3.2 Flere bruger deres sundhedsforsikring til at søge om udredning og operation på privathospitaler. Det presser forsikringsselskaberne. PR-foto

Inside story

Trækket på sundhedsforsikringer stiger betydeligt

Coronakrisen får flere danskere til at gøre brug af deres sundhedsforsikring, og det presser forsikringsselskaberne. Omkostningerne er allerede steget, og frygten er, at udviklingen kan række langt ind i 2021.

Charmen ved tvungent hjemmearbejde har fortaget sig, så det, der i foråret sidste år føltes befriende, får nu flere og flere til at søge hjælp mod stress. De improviserede hjemmekontorer har også vist sig at give flere rygproblemer, og suspenderingen af den offentlige behandlingsgaranti får flere til at søge om operation og udredning på landets privathospitaler i stedet for på de offentlige sygehuse.

Det er en dyr udvikling for selskaberne bag de private sundhedsforsikringer, og overalt melder man om store forskydninger i trækket på policerne som følge af corona.

I Danica er trækket på sundhedsforsikringerne steget med 20 procent, og også i PFA og Dansk Sundhedssikring melder man om en generel stigning i 2020.

Kent Jensen, der er administrerende direktør i Dansk Sundhedssikring, fortæller således, at det især er det offentliges suspendering af patientrettighederne, der får flere til at benytte deres private sygeforsikring i Dansk Sygesikring. Her er trækket fra kunder, der ønsker en operation eller en udredning på et privathospital i stedet for på et offentligt sygehus, steget markant.

”Det, der har haft størst betydning i forhold til trækket på sundhedsforsikringerne, er suspenderingen af den offentlige behandlingsgaranti. Som konsekvens heraf har vi set en stigning i størrelsesordenen 30-40 procent, så det ses meget tydeligt i tallene,” siger Kent Jensen.

Sagen kort

Coronapandemien får flere danskere til at gøre brug af deres private sundhedsforsikringer, og det presser de store udbydere.

Danica oplever et øget træk på forsikringsproduktet med 20 procent, og andre selskaber melder også om et generelt øget træk.

Det skyldes ikke mindst, at det offentlige har suspenderet behandlingsgarantien, så flere patienter nu kan bruge deres private sundhedssikring til at søge behandling på et privathospital.

Andre årsager til det stigende træk er psykologiske og fysiske følgevirkninger af covid-19 i form af blandt andet problemer med stress, angst, ensomhed og rygproblemer.

Det er forventningen, at trækket vil normalisere sig, i takt med at samfundet åbner i løbet af foråret, men det forudsætter, at pandemien kommer under kontrol, og det er stadig for tidligt at udelukke, at trækket og de deraf øgede omkostninger ikke kan række langt ind i 2021.

Frygt for stigende udgifter i 2021

Andelen af kunder i Dansk Sygesikring, der søger om udredning eller operation på et privathospital, er således steget fra omkring 5 procent til 7,5 procent under coronakrisen, og også PFA melder om øget træk. Her oplyser man dog ikke, hvor meget trækket på sundhedsforsikringerne er steget med.

”Det har betydet, at vi har haft flere af disse forløb i 2020 og i starten af 2021. Niveauet ventes at normalisere sig, når der ikke længere er suspension af behandlingsgarantien og aflysning og udskydelse af forundersøgelser og operationer på offentlige hospitaler,” siger Lasse Jermiin, der er COO for sundhed og skade i PFA.

Selv om udviklingen allerede i 2020 har fået omkostningerne til at stige hos Dansk Sygesikring, er det i højere grad de kommende 12 måneder, der bekymrer Kent Jensen.

”Skadesudgifterne er steget med et par procent i 2020, men det er ikke noget, der vælter noget. Jeg er lidt mere spændt på, hvad vi kommer til at se i 2021. Vi kan godt komme til at se en stigning på 5-10 procent, men mit håb er, at vi kan holde det under 5 procent,” siger Kent Jensen og fortsætter:

”Det afhænger meget af, hvornår vaccinerne slår igennem, og hvornår det offentlige kan håndtere behandlingsgarantierne igen. For hvis det fortsætter igennem hele 2021, så får vi selvfølgelig en lille udfordring, i forhold til hvor mange skader vi har budgetteret med.”

Flere har problemer med stress

I modsætning til konkurrenterne har Dansk Sundhedssikring dog indtil videre ikke registreret en ændring i trækket på selskabets psykologer og fysioterapeuter som følge af krisen, og det er heller ikke Kent Jensens forventning, at behovet vil stige i 2021. Det er med til at holde omkostningerne i ro.

Men hos Danica, PFA og Gjensidige registrerer man for tiden store ændringer i kundernes behov for hjælp fra psykologer og kiropraktorer. Ifølge skadesdirektør Thomas Skrostrup fra Danica var det før coronakrisen næsten lykkedes selskabet at tøjle den stigende stresskurve, men efter et mindre fald efter genåbningen i foråret 2020 er antallet af stressramte kunder steget voldsomt.

”Nu får vi rigtig mange henvendelser fra kunder, der har udfordringer med psyken. De har blandt andet svært ved at jonglere hjemmeskolingen af børnene med deres eget arbejde, og de har det svært ved ikke at være en del arbejdspladsens faglige fællesskab. Nu hvor samfundet er lukket igen, ser vi derfor, at stressfrekvensen, som det ellers var lykkedes os at bremse, stiger igen,” siger Thomas Skrostrup.

Fra 2016 til 2020 er antallet af estimerede stressskader ifølge Danica steget med 76 procent, og en betydelig del af stigningen ligger i 2020.

Flere skader på hjemmekontoret

I Gjensidige så man også et betydeligt fald i antallet af henvendelser til forsikringsselskabets psykologer efterfulgt at en stigning, men hvor en del af det kan tilskrives en pukkeldannelse af skader, der ikke var blevet anmeldt, er tendensen på kiropraktikområdet udtryk for flere skader.

”Vi så under første nedlukning et markant fald i antallet af henvendelser. Faldet var tydeligt på behandlingsformer som kiropraktik og fysioterapi, hvor faldet på sit højeste lå på 50 procent,” siger Louise Brix der er fagchef i sundhed i Gjensidige.

Efterfølgende steg trækket dog, og tidligt på sommeren lå det 15 procent højere end normalt. Behovet faldt dog igen i løbet af sensommeren, og udviklingen afspejler derfor ikke en pukkeldannelse, lyder det fra Louise Brix.

”Det afspejler derimod, at vores kunders behov ændrede sig grundet smerter og skader opstået på hjemmekontoret,” siger hun.

Pensionsbranchens smertensbarn går fri

Det ser dog ikke ud til, at stressskaderne og de andre følgevirkninger af coronakrisen indtil videre har fået brugen af tab af erhvervsevne-forsikringerne (TAE) til at stige, og det er ifølge Thomas Skrostrup heller ikke helt tilfældigt.

Danica vil nemlig hellere end gerne bruge flere ressourcer på sundhedsforsikringsområdet i dag, hvis selskabet derved kan undgå, at kunderne bliver langtidssyge og ender i bunken af tab af erhvervsevne-ramte. Et område, der alene i første halvår af 2020 kostede Danica 233 millioner kroner.

”Hvad det betyder for skadesudgifterne, ved vi ikke endnu. Vi har dog heldigvis ikke set samme ryk på SUL og tab af erhvervsevne, og det skyldes blandt andet, at brugen af vores sundhedssikring er med til at forebygge længerevarende sygdom,” siger Thomas Skrostrup og fortsætter:

”Vi kommer til at hjælpe kunderne af med de skavanker, de har her og nu, uanset om de er små eller store. Dermed hjælper vi også virksomhederne, som ikke mister arbejdskraft på den lange bane, og vi hjælper vores egen pengepung, fordi vi med forebyggelse kan undgå, at nogle folk bliver langtidssyge. Det giver flere skader her og nu, men i det lange løb vinder alle på det.”

Thomas Skrostrup er således indtil videre fortrøstningsfuld, men det er en forudsætning, at 2021 arter sig bedre end 2020, og at epidemien kommer under kontrol i løbet af første halvår.

”Hvad sker der for eksempel med stressniveauet i samfundet, hvis nedlukningen fortsætter i et år? Det har jeg ikke lyst til at tænke på,” siger Thomas Skrostrup.

LÆS OGSÅ

Revolution på sundhedsforsikring: Pensionsselskaber investerer stort i hjælp til lægekonsultation

Forsikringsmarked under stigende pres. Priser kravler opad

Mystikken breder sig i Trygs store møgsag

Her er vinderne og taberne på ny, stor forsikringsalliance

Sydbank-opkøb giver ømme tæer i bank, pensions- og forsikringspartnerskaber

Prisstigninger ærgrer Alka-kunder

Forsikringsbranchen står over for revolution med nye forretningsområder

Opgør om uønskede bankkunder. Minister sætter sektor på plads

Revisorkrav spreder sig som lynild i bankerne. Temaet er sprængfarligt