Umiddelbart lyder jobbet som formand i en af landets største virksomheder tillokkende, men det er ikke tilfældet for TDC.
Gennem flere måneder har telegigantens nye ejerkreds bestående af et konsortium med australske kapitalfond Macquarie i spidsen og de danske pensionskasser som aktionærer ellers jagtet en ny formand til telekoncernen med hjælp fra headhunteren Russell Reynolds.
Den søgning har dog været forgæves, og den mislykkede formandsjagt får nu den konsekvens, at samarbejdet med headhunteren, der er en af landets førende, er blevet afbrudt.
Det bekræfter ATP-direktør Christian Hyldahl i en skriftlig udtalelse til InsideBusiness.
”Vi er stadig på jagt efter en permanent formand for TDC, og strategien er den samme. Vi er klar til at vente på den rigtige kandidat, som både skal have en stærk og relevant baggrund og have tid til og mod på opgaven. Og der har vi altså ikke været endnu, men vi er tålmodige – ikke mindst fordi vi allerede har en meget kompetent bestyrelse, som er i fuld sving med opgaverne sammen med TDC’s ledelse”, siger Christian Hyldahl.
En svær post
Ifølge InsideBusiness er den problematiske formandsjagt en kombination af flere faktorer. Det har blandt andet været ganske vanskeligt at finde egnede kandidater, der forstår både teleområdet og dermed hele forbrugersiden af TDC og samtidig har en forståelse for infrastrukturen bag telekæmpen, der set med investorernes øjne er den mest interessante.
Samtidig har flere af de potentielle kandidater takket nej til hvervet, da flere ifølge InsideBusiness’ oplysninger anser det for at være en ganske udfordrende post.
Det skyldes ikke kun TDC’s store udfordringer, men i højere grad at man som formand skal repræsentere en australsk kapitalfond, for hvem afkastet på investeringen er alfa og omega. På den anden side står de danske pensionskasser ATP, PKA og PFA, der har en klar interesse i både åbenhed og gennemsigtighed, ligesom man her er forpligtet til at varetage hensynet til den brede offentlighed og deres ønsker.
”Posten i TDC er bestemt ikke en let en at bestride. Det kan meget vel vise sig at være et decideret minefelt, hvor man hurtigt bliver en lus mellem to negle. Investorerne har muligvis det samme mål med investeringen, med de ser meget forskelligt på, hvordan man skal nå derhen,” forklarer en kilde med indgående kendskab til TDC’s fejlslagne formandsjagt.
Specielt konstruktion
Netop forholdet mellem de danske pensionskasser og den australske kapitalfond, der blandt andet i forbindelse med sit ejerskab af Københavns Lufthavne kom på kant med SKAT i en omfattende sag om udbytter, har tidligere givet anledning til en vis opsigt i både pensionssektoren og blandt investorer.
Aftalen mellem parterne er nemlig strikket sådan sammen, at Macquarie både modtager et honorar samt eventuel bonusbetaling – en såkaldt carry – hvis investeringen i TDC udvikler sig efter planen.
Det er i sig selv opsigtsvækkende, da pensionskasserne normalt laver netop co-investeringer som TDC for at undgå at blive pålagt høje omkostninger, hvor man selv påtager sig en betydelig risiko, mens kapitalfonden som minimum er sikret et årligt fee, selv hvis en investering går helt skævt.
Sådan er det imidlertid ikke med TDC, hvor ATP, PFA og PKA altså påtager sig en betydelig større risiko end Macquarie.
Står også uden topchef
Blandt flere af de store hjemlige headhuntere ventes det, at opgaven med at finde en ny formand til TDC igen bliver sat i udbud, når aktionærerne har overvejet situationen. Mange anser dog opgaven for at være særdeles vanskelig, ligesom flere aktører stiller spørgsmål til, hvorvidt TDC også forventes at skulle finde en ny direktør inden længe.
Efter at topchef Pernille Erenbjerg har meddelt, at hun forlader koncernen inden årets udgang, står man inden længe uden topchef, og hos flere headhuntere er man af den klare opfattelse, at der bliver nødt til at være en vis koordinering mellem, hvem der bliver udpeget som henholdsvis formand og direktør.
Det skyldes især, at opgaven som direktør ventes at indeholde et klart mål om, at TDC’s stærkt udfordrede consumerdivision skal optimeres og sælges fra inden for de kommende år, eksempelvis til en af de store europæiske telegiganter.
Oven i den opgave skal både direktør og formand have kendskab til infrastrukturen bag telegiganten, da det ifølge investorerne er her, det reelle potentiale ligger.
