden i Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, og topchef i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov. Mens Jørgen Ejbøl ikke har forholdt sig til, om Lars Munch har en fremtid i koncernen, har Stig Kirk Ørskov udtalt, at han håber, at Lars Munch vil bevare en tilknytning til huset.

Sikkert er det, at Lars Munchs fremtid ikke ligger i Jyllands-Postens Fond, mens det også må anses som mindre sandsynligt, at han fortsætter i en rådgiverrolle for den kommende formand eller topchef.

Derfor er den oplagte post til Lars Munch en plads i fondsbestyrelsen i Politiken Holding. Herfra vil han kunne sætte sit markante præg på mediehusets udvikling, selv om det sker et skridt væk fra den daglige drift.

Til gengæld giver det ham magten til at udpege chefredaktørerne for hhv. Politiken og Ekstra Bladet, som Politiken Fonden historisk har haft ejerskabet af.

Magtfuld fond

Formandsposten i Politiken Fonden er et magtfuld hverv i den danske mediebranche. Fonden ejer størstedelen af selskabet Politiken Holding, der ejer halvdelen af aktierne i JP/Politikens Hus.

Siden fusionen mellem Politikens Hus og Jyllands-Posten i 2003 er JP/Politikens Hus vokset til Danmarks største dagbladskoncern med en omsætning på godt 3 mia. kr.

Den eneste øvrige aktionær er Ellen Hørups Fond, der ejer under 5 pct. af aktierne i Politiken Holding. Ellen Hørups Fond er også repræsenteret i bestyrelsen i Politiken Fonden i skikkelse af Anita Bay Bundegaard, men har qua sin yderst beskedne aktiepost ingen reel indflydelse i Politiken Fonden.

Qua sit ejerskab af Politiken Holding råder Politiken Fonden over en egenkapital på over 1,5 mia. kr.

 

Læs også

Magtkamp i mediegigant. Detroniseret formand i spil til ny toppost

Ejer skrotter formand i mediegigant

DF og Socialdemokraterne undsiger plan om at fjerne mediestøtten til en række medier. Opd.

Gyser fortsætter for mediehuse. Flere risikerer helt at miste mediestøtten

Erhvervsmedier ændrer forretningen. Kom tæt på Børsen, Finans og Berlingske

Skæbneår i mediebranchen: Se vinderne og de mest pressede spillere

JP/POL-topchef i svær linedans i købet af dagbladet Børsen

Gyser for dansk erhvervsjournalistik fortsætter med chefrokade på Berlingske og Børsen