I løbet af de seneste to år er der sket et stort fald i antallet af eksterne rekrutteringer. I 2020 var halvdelen af C25-topcheferne udefra, men i 2022 var det blevet reduceret til 38 procent.
Selv om det er små tal, det handler om, er tendensen klar: Danske bestyrelser satser på det sikre, når der skal udpeges en ny topchef.
Og så vender danskerne for alvor tilbage til C25-toppen. Tidligere var halvdelen af topcheferne ikkedanskere, og nu er det kun hver tredje, der ikke har dansk pas.
Danske Bank havde to udenlandske topchefer, før Carsten Egeriis blev udpeget som topchef i 2021. Forinden havde han haft en mangeårig international karriere i bl.a. Barclays Bank i London. Han afløste hollænderen Chris Vogelzang, som blev indhentet af sin fortid i Holland, hvor han var under mistanke for hvidvask i ABN Amro Bank.
Fordel med intern kandidat
At vælge en intern kandidat frem for en ekstern har den fordel, at han eller hun kender virksomheden, og derfor er der større sandsynlighed for at få succes i jobbet. Men det er ikke altid sikkert, at der er interne kandidater til jobbet. Eller at interne kandidater er tunge nok til at overtage positionen.
At vælge en kandidat, som allerede er i virksomheden, har den fordel, at man kan fortsætte den strategiske udviklingsretning, som allerede er i gang. Der er ikke brug for de berømte 100 dage, hvor den nye topchef skal ses an af medarbejderne, bestyrelsen og alle de øvrige relevante interessenter. Til gengæld er bagsiden, at en kandidat indefra sjældent har helt nye synspunkter på forretningen og nye ideer til, hvordan virksomheden skal udvikles fremover.
Risikoen ved at trække på en kandidat udefra er stor, idet der kun er 50 procents sandsynlighed for succes. I 2011 fik Christian Roslev kun 85 dage i stolen som topchef for DSB, men selv om han ikke kom indefra, har han alligevel haft en karriere inden for transport. Alligevel valgte han at stoppe af helbredsmæssige årsager.
I en tid med stadig stigende usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi er det ikke overraskende, at bestyrelsen satser på det ’mindst usikre’. Presset for at levere resultater er stigende, og derfor er der ikke tid til eksperimenter. Det tager for lang tid.
Der er 80 procents sandsynlighed for succes med en intern kandidat. En ansvarlig bestyrelse vil derfor i usikre tider vælge det sikre kort.
En måde at teste interne kandidater er at indsætte en interim topchef i en periode. Hvis en topchef vælger en konkurrerende virksomhed, bliver han eller kun sendt på græs i en periode, indtil konkurrenceklausulen er ophørt.
For knap et år siden blev Ole Krogh Petersen udpeget som topchef for PFA – den største konkurrent til Danica. Det medførte, at han stoppede hos Danica med dags varsel, og Søren Lockwood blev konstitueret som topchef. Der gik fire måneder, før han blev topchef hos pensionsgiganten i Lyngby. Med den erfarne afløser fik Danica en sikker hånd på rattet.
Ingen garanti for succes
At man har intern erfaring, er imidlertid ingen garanti for succes. Selv om Eivind Kolding havde flere års erfaring som medlem af bestyrelsen og som bestyrelsesformand, så blev det kun til 19 måneder som topchef for Danske Bank. Springet var for stort, og at han stod fadder til den omstridte ’new normal’-kampagne, var med til, at hans efterfølger som bestyrelsesformand, afdøde Ole Andersen, trak tæppet væk under ham.
Tidligere var det ikke sjældent, at det blev en CEO-, CFO- eller en COO-titel, der var den foretrukne position, der blev rekrutteret fra til C25-virksomhederne. Nu er det også andre positioner, viser opgørelsen fra Heidricks & Struggles.
I 2020 var det kun 8 procent, der kom med en anden C-suite-erfaring. I 2022 det taget til. En tredjedel af de rekrutterede topchefer har nu ikke erfaring fra det øverste ledelseslag.
Da Jørgen Vig Knudstorp blev sat i spidsen for Lego i 2004, var han ikke medlem af den øverste ledelse, men en rapport til daværende bestyrelsesformand Mads Øvlisen var med til at rykke ham helt frem i toppen, hvor han afløste Kjeld Kirk Kristiansen, som dermed trådte ud af den daglige ledelse.
Kvinderne mangler stadig
Kvinderne findes ikke i toppen af dansk erhvervsliv. Kun 8 procent af C25-topcheferne er kvinder. Her klarer svenskerne sig bedre med 10 procent, og Norge har 20 procent kvinder. Det kan vi gøre bedre. Men det er også nødvendigt at være opmærksom på, at diversitet handler om meget mere end køn.
Læs mere
Tidligere Danske Bank-chef forlader kriseramt headhunter
Headhuntere afviser krisesnak og melder om rekordår
Problemerne tårner sig op for førende headhunter
Carlsberg jagter afløser til topchef
International headhunter snupper dansk topprofil
Succesfuld headhunter mister frontfigur