tryghovedhistorie

Inside story

Nu strammes grebet om forsikringsbranchens cowboys

Strengere regler skal beskytte forbrugerne, når de køber forsikringer eller pensionsprodukter ad alternative kanaler, eksempelvis i telebutikken eller hos bilforhandleren. Men det ser ud til, at det bliver de store forsikringsselskaber, som ender med at få den største byrde i det nye regelsæt. Også forsikrings- og pensionsmæglere bliver berørt.

Du kender det helt sikkert. Du er ved at købe en ny og dyr mobiltelefon, et nyt fjernsyn, en rejse eller en bil. Skal du så ikke lige have en forsikring med i købet? Et godt tilbud fra en dygtig sælger – og man har ofte købt en dyr og måske endda unødvendig forsikring. Disse forsikringsbranchens cowboys er i fokus i en ny og diger lovpakke, som i disse dage er på vej gennem systemet.

Pakken har det kryptiske navn ’forsikringsdistributionsdirektivet’ og har det sigte at øge forbrugerbeskyttelsen, uanset om man køber sin forsikring direkte fra forsikringsselskabet, fra en agent eller fra en virksomhed, der formidler forsikringer. P.t. ser det ud til, at loven træder i kraft den 23. februar 2018, hvis den da ikke udskydes.

Og den kommer til at få vidtrækkende konsekvenser for især de store forsikringsselskaber, der ser ud til at blive de store tabere på projektet. For de bliver i højere grad ansvarlige for, at deres salgskanaler opfører sig ordentligt. Og de skal stå til ansvar for det over for Finanstilsynet.

Sagen kort

Forbrugerbeskyttelsen af alle forsikrings- og pensionskunder skal øges. Det gælder, uanset om man har købt sin forsikring direkte af forsikringsselskabet, hos en mægler eller i detailhandlen. Det er indholdet i en ny lovpakke, som træder i kraft til februar.

Brancheforeningen Forsikring & Pension vånder sig under de store administrative krav, mens også mæglerbranchen håber at få klart definerede rammer for uvildig rådgivning.

Detailhandlen og for eksempel bilforhandlere er tilfredse med at slippe med ret lempelige krav.

Indtil videre er Finanstilsynet tavst i sagen, der kan få ret omfattende konsekvenser for tilsynsvirket. For ifølge lovforslaget vil Finanstilsynet skulle føre tilsyn med ca. 800 forsikringsformidlingsvirksomheder, hvoraf de 600 ikke er under tilsyn i dag. Disse forventes at ville søge om tilladelse til at udøve forsikringsformidling. Også 200 mæglerselskaber skal ansøge om tilladelse til at fortsætte deres virke.

Den erfarne formand for bestyrelsen hos de to forsikrings- og pensionsmæglervirksomheder Contea og APC forsikringsmæglere, Søren Lindbo, forventer, at alle såkaldte forsikringsformidlere ventes at blive underlagt markant strengere krav.

”Det gælder både medarbejdere i forsikringsselskaberne og hos mæglere, at man skal uddannes yderligere og så testes hvert tredje år, om man nu også er dygtig nok til forsikringsfaget. Så bliver der yderligere en overbygning til de mæglere, der skal have et stempel som kundens uafhængige rådgiver.”

Lovpakken ligger for nærværende på erhvervsminister Brian Mikkelsens bord, og der er endnu ikke noget, som er faldet endeligt på plads i den ret forsinkede lovgivningsproces. Men Søren Lindbo håber på, at der bliver en klar skelnen mellem en såkaldt uafhængig rådgiver og en, der blot sælger et forsikringsselskabs produkter.

”Vi havde gerne set, at man havde fået en opdeling mellem en ’agent’ og en ’rådgiver’, så der ikke kunne opstå tvivl om rollerne.”

Detailhandlen slipper ret billigt

I store træk slipper de, der sælger forsikringer i detailhandlen, rejsebranchen og hos bilforhandlerne, relativt let gennem regelsættet. Det skyldes blandt andet, at de strenge nye regler, som eksempelvis indebærer uddannelse af medarbejdere, ikke gælder tilkøb af forsikringer til andre produkter (accessoriske forsikringsprodukter), hvis de har en værdi på under 600 euro eller 4.500 kroner. Og det er nærmest kun bilforsikringer eller ejerskifteforsikringer, som når det prisleje.

Dermed ser det ud til, at det bliver det bagvedliggende forsikringsselskab, der får ansvaret for at sørge for, at kunderne nu også får den rigtige rådgivning, når de køber en forsikring sammen med det nyerhvervede tv. Og det er da også blandt selve forsikringsselskaberne, at man er mest bekymret for den administrative byrde som følge af forslaget:

”Der kommer til at være ganske store administrative byrder forbundet med det her. Alle vores medlemmer bliver direkte omfattet af reglerne og skal blandt ud at uddanne medarbejdere yderligere,” lyder det fra underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension.

Garne har siden sommer gjort opmærksom på, at især pensions- og forsikringsselskaber risikerer at skulle gennemføre store systemændringer i blandt andet forsikringsselskabernes it-systemer, som snarere kommer til at koste et trecifret millionbeløb end de 4 millioner kroner, som regeringen oprindelig vurderede indførelsen af lovpakken til at koste.

Det betyder også, at spillere som eksempelvis bilforhandlerne ikke regner med store administrative byrder, fordi de kommer til at stå på skuldrene af deres samarbejdspartnere i forsikringsselskaber som Codan, Alm. Brand, Alka, Tryg, If Forsikring, Gjensidige og Topdanmark. Disse selskaber kommer til at skulle holde et tættere øje, hvis de for eksempel sælger deres forsikringer via en bilforhandler, ellers risikerer de at få problemer med Finanstilsynet.

”Det bliver til ret lempelige krav for vores medlemmer blandt bilforhandlerne, som jo også formidler forsikringer. De kommer til at skulle levere et standarddokument fra forsikringsselskabet til kunden, der fortæller de væsentligste karakteristika om forsikringen,” forklarer chefjurist Nils Suhr Andersen fra Bilbranchen under Dansk Industri.

Men det betyder dog ikke, at disse ’accessoriske forsikringsformidlere’ helt slipper for at få skulle leve op til strenge krav. For de skal forud for aftalens indgåelse oplyse kunden om formidlerens navn og adresse, og hvor kunden kan klage. De skal endvidere have passende ordninger for at overholde lovforslagets regler om aflønning, god skik, krydssalg samt tage højde for kundens krav og behov, inden kunden tilbydes en forsikring.

Det er altså ikke lovens hensigt at tillade, at man kan gennemføre ’pistolsalg’ over for kunder, hvor man forsøger at skabe et behov for en forsikring, som ikke er nødvendig for kunden.

Dansk Erhverv er godt tilfreds

Selv om disse krav måske kan lyde voldsomme, så er Dansk Erhverv, som organiserer mange af de virksomheder i detailhandlen, der sælger tillægsforsikringer til deres produkter, ret godt tilfreds med reglernes udformning:

”Vi har kæmpet for, at det ikke skulle være nødvendigt for en medarbejder i en elektronikbutik at være forsikringsuddannet for at sælge en tillægsforsikring, der er et simpelt produkt. Det er lykkedes. De nye regler siger også, at sælgernes aflønningsordninger ikke må gå imod kundens interesser. Det betyder, at salg af forsikringer ikke må udgøre størstedelen af de butiksansattes løn,” forklarer Bo Dalsgaard, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Bag om lovforslaget

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af forsikringsdistributionsdirektivet, herunder især med det sigte at øge forbrugerbeskyttelsen på forsikringsområdet. Lovforslaget skal sikre forbrugerne den samme beskyttelse, uanset om de køber forsikringer direkte fra forsikringsselskabet, fra en agent eller fra en virksomhed, der formidler forsikringer.

Lovforslaget indebærer, at flere distributører af forsikringer skal have tilladelse og være underlagt tilsyn af Finanstilsynet, og at alle led i distributionen af en forsikring skal efterleve de samme regler.

Desuden skal alle forsikringsformidlere lave en krav- og behovsanalyse af deres kunder, så kunderne kun får tilbudt produkter, der er i overensstemmelse med deres krav og behov og derfor vil være konkret egnede til den enkelte kunde.

Loven træder i kraft den 23. februar 2018.

Konkret betyder reglerne også, at noget så basalt som at købe et produkt uden en forsikring med i prisen skal være en mulighed.

Et andet centralt punkt for forsikringsbranchen har været muligheden for at sælge eksempelvis en rejseforsikring eller et andet forsikringsprodukt elektronisk. Derfor har underdirektør Torben Weiss Garne kæmpet for at undgå, at forslaget bliver teknologifjendsk.

Bankernes rolle også i spil

Et sidste og afgørende punkt i de nye regler er bankernes rolle som sælger af forsikringer eller pensioner. Her skal bankerne leve op til de ret komplekse gældende regler om god skik i bankrådgivning med videre.

Men hvis bankerne sælger almindelige forsikringer, så bliver de også omfattet af de nye regler om forsikringsformidling, der kræver uddannelse og meget mere. I stedet kan en bankrådgiver for eksempel sige til en kunde, at det er en god idé at oprette pension eller en ejerskifteforsikring og så henvise til et konkret selskab, som banken samarbejder med, forklarer Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension.

Finanstilsynet har ikke ønsket at deltage i denne artikel, da reglerne endnu ikke er færdigforhandlet.

LÆS MERE

Mæglerhus kårer stærke forsikringsselskaber – og ryger i clinch med Topdanmark

Codan direktør ser endelig lys, men mæglermodel presser forsikringsbranchen

Skarpt angreb på pensionsmæglernes forretningsmodel 

Her er vinderne og taberne i forsikringsbranchen

Her er de vigtigste nye forretningsområder for forsikring

Bilforsikring bliver teknologisk slagmark. Nu vil selskaberne holde øje med kørslen

Prisdumping, opgør, skilsmisse og store tab af markedsandele. Forsikringsbranchen ændrer sig hastigt  

Udlandet sværmer om danske forsikringsguldæg

Her er forsikringsselskaberne med de højeste og laveste omkostninger

Nu stopper de fede tider for skadesforsikring. Codan og Tryg under pres