forsikringogpension

Redaktørens analyse

Kan pensions- og forsikringsbranchen leve op til egen høje moral?

Der har været flere møgsager i pensions- og forsikringsbranchen i det forgangne år, og flere kan være på vej. De blev ikke nævnt Forsikring & Pensions årsmøde. På den måde forekom den høje moralske fane og temaet 'fællesskab for fremtiden' lige lovlig poleret.

Det er altid farligt at kravle op på moralens høje hest, når man er talerør for en bred gruppe aktører i pensions- og forsikringsbranchen, som driver deres forretning vidt forskelligt. Men direktør Kent Damsgaard vovede alligevel pelsen på Forsikring & Pensions traditionsrige årsmøde, der blev afholdt i The Plant på Amager torsdag formiddag.

Kent Damsgaard valgte nemlig at rose et forbillede, Søren Fauli, som i radioprogrammet ’Sara og Monopolet’, debatterede en sag om, hvorvidt man skal betale 7.000 kr. tilbage, som man har fået for meget i erstatning fra forsikringsselskabet. Men Søren Fauli stod ifølge Kent Damsgaard fast på budskabet, at det går ud over fællesskabet for de andre forsikringskunder, hvis man ikke gør det.

Det store spørgsmål er så, om Forsikring & Pensions medlemmer tåler egen medicin og selv lever op til den høje moral, som Kent Damsgaard lægger op til med Fauli-eksemplet. Det er det interessante spørgsmål, som også erhvervsminister Simon Kollerup (S) kom ind på i sin tale på årsmødet.

Han pegede nemlig på, at der ikke skal mere end ét broddent kar til, før politikerne griber ind og ændrer branchens spilleregler, fordi en eller flere aktører går for vidt i deres forretningsmodeller. Som eksempel nævnte han, at man fra politisk hold var nødt til at stramme reglerne for overvågning af kunder, som mistænkes for snyd af forsikringsselskaberne. Det var ikke for kønt.

Et lignende eksempel har vi set med det seneste indgreb over for den praksis med omfordeling, der har været gældende på tab af erhvervsevne-området i pensionsselskaberne. Her har Finanstilsynet sat hårdt mod hårdt til stor fortrydelse for pensionsbranchens stærkeste selskaber, PFA, Velliv og Danica.

Igen et eksempel på, at branchen er gået for vidt, og et politisk indgreb er blevet nødvendigt. Kort fortalt fordi man i ekstrem grad har ladet pensionsopsparere uden gode forsikringsordninger finansiere en priskrig om storkunderne.

Også møgsager i skadesforsikring

På skadesforsikringsområdet har man langtfra samme politiske bevågenhed. Forsikringsselskaberne tjener gode penge, man kan sætte gode agendaer inden for forebyggelse, f.eks. i forhold til klimaforandringer, og flere spillere, f.eks. LB Forsikring, GF Forsikring og Tryg, har med tilbagebetaling af kundepræmier været med til at løfte branchens image som kundevenlig. Desuden må man bare sige, at skadesforsikring er lavinteresseområde for langt de fleste danskere.

Måske netop derfor er der også regulære møgsager i forsikringsbranchen, som slipper under radaren, selv om de i den grad udfordrer branchens moralfølelse. Det handler selvfølgelig om Trygs sag om prisstigninger i strid med reglerne, som fortsat ligger uafklaret hen hos Forbrugerombudsmanden. Her har ombudsmanden krævet, at Tryg med tilbagevirkende kraft tilbagebetaler de kunder, som har fået hævet priserne for meget. Nu er der gået et helt år, siden ombudsmanden stillede det krav til Tryg, og der pågår stadig forhandlinger mellem Tryg og Forbrugerombudsmanden.

Det er nemlig Forbrugerombudsmandens lovbestemte pligt, at man ved forhandling skal søge at påvirke de erhvervsdrivende til at “handle i overensstemmelse med principperne for god skik og overholde loven i øvrigt.”

Så kan man diskutere, om førerhunden Tryg og branchen som helhed i denne sag lever op til den høje moral, som Kent Damsgaard henviste til i sin indledning med Søren Fauli som eksempel. Det korte svar i dette tilfælde er nej. Tryg har ikke villet betale de fejlagtigt opkrævne midler tilbage og så kan således heller ikke påberåde sig, at kunderne skal gøre det.

Hvorfor blev politianmeldelser ikke nævnt?

Heller ikke den allestedsnærværende debat om ligestilling har hverken pensions- eller forsikringsselskaberne klaret til kryds og slange. Tværtimod har langt størsteparten af de toneangivende forsikrings- og pensionsselskaber modtaget en politianmeldelse om, at nu kommer man under efterforskning hos bagmandspolitiet (SØIK) for mulige brud på loven om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.

Lever det op til Kent Damsgaards høje moralske standard? Nok heller ikke helt, men heller ikke den sag blev nævnt på årsmødet.

Et væsentligt tema er herunder, om politikere og myndigheder, eksempelvis Finanstilsynet, i højere grad træder Forsikring & Pensions medlemmer under fode, måske endda uden reel rettergang. Det kunne man måske godt have spurgt Simon Kollerup om, når han nu var med til årsmødet. Går myndighederne i virkeligheden for hårdt til branchen?

Et andet tema, som nødvendigvis er en del af Forsikring & Pensions virke, er intern splid og uenighed på grund af interne forskelligheder. Det gælder eksempelvis førnævnte SUL-problemstilling, hvor skadesforsikringsselskaberne jo gerne vil kunne sælge deres sundhedsforsikringer på markedsvilkår, hvilket har været uhyre vanskeligt, da pensionsselskaberne har understøttet forsikringerne med indtægter fra investeringssiden.

Alligevel kom Forsikring & Pension (F&P) med en skarp kritik af Finanstilsynets forsøg på at rydde op i branchen, hvilket faldt flere aktører, herunder Gjensidige, der lige er valgt ind i Forsikring & Pensions bestyrelse, for brystet. For i Gjensidige er man positiv over for den nye regulering.

Spørgsmålet er, om F&P i den konkrete sag handlede loyalt over for alle medlemmer, eller om man primært tilgodeså aktører som PFA’s Allan Polack, som i denne omgang træder ned fra næstformandsposten for at blive erstattet af Ole Krogh Petersen fra Danica.

Heller ikke den slags konflikter blev nævnt på årsmødet, der i det hele taget fremstod velpoleret med talrige promoveringsvideoer med fokus på det overordnede budskab af fællesskab og værnen om velfærdssamfundet. Budskaberne var så lækkert lavet, at Simon Kollerup sammenlignede F&P med et politisk parti.

Til gengæld var der til årsmødet en rigtig væsentlig debat om fremtidens nye generationer, som efterspørger øgede valgmuligheder i investeringer. Det var et fremragende tema, om end den i øvrigt velforberedte vært, Cecilie Beck, her manglede lidt indsigt for at kunne gå til især PKA-direktør Jon Johnsen om de beskedne valgmuligheder, som PKA’s bagland præsenterer kunderne for. Et tema, som PFA har løst ved at tilbyde både indeksfonde og aktivt forvaltede fonde i sit investeringsunivers.

Begge dele er dog langt fra niveauet, som Danica og Velliv tilbyder sine kunder, nemlig investering helt ned på enkeltaktieniveau. Her fangede Forsikring & Pension et væsentligt tema, som kan blive problematisk for pensionsbranchen, når folk for alvor begynder at efterspørge et investeringsunivers à la Nordnet, om end det hurtige modsvar fra pensionsbranchen er, at man er bedre rustet mod finanskriser og kursfald, hvis pensionshuset selv styrer porteføljen. Lad os se, om det holder i praksis.

Læs mere

Forsikring & Pension tager opgør med interne stridigheder med stor ændring

PFA-topchef advarer mod nye spillere på pensionsmarkedet

Hårdt udskilningsløb i forsikringsbranchen: Grønne biler er kamppladsen

Se vindere og tabere i pensionsbranchen under nyt regime

Forsikringsselskaber tørner sammen med pensionsbranche i ophedet SUL-debat

Pensionsudfordrer gafler storkundeaftaler fra pensionsgiganter på kritisk tidspunkt

Afsløring: Finanstilsynet angriber offensive pensionsselskaber