;
egeriis

Redaktørens analyse

Kommer det store opgør om dansk realkredit?

Realkreditsystemet er blevet en hæmsko for konkurrencen mellem bankerne, hvor en række strukturproblemer og et stærkt Nykredit/Totalkredit-samarbejde holder mobiliteten nede. Nu kommer endnu en konkurrencerapport, men spørgsmålet er, om regeringen tør gå til stålet over for de såkaldte finansielle supermarkeder og i sidste ende sætte realkreditten fri.

Den mest oplagte model for at sikre en mere effektiv konkurrence mellem banker og realkreditinstitutter er at få ændret strukturerne, således at hver bank forpligtes til at præsentere realkreditprodukter fra flere forskellige leverandører i stedet for situationen i dag, hvor både små og store banker er stavnsbundet til at levere realkreditlån fra kun en enkelt leverandør.

Ønsket om mere frit valg på realkredithylderne og derved muligheden for at levere en mere gennemgribende rådgivning har i årevis levet blandt visse banker, som dybest set bedst kan lide at kunne præsentere kunderne for de for kunden bedste produkter.

Spørgsmålet i disse måneder er, om regeringen har mod på at presse på for at løsne op for de meget koncentrerede strukturer, som vi ser på bank- og realkreditmarkedet i dag, hvor Nykredit/Totalkredit-samarbejdet stormer frem på bekostning af især Danske Bank og Jyske Bank, mens Nordea synes at have fundet et bedre tråd.

Der er absolut ingen tvivl om, at et sådant indgreb vil være en upopulær omkalfatring af hele banksektorens produkt- og it-struktur, som især vil kunne ramme Nykredits/Totalkredits markedsdominans.

Den såkaldte Totalkredit-aftale gør det nemlig svært eller i hvert fald meget omkostningstungt for de lokale og regionale banker med Sydbank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Danmark og Sparekassen Kronjylland i front at skifte realkreditleverandør, hvilket er en del af baggrunden for en nylig klage fra Jyske Bank til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på området. Omvendt kan man diskutere om Totalkredit-samarbejdet falder ind under kategorien finansielt supermarked, som er det fænomen, som Simon Kollerup vil undersøge.

“Hævn” for kritik af Arne-skat

Der er fortsat politisk antipati mod banksektoren fra regeringen – og derfor kunne man måske godt argumentere for et så indgribende tiltag. Men hvor dybt det bunder, og hvor meget regeringens mod rækker til, får vi syn for i de kommende måneder, hvor Erhvervsministeriet vil offentliggøre en analyse af ”finansielle supermarkeder og betydning for forbrugerne og konkurrencen”.

Det politiske ønske om at undersøge området opstod efter indførelsen af den såkaldte Arne-skat, som væltede omkostningerne ved en tidligere tilbagetrækningsalder for ’de mest nedslidte’ over på banksektoren – og målsætningen var at gøre analysen færdig i 2021, hvorefter den i 2022 skal danne rammen for en politisk debat for aftaleparterne bag Arne-aftalen.

Bankerne gjorde forståeligt nok opmærksom på, at de ville sende Arne-regningen videre til kunderne, og det blev regeringen og aftaleparterne så fortørnede over, at de satte erhvervsministeren på opgaven med at ”forbedre rammerne for konkurrence på bankmarkedet til gavn for forbrugerne. Dette gøres blandt andet ved at gøre det nemmere at skifte penge- og realkreditinstitut samt eventuelt yderligere tiltag.”

Det er det analyseoplæg, vi venter på nu. Spørgsmålet, som sektoren stiller sig selv nu, er, om rapporten kommer til at få reel indflydelse på det stadig mere koncentrerede bank-realkredit-marked omkring Nykredit/Totalkredit-samarbejdet, eller om det ender i nok en mere eller mindre ubetydelig skrivelse om emnet.

At stille krav om, at bankerne skal tage boliglån på hylderne fra flere leverandører, vil imidlertid indebære store fordele for forbrugerne – og kan øge konkurrencen, hvilket synes at være hensigten fra regeringens side.

Det skyldes, at der faktisk er forskelle på realkreditselskabernes produkter. Realkredit Danmark og Jyske Realkredit synes at være en spids foran med fleksibiliteten på de stadig mere populære lån med mulighed for 30 års afdragsfrihed, mens Nordea og Nykredit groft sagt synes at være bedst på de klassiske 30-årige fastforrentede lån.

Men overordnet set har de seneste års retning væk fra de tidligere så populære F1-lån og over mod fastforrentede og F5-lån været negativ for konkurrence- og kundemobilitetet, da der er udsigt til store kurstab, hvis man ønsker at flytte sit F5-lån før rentetilpasning.

Det vil også tvinge realkreditselskaberne til at spidse pennen og sænke priser og omkostninger, så bankrådgiverne bliver nødt til at tage rådgivningsdelen mere seriøst i forhold til i dag, hvor der måske nok er rådgivning, men kun inden for valgene på en realkreditudbyders hylder.

Desuden er det også fast praksis, at realkreditselskaberne nægter at acceptere, at en kunde har f.eks. et større lån i et realkreditselskab og et eller flere tillægslån i andre realkreditselskaber. Man må som privatkunde åbenbart kun belåne sin ejendom i ét realkreditinstitut. Det er en åbenlyst konkurrencebegrænsende faktor, som man ikke i Finans Danmark eller Realkreditrådet taler højt om.

Så der er altså konkurrenceproblemer med rod i realkreditten, selv om bankerne i Finans Danmark gør en dyd af at fortælle om den hårde konkurrencesituation. Og man skal heller ikke glemme, at de strenge regler for kreditgivning har gjort det til et konkurrenceparameter at kunne tilbyde kunderne den risikoprofil på lån, de ønsker.

Lobbyister forsøger at komme kritikerne i forkøbet

For at tage kritikken i opløbet, foreslog man på Finans Danmarks årsmøde at gøre det lettere for en modtagende bank at få adgang til at se en kundes engagement i den eksisterende bank. Igen et forslag, som måske nok kan lette processen med at skifte bank, men som i mindst lige så høj grad er en fordel for bankerne selv, idet man så sparer administration og hurtigere kan tage stilling til, om kunden er god eller dårlig at tage ind.

I forvejen er der ingen tvivl om, at der på markedspladsen i dag sikkert er en sund konkurrence om de gode kunder, som står for at købe bolig eller har interessante opsparingsaktiver, som man kan tjene på at forvalte, mens der for de mindst interessante kunder med lejeboliger og en basal økonomi næppe er den store interesse fra bankernes side. For de kunder, der måske er på offentlig forsørgelse, kan bankerne sætte gebyrerne højt vel vidende, at der ikke vil være den store interesse for dem fra konkurrerende banker.

Af regeringens kommissorium fremgår det direkte, at ”der er set eksempler på sager, hvor det, at virksomheder er i samme finansielle koncern, har resulteret i en utilfredsstillende behandling af kunderne.” hvorefter der som eksempel nævnes Danske Bank/Home-sagen, hvor Danske Bank tillod et højere salær fra bankens inkassokunder, når de benyttede bankens egen ejendomsmægler, Home.

Spørgsmålet er, om det i virkeligheden vil gavne konkurrencen, hvis det er ens bank, som står for at sikre en uvildig mæglervurdering af den ejendom, som man ønsker at belåne, ligesom banken er forpligtet til at rådgive om alle de boliglånsprodukter, som er på markedet.

De store banker vil uden tvivl være imod tiltaget, men modellen behøver ikke nødvendigvis at være negativ for realkreditkæmpen Nykredit, som jo rent faktisk har nogle af de mest konkurrencedygtige produkter på markedet.

 

Læs mere

Nykredit Bank dumper priserne på banklån med midler fra realkredit-pengetank

Spændingerne tager til i Nykredits Totalkredit-samarbejde

Har bankerne fortæret erhvervsminister Simon Kollerup?

Jyske Bank har et gevaldigt problem overfor Nykredit

Spar Nord-boss bekender kulør: Går benhårdt efter Handelsbanken 

Speget spil om Handelsbanken. Se favoritten på købersiden

Se Nordeas vinderstrategi mod Nykredit, mens Jyske og Danske Bank taber slaget

Afsløring: Jyske Bank går i struben på Totalkredit-aftale 

Mobilen er datacentralernes store nye slagmark: SDC og Bankdata rykker, mens BEC sakker agterud

Omstridt realkreditaftale er brandvarm kartoffel ved salg af Handelsbanken

Nykredits mæglerkæde jagter ejendomsbranchens førerhund

Nykredits kundehugst i Danske Bank og Jyske Bank ændrer spillet totalt