pensiondanmark

Inside story

Tilsyn skyder pensionsbranches forklaringer i flyttedebat ned. Ekspert tager selskaber i forsvar

Ifølge Finanstilsynet bremser pensionskasser fortsat for overflytning af kundernes penge. Tilsynet køber ikke selskabernes argumenter, men ifølge pensionsekspert giver det god mening, at pensionsselskaberne forsøger at holde på kunderne. Pensionsudfordrer vil have tilsynet og konkurrencemyndighederne mere på banen.

Selv om Finanstilsynet har stanget påbud ud til to af landets største pensionsselskaber, har det ikke løst en tilspidset situation på det danske pensionsmarked, hvor både kommercielle selskaber og pensionskasser blokerer for flytning af hvilende pensioner, obligatoriske pensionsordninger til især nye spillere.

Spørger man den digitale pensionsudfordrer Grandhood, er det et problem, mens pensionsekspert Jørgen Svendsen fra AFPR står på pensionsselskabernes side i debatten.

Faktum er dog, at påbud til de to store selskaber PensionDanmark og Danica samt en ny best practice ikke har ændret ved, at flere pensionsselskaber fortsat bremser visse kunders ønske om at flytte deres pension til et andet selskab. Udfordringen gælder især selvstændige, som ønsker at tage deres arbejdsgiverpension med sig.

Pensionsselskabernes blokering strider ifølge Finanstilsynet mod kundens interesse og god skik. Samtidig køber Finanstilsynet ikke de argumenter og vilkår, som 11 af landets pensionsselskaber giver som forklaring på, hvorfor de afviser at flytte kunders opsparinger.

Forklaringerne er ifølge Finanstilsynet ikke ”sagligt funderet i hensynet til kunden eller proportionelle i den grad, de binder kunden.”

11 pensionsselskaber har svaret i rapporten

– PFA
– Topdanmark
– PensionDanmark
– Industriens Pension
– Sampension
– Pensam
– PKA
– Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale
– Pensionskassen for Sundhedsfaglige
– Pensionskassen for Sygeplejersker og lægesekretærer
– Pensionskassen for Farmakonomer

Budskabet fra Finanstilsynet er derfor, at pensionsselskaberne skal hjem til tegnebrættet. Samtidig forventer Finanstilsynet, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne tager en dialog med arbejdsmarkedets partere, som i høj grad sætter rammerne for arbejdsmarkedspensionsordningerne.

”I første omgang er det vores forventning, at selskaberne sætter sig ned igen og kigger på deres vilkår og måske tager en snak med arbejdsmarkedets parter om, hvorfor man har de vilkår, man har,” siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef i Finanstilsynet.

Tilsyn dumper selskabers forklaringer

Ifølge Finanstilsynet går tre argumenter igen, når pensionsselskaberne skal forklare, hvorfor de i visse tilfælde blokerer for, at en kunde kan flytte sin pensionsopsparing til et andet selskab.

2 af de 11 selskaber, der deltager i undersøgelsen, siger, at de nægter at flytte en pensionsordning, hvis arbejdsgiveren ikke har en obligatorisk pensionsaftale, men blot indbetaler til en frivillig ordning, eller hvis medarbejderen frit kan vælge et selskab.

Ifølge et af pensionsselskaberne, der deltager i rapporten, er det et krav fra arbejdsmarkedets parter.

Finanstilsynet skriver i sin rapport, at man har bedt pensionsselskabet dokumentere dette. Men ifølge tilsynet kan pensionsselskabet ikke dokumentere det, men henviser til, at kravet var en del af forsikringsbetingelserne, som var godkendt i bestyrelsen, hvor arbejdsmarkeds parter var repræsenteret. Efter virksomhedens opfattelse havde de på den måde godkendt reglen.

Det andet pensionsselskab siger, at kravet om, at arbejdsgiveren har en obligatorisk pensionsaftale, er begrundet i et cirkulære om ”aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv.” Cirkulæret stiller krav om, at pensionsordningen skal indeholde en livsvarigt løbende alderspension, invalidepension, som minimum løber til pensioneringstidspunktet, samt børnepension.

Et andet argument er, at selskaberne som regel ikke overfører til en pensionsordning, som kunden har oprettet som selvstændig erhvervsdrivende.

Den sidste forklaring er, at selskaberne stiller krav om en særlig ydelsessammensætning i den modtagende pensionsordning, f.eks. børnepension og ægtefællepension, som det modtagende selskab ikke kan honorere.

Fælles for de hovedforklaringer fra pensionsselskaberne er dog, at Finanstilsynet mener, at kravene mangler en saglig begrundelse.  Derfor er det Finanstilsynets forventning, at pensionsselskaberne fremlægger bedre begrundelser og dokumentation, siger kontorchef Ulla Brøns Petersen.

”Vi forventer, at de kommer med en bedre begrundelse. Hvis det er overenskomstparterne, der har krævet det, forventer vi dokumentation for, at det forholder sig sådan. Og så forventer vi også, at hvis de siger, at de vil beskytte pensionstageren, f.eks. ved at sikre, at de har en opsparing, når de går på pension, bør man se på, om man kan tilgodese det hensyn på anden vis, f.eks. med en genkøbsklausul,” siger Ulla Brøns Petersen.

Udfordrer: ”Vi ser ingen forbedringer”

Debatten om pensionsselskabernes forsøg på at holde på deres hvilende og små klatpensioner har stået på i årevis. Både kunder og nye digitale spillere har igennem årene klaget deres nød til Finanstilsynet.

Undervejs er Finanstilsynet kommet på kant med pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension. Brancheforeningen forlod for et par år siden forhandlinger om nye retningslinjer på området, fordi man ikke kunne stå inde for et udkast til nye retningslinjer, som Finanstilsynet havde udarbejdet.

En af de spillere, som oplever problemer med at flytte hvilende pensionsordninger over fra både pensionsselskaber og arbejdsmarkedspensionskasser, er den digitale pensionsudfordrer Grandhood. Selskabet har som mantra at levere pensioner til dem, der i dag ikke har en pension, f.eks. små selvstændige og ansatte i helt små virksomheder.

Grandhood har tidligere råbt højt om udfordringen. Men selv om f.eks. PensionDanmark har fået kritik af tilsynet, fordi pensionsselskabet på en urimelig måde havde hindret medlemmerne i at flytte deres pensionsordninger til andre selskaber, er problematikken uændret, mener Grandhood.

”Vi oplever, at praksis er uændret. Vi ser ingen forbedringer. Det er både arbejdsmarkedskasser og kommercielle selskaber, der blokerer for flytning,” siger Jon Lieberkind, stifter og administrerende direktør i Grandhood.

Grandhood er i løbende dialog med Finanstilsynet om udfordringerne med at få flere pensionsselskaber til at slippe de kunder, der ønsker at flytte deres opsparing til den nye spiller.

Ifølge Grandhood bliver især selvstændigt erhvervsdrivende diskrimineret af pensionsselskabernes praksis.

”Hvis du har været ansat i en virksomhed i en sektor, der er underlagt en overenskomst, er du tvunget ind i et givent arbejdsmarkedsselskab, som du ikke selv har valgt. Hvis du så ønsker at starte eget firma, kan det være meget svært – i nogle tilfælde umuligt – at flytte dine penge,” siger Jon Lieberkind.

Grandhood ser gerne, at Finanstilsynet håndhæver, at pensionsselskaberne skal leve op til god skik-reglerne, og at Konkurrencestyrelsen kommer på banen.

”Jeg er ikke synderlig optimistisk. Jeg ser ingen tegn på, at problemet bliver løst. Tilsynet skal på banen, og måske i virkeligheden skal Konkurrencestyrelsen også, fordi det er konkurrenceforvridende,” siger Jon Lieberkind.

Ekspert advarer kunder mod finansielle gribbe

Det er dog ikke alle i pensionsbranchen, der mener, at pensionsselskaberne er på gyngende grund i problematikken.

Jørgen Svendsen fra AFPR er en af de eksperter, som følger pensionsbranchen tæt. Han er enig i konklusionen, at der fortsat er arbejdsmarkedspensionsselskaber og kommercielle selskaber, som forsøger at forhindre kunder i at flytte deres opsparinger til andre selskaber.

Men ifølge Jørgen Svendsen er det fornuftigt, at pensionsselskaberne forsøger at holde på kunderne.

”Problemet med vores system er, at kunderne ikke interesserer sig for det. Der er det tit en dårlig idé at flytte til et selskab med højere omkostninger og dårligere afkast,” siger Jørgen Svendsen og nævner specifikt PensionDanmark som et eksempel på en arbejdsmarkedskasse, hvor kunderne historisk set har nydt godt af høje afkast og lave omkostninger.

“Det er at gøre dem en bjørnetjeneste at råde dem til at flytte til især dyre kommercielle selskaber,” tilføjer han.

Jørgen Svendsen anerkender, at det giver en vis forbrugerbeskyttelse, hvis man opsætter værn og stiller krav om, at modparten, der modtager kunden, kan yde en finansiel rådgivning, der viser, at kunden får et produkt, der er mindst lige så godt.

”Hvis det var et marked, som alle kunne forholde sig til, gav det mening at give det frit og lade konkurrencen virke. Men når vi har et marked af finansielle produkter med så mange gribbe derude, giver det god mening, at man ikke vil lade folk flytte,” siger Jørgen Svendsen.

F&P har afventet klar praksis for god skik-regler

Hos pensionssektorens brancheorganisation, Forsikring & Pension (F&P), tager man Finanstilsynets rapport og dens konklusioner til efterretning, siger Karina Ransby, underdirektør i F&P.

Brancheforeningen forlod som nævnt Finanstilsynets forhandlinger om nye retningslinjer på området tilbage i 2018. Med den nye rapport mener Forsikring & Pension, at tilsynet nu i højere grad præciserer, hvad der er god skik på området.

”Vi har afventet, at Finanstilsynet herefter ville fastlægge praksis for udmøntning af god skik-reglerne, hvilket de også gør med den rapport, de offentliggør,” siger Karina Ransby.

”Vi har også efterlyst, at Finanstilsynet giver konkret og klar vejledning om deres forståelse af reglerne. Det gør Finanstilsynet nu med denne rapport, især i relation til et afgrænset område om selvstændiges muligheder for at overføre pensionsdepoter,” tilføjer hun.

 

Læs mere

Kunders penge fanget i pensionskasser, der blokerer for flytning

PensionDanmark rykker tæt på våbenindustrien

Pensionsbranchen har et stort forklaringsproblem

Her er de kommende udfordringer for pensionsbranchen

Konflikt i hele pensionsbranchen: Flere spillere blokerer for flytning af pensioner

Mæglerhus stormer ind på forsikrings- og pensionsmarkedet

Fremadstormende pensionskonsulenter vil spille nøglerolle i unbundling