Krisen raser i markedet for skibsbrændstof, det såkaldte bunkermarked. Tre år efter den spektakulære konkurs i Aalborg-selskabet OW Bunker er tilliden til branchen stadig i bund, og flere rederier, heriblandt danske, er begyndt at springe bunkerselskaberne over for i stedet at handle direkte med brændstofproducenterne.
Det er en udvikling, som presser bunkerindustrien fra alle sider. Tillidskrisen, der startede med konkursen i 2014, har øget rederiernes behov for information og sikkerhed markant, og det har sendt bunkervirksomhedernes omkostningerne på himmelflugt. Samtidig er oliepriserne faldet, miljøkravene blevet skrappere, og muligheden for at agere bank for rederierne er blevet mindre profitabel.
Som bunkerselskab præsenterer cocktailen således en meget vanskelig situation, der udfordrer selve bunkerindustriens forretningsmodel. Især de mindre bunkervirksomheder er truet på eksistensen, men også flere af de største spillere herhjemme, eksempelvis Bunker Holding og Monjasa, har problemer.
Ekspert advarer: Bunkermarkedet er presset
Per Funch-Nielsen, der er tilknyttet konsulenthuset 2020 Marine Energy, tegner et dystert billede. I ti år var han ansat i OW Bunker, de sidste tre som general manager for selskabets physical supply-afdeling. Han har derfor et indgående kendskab til industrien, som kæmper for at holde sig relevant.
”De fleste folk, jeg taler med nu, siger, at de simpelthen går direkte til leverandørerne. De forsøger at gå uden om mellemhandlerne og springer simpelthen det led over i forsyningskæden, hvor det er muligt,” siger han og fortsætter:
”Det er et faktum i øjeblikket, at de fleste (bunkerselskaber, red.) har det meget hårdt på marginsiden i øjeblikket. Der er stor konkurrence, de bliver presset, og det er ikke noget, der vil blive mindre fremover,” siger Per Funch-Nielsen.
En administrerende direktør i et større dansk rederi bakker op om Per Funch-Nielsens iagttagelse, men ønsker ikke at stå frem med navn. Han bekræfter dog over for InsideBusiness, at tilliden til bunkerbranchen langtfra er genvundet siden OW Bunkers kollaps i 2014, og ligesom mange andre rederier forsøger selskabet nu at gøre sig fri af bunkerselskaber som mellemhandlere.
”Hvor vi før i tiden købte 30 procent af vores brændstof direkte fra leverandører og 70 procent gennem bunkerselskaber som OW Bunker, så er det omvendt i dag. Nu køber vi 70 procent direkte fra leverandørerne. Så der er ingen tvivl om, at branchens renommé koster dem dyrt,” siger direktøren.
Insiderviden om leverandører
Tidligere var bunkerselskaberne en vigtig kilde til information om havne og insiderviden om leverandører. Men i takt med at den maritime sektor generelt er blevet mere transparent, og at digitaliseringen for alvor har taget fat, er rederierne i højere grad blevet i stand til at håndtere den del af opgaven selv, hvilket sætter yderligere et spørgsmålstegn ved bunkerindustriens eksistensberettigelse.
”Bunkerselskaberne er nødt til at tænke anderledes. De skal ud at kigge på nye værktøjer i forhold til at kunne levere mere værdifuld information til kunderne og vise, at de kan slå markedet og konkurrenterne på informationssiden også,” siger Per Funch-Nielsen.
Hos bunkerselskabet Monjasa, der har hovedsæde i Fredericia, var 2016 et rædselsår. Underskuddet lød på 173 mio. kr., mens også omsætningen – både målt i olie og kroner – faldt. Det er et eksempel på, hvor svært det er for bunkerselskaber at tjene penge i disse år.
Presset Monjasa afviser problemet
Svend Mølholt, der er COO i Monjasa-gruppen og chef for den europæiske del af Monjasa, oplever dog efter eget udsagn ikke, at rederierne går uden om mellemhandlerne. Men at dokumentationskravene er blevet skærpet, mærker han.
”De krav, som rederierne stiller i forhold til at vide, hvor olien kommer fra, hvordan vi opererer og lignende, de bliver i højere grad stillet til mellemhandlerne i dag. Men jeg ser ikke et fravalg i brug af mellemhandlere,” siger han og anfører, at det er et område, hvor Monjasa har investeret mange ressourcer og i dag har en førende position.
Selskabet har endnu ikke offentliggjort regnskabet for 2017, men ifølge Svend Mølholt ventes det, at overskuddet er markant forbedret til mellem 30 og 50 mio. kr.
Hos Bunker Holding, der ejes af den fynske rigmand Torben Østergaard-Nielsen, faldt overskuddet også i 2016. Her med 216 mio. kr.
Ligesom i de fleste andre bunkervirksomheder gik omsætningen tilbage, mens overskudsmarginen faldt. Keld R. Demant., der er administrerende direktør i Bunker Holding, forventer dog, at omsætningen for 2017 vil stige målt i olie, mens det dog er usandsynligt, at overskudsprocenten kommer til at nå de tidligere tiders højder.
”Efter at OW Bunker gik konkurs, var hele værdikæden præget af en stor mistro, og det gjorde, at alle gik ud for at kontrollere og skaffe dokumentation for endnu mere. Så omkostningerne steg, og samtidig ville alle tage markedsandele. Det betød også, at de meget høje marginer, vi så tidligere, forsvandt,” siger Keld R. Demant og fortsætter:
”Jeg tror aldrig nogensinde, vi får de samme høje marginer, som vi havde i de gode gamle dage.”
Nye svovlkrav kræver kapital
Oven i de nuværende udfordringer står branchen samtidig over for nye svovlkrav i 2020, og det ventes at få prisen på skibsbrændstof til at stige eksplosivt. Hele industrien skal omstille sig til kun at måtte udlede 0,5 procent svovl frem for de 3,5 procent, som er kravet i dag, og det bliver ikke nogen let overgang for bunkerindustrien.
Svovlkravene kan få olieprisen til at stige med op mod 100 procent, og for bunkerindustrien betyder det – groft sagt – at kapitalbehovet bliver fordoblet.
For at overleve konsoliderer branchen sig, og de store virksomheder som Bunker Holding fokuserer på at være til stede både på informationssiden, handelssiden og den fysiske side af forretningen, hvor man fysisk servicerer skibene, når de er i havn. Derudover kommer kreditrollen efter alt at dømme til at blive endnu vigtigere i fremtiden, hvilket er endnu en fordel for de store og velkonsoliderede virksomheder.
Alt tyder derfor på, at de små vil blive mindre, mens de store vil blive større både frem mod og efter 2020. Mange af de store bunkervirksomheder, herunder Bunker Holding, er naturligt nok også gået i gang med en opkøbsjagt.
”Der er et par mindre sager i gang, som jeg forventer bliver lukket før jul. Nok senest onsdag. Vi snakker virksomheder med tre kontorer rundt om i verden, så det er mindre virksomheder, siger Keld R. Demant.
