Det er kendt som det hyggeligste faglige arrangement i den danske bankverden: det årlige møde i Lokale Pengeinstitutter, som igen i år afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center den 2. maj.
Det er et arrangement, hvor lokalbankernes direktører mødes med de toneangivende samarbejdspartnere, branchefolk, rådgivere og pressen til tonerne af for branchen vigtige taler fra eksempelvis organisationens formand og direktør, John Christiansen fra Lån & Spar Bank, såvel som nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og Finanstilsynets direktør, Louise Mogensen.
Men det er ikke kun de alvorlige ord fra myndighederne, som deltagerne tager med sig fra arrangementet. Det er i mindst lige så høj grad mingling, sladder og samtaler på kryds og tværs med konkurrenterne og med samarbejdspartnerne fra Totalkredit, BankInvest, Sparinvest, Privatsikring, PFA, AP Pension, BEC, SDC, Bankdata, DLR Kredit og mange flere. Også flere af de større banker plejer at deltage med nogle af deres tungest profilerede folk.
Det er et setup, hvor alliancer styrkes, eller nye bringes i spil. Det gælder især i år, hvor Jyske Banks topchef for første gang i lang tid er på deltagerlisten. Det er Lars Mørch, som har erstattet Anders Dam, og det opfattes af branchefolk som et signal om, at Jyske Bank igen gør sig klar til at deltage i banksektorens forskellige fællesskaber. Det falder i øvrigt sammen med, at Jyske Banks topchef er ved at planlægge den nye strategi, som i høj grad afhænger af bankens evne til at skabe ny distributionskraft.
Jyske Banks problem er, at man p.t. har en markedsandel på 7,5 procent, men realkreditselskabet Jyske Realkredit har en markedsandel på 12 procent, så hvis ikke man får mere distributionskraft, falder markedsandelen for realkreditselskabet over tid ned til et niveau, hvor det ikke rigtig er bæredygtigt at drive realkreditselskab.
Øjnene hviler på Jyske Banks Lars Mørch
Blandt andet derfor vil Lars Mørch gerne finde opkøbsmuligheder og partnere blandt de mindre banker. Det hele foregår i skyggen af debatten om den omdiskuterede Totalkredit-aftale, som effektivt lukker for, at de mindre banker kan have andet end Nykredits lån på hylderne. Ligesom den gør det meget svært at købe op for banker, der står uden for Totalkredit-samarbejdet.
Det er også et tema, om Jyske Bank igen vil melde sig under fanerne i banksamarbejdet Landsdækkende Banker, som arbejder tæt sammen med Lokale Pengeinstitutter og Bokis. Jyske Bank sig herfra for nogle år siden, og i dag består Landsdækkende Banker af Arbejdernes Landsbank, Nykredit Bank, Sydbank og Spar Nord. Man ser spændt efter tegn på, om Jyske Bank igen melder sig ind i fællesskabet.
Men selv om arrangementet på mange måder i år ligner det sædvanlige, så er det værd at bemærke alderen på Lokale Pengeinstitutters direktør, Jan Kondrup på 67 år. Det er ikke ensbetydende med, at Jan Kondrup bebuder sin afgang i år. For alt tyder på, at han vil fortsætte, selv om han får sit 30-årige jubilæum som administrerende direktør for Lokale Pengeinstitutter i år. Det er alligevel lidt af en bedrift.
Derfor er det kommende årsmøde en god anledning til at gøre status over lokalbankerne og deres nuværende position på markedspladsen såvel som foreningens fremtid.
På mange måder må man sige, at Lokale Pengeinstitutter har været meget ondt igennem. Under finanskrisen måtte Jan Kondrup stå på mål for beslutningerne og udviklingen i krakbanker som Roskilde Bank, der fortsat står tilbage som det mest alvorligt bankkrak herhjemme.
Banken var prominent medlem af Lokale Pengeinstitutter, og selv om finanskrisen vel ramte de mellemstore banker som Amagerbanken, Forstædernes Bank og Fionia Bank hårdest, så røg der også en del af de mindre, lokale banker som følge af finanskrisen: BankTrelleborg, Fjordbank Mors, Aarhus Lokalbank, Spar Salling, Tønder Bank og Sparekassen Østjylland såvel som Max Bank og Spar Lolland.
Jan Kondrup er en imponerende overlever
I hele denne svære periode stod Jan Kondrup i front og måtte forsvare svære cases. Netop derfor er det tankevækkende, at han stadig gør det i dag, hvor de lokale banker faktisk klarer sig godt med kundefremgang, fortsat lave nedskrivninger og tårnhøje indtægter fra indlånsmarginalen, hvilket ser ud til at fortsætte længe endnu. Jan Kondrup må siges at være en imponerende overlever.
Forklaringen på foreningens og direktørens modstandsdygtighed skal først og fremmest findes i, at Lokale Pengeinstitutter ud over at være en interesseorganisation også er en slags sekretariat, stabsfunktion og indkøbscentral, som skaber værdi for medlemsbankerne på flere niveauer, idet foreningen hjælper dem med at overholde de complianceregler, som bliver stadig sværere for mindre finansielle organisationer at holde styr på.
Det er således særdeles bøvlet at holde styr på reguleringen inden for ESG-krav, Basel IV, krav til cybersikkerhed (Dora), ligesom fælles aftaler på betalingsområdet og forsikringsområdet hjælper lokalbankerne med væsentlige opgaver. I den kontekst med så kompleks regulering hjælper det med erfarne folk som Jan Kondrup ved roret.
Det samme gør sig gældende med de kapitalmodeller, som de mindre banker for længst har fået godkendt af Finanstilsynet som alternativ til de avancerede modeller, som Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank med flere anvender. Også her spiller Lokale Pengeinstitutter og erfarne profiler som Søren Krarup en rolle ud fra devisen, at lokalbankerne ikke har kræfter til at drive alle funktioner under ét tag.
Når det er sagt, er der også et element af interessevaretagelse for Lokale Pengeinstitutter, som ikke skal undervurderes, om end man i sagens natur ligger lidt på frihjul af Finans Danmark med den garvede direktør og tidligere embedsmand Ulrik Nødgaard i spidsen.
Er interessevaretagelsen stærk nok?
Men det er også her, man finder Lokale Pengeinstitutters akilleshæl: Er selve interessevaretagelsen stærk nok?
Den seneste og meget omdiskuterede pakke fra Systemisk Risikoråd, som indeholder en kapitalbuffer på 7 procent ved eksponering mod erhvervsejendomme, rammer i høj grad de mindre og mellemstore banker, som pludselig får noget højere omkostninger ved at låne ud til de mindre ejendomsselskaber. Se bare på Ringkjøbing Landbobank, som er det største medlem af Lokale Pengeinstitutter. Her slås man i den grad med pantebrevsfinansiering med mere, således som primært FinansWatch har afdækket. Det bliver også et tema på årsmødet.
Det synes nemlig især at være de mindre pengeinstitutter, som Nationalbanken og Finanstilsynet har i kikkerten med den stadig strengere regulering. Især Ringkjøbing Landbobanks pantebrevsmodel er nok en væsentlig del af det, som man fra Nationalbanken og Finanstilsynets side gerne vil undgå. Det ser da således også ud til, at Finans Danmark får held til at overtale erhvervsminister Morten Bødskov til at lempe 7-procents kapitalkravet for udlån til de mest velkonsoliderede ejendomsaktører. Men det hjælper næppe de lokale pengeinstitutter.
Her kan man måske stille spørgsmålet, om Lokale Pengeinstitutters profil inden for interessevaretagelsen er stærk nok, mens man ser ud til at excellere på de mere kommercielle ting såvel som samarbejderne og varetagelsen af bankernes stabsfunktioner.
Læs mere
Opgør tager form: Regeltyranni mod banker har taget overhånd
Nyt rekordår venter for banker: Sådan ligger de på omkostninger
Jyske Bank risikerer samarbejde med Totalkredit efter muligt frasalg af realkreditselskab
Nøgleprofiler har forladt Lunar. Kan banken blive rentabel – og hvordan?
Ny Totalkredit-aftale giver spekulationer om storstilet bankopkøb
Politikere blæser til kamp mod bankernes uigennemsigtige vilkår
Banker får skarp kritik for at give bedre renter til store end små virksomheder
Priskrig: Se de laveste priser på aktiehandel over for dyre banker
Priskrig på renter tager til mellem banker
Rådgivningspresset på bankerne vokser – og rekordregnskaber kan få politikere til at se rødt
Skarp kritik af Nationalbanken fra ECB
