renterøvere

Redaktørens analyse

Tre hovedpiner for Michael Rasmussen, bankernes kommende formand. Vi giver gratis spinråd

Tre vidt forskellige agendaer sætter scenen for Finans Danmarks nye formand, Nykredits topchef, Michael Rasmussen. Uanset om det er de lave indlånsrenter for kunderne, stigende kapitalbuffer for ejendomsfirmaer, eller om det gælder Totalkredit-opgøret, så rummer alle temaerne masser af substans og sprængfare.

Der er ikke skyggen af tvivl om, at det bliver Nykredits Michael Rasmussen, der igen sætter sig for bordenden som formand for Finans Danmark til årsmødet den 4. december 2023 i Skuespilhuset, hvor han afløser Carsten Egeriis fra Danske Bank.

Allerede nu ser det imidlertid ud til, at der bliver nok at slås med for Michael Rasmussen i rollen, for der er flere sager med tungt politisk fokus i sektoren. Det gælder især indlånsrenterne til de brede kundegrupper med mindre indeståender på lønkonti, for her har bankerne været temmelig langsomme til at sætte en rimelig rente på kundernes konti.

Ofte får kunderne et rundt nul eller lidt over nul i positiv rente, mens kunder med større opsparinger i bankerne for længst har lært fænomenet højrentekonto med længere bindingsperiode at kende. Samtidig har bankerne igen og igen hævet udlånsrenterne. Resultatet ses tydeligt på bankernes kvartalsregnskaber, hvor opjusteringerne har stået i kø for stort set alle landets større banker: Danske Bank, Jyske Bank, Nordea, Ringkjøbing Landbobank og Spar Nord.

En væsentlig del af indtjeningen kommer fra rentemarginalen på indlån. Og det har især erhvervsminister Morten Bødskov gentagne gange været ude at adressere. Svaret fra bankerne har hidtil været ”hold snitterne væk”, som Spar Nord-direktør Lasse Nyby lidt uklogt fik sagt i forbindelse i forbindelse med tredjekvartalsregnskabet.

For er det en rigtig analyse, at staten ikke skal blande sig i bankernes prissætning? Det helt korte svar er nej. Det skyldes, at bankerne kan placere overskudslikviditet i Nationalbanken til en statsgaranteret rente på 3,6 procent. Benytter bankerne denne facilitet, får de altså penge af staten for at modtage kundernes opsparing. Så bliver det et politisk tema, hvis man giver nul kroner retur i indlånsrente.

Kunderne er samtidig nødt til at have konto i deres bank på grund af hele samfundskontrakten med banksystemet i form af en Nemkonto, lønkonto og i forhold til udbetalinger fra staten. Man kan simpelthen ikke fungere i det danske samfund uden. Samtidig kan bankerne altså risikofrit placere pengene til en langt højere rente i Nationalbanken.

Det er en samfundskontrakt, hvor bankerne er afhængige af staten og vice versa. Det glemmer Spar Nord-direktør Lasse Nyby i sin udtalelse – og det bringer hans og bankernes bagdele i klaskehøjde i form af risiko for politisk indblanding.

Ser vi på Spar Nords prisblad, er det nemlig signifikant, at privatkunder på deres løn- og budgetkonti kun får 0,25 procent i rente. En rimelig indlånsrente på 2,95 procent skal man være privatkunde med 100.000 kroner i opsparing eller erhvervskunde med mindst 500.000 kroner for at få adgang til, og der er binding på. Et kort opslag hos Danske Bank, Sydbank og Nordea viser, at rentesatsen for en basal lønkonto også er på 0,25 procent, mens Jyske Bank giver et rundt 0.

Man kunne få den opfattelse, at bankdirektørerne kigger hinanden lidt over skuldrene for at fastsætte forrentningen på eksempelvis lønkonti.

Et gratis spinråd til bankerne

Derfor giver InsideBusiness gerne et gratis spinråd til bankdirektører og deres lobbyister, som føler sig misforstået af politikerne: Tag nu og sæt renten symbolsk op på de lønkonti og budgetkonti. Det kan ikke koste alverden, og det er de konti, som har vælgermassernes opmærksomhed, og det er således dem, som politikerne med erhvervsminister Morten Bødskov i spidsen interesserer sig for. Det ser bare for mærkeligt ud, at man kan få 3 procent på større indlån, mens man på de basale konti får omkring 0 i rente. Kan det ikke forklares, kan det heller ikke forsvares rent kommunikativt.

Og presset bliver ved, bare se forsiden på Ekstra Bladet mandag på billedet. Det er en avis, som bliver læst af folket og især af politikerne.

Den kommende formand for Finans Danmark, Michael Rasmussen, synes til sammenligning at have fanget pointen, fordi privatkunder med lønkonto får mellem 1 og 1,5 procent i rente alt efter forretningsomfang i rente på de basale konti i Nykredit. På den måde har han ryggen fri til at tale bankernes sag.

Og bankerne skal passe på politikerne. For det har igen og igen vist sig, at bankerne på den ene eller den anden måde bliver politiske skaffedyr og prygelknaber, hvis de lægger sig for skævt i forhold til den offentlige opinion (lex: særskat på den finansielle sektor).

Det hænger på en eller anden sær måde lidt sammen med sektorens andet store issue i forhold til politikerne. Det stammer fra Systemisk Risikoråd, der gik ud med et hårdt krav om, at der aktiveres en sektorspecifik systemisk buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber med en sats på 7 procent gældende fra 30. juni 2024.

Kravet giver hovedbrud i hele banksektoren, for det er et vældig stort ekstra kapitalkrav – og man spørger sig selv, om det er en slags politisk bestemt manøvre, som skal tilsikre, at bankerne ikke udbetaler deres rekordstore overskud i udbytte til aktionærerne i en tid, hvor recession og krise kan vente lige om hjørnet.

Det er samtidig værd at bemærke, at der er kommet en ny sherif til hjørnekontoret i Nationalbanken. For rundtom i sektoren har man noteret, at det upopulære kapitaltiltag allerede er godkendt af erhvervsminister Morten Bødskov. Normalt risikerede Systemisk Risikoråd at blive underkendt af politikerne. Men det er altså klappet af på forhånd nu. Og det er svært at tolke anderledes, end at der er kommet en ny og mere politisk garvet herre for enden af bordet i Nationalbanken med den tidligere departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen frem for den mere markedsrettede bulldog, Lars Rohde, som havde en til tider opportunistisk kommunikationsstil.

Michael Rasmussen og Ulrik Nødgaard får deres sag for med den nye sherif

Over for en så politisk garvet systemprofil som Kettel skal Michael Rasmussen og Finans Danmark stå tidligt op.

Uanset hvad, forekommer det nye krav på 7 procent at være et hårdt krav, selv om vi nok kommer til at gå hårdere tider i møde. Den officielle begrundelse er, at det er en giftig cocktail for ejendomsmarkedet med høj inflation, stigende renter og udsigten til lavere vækst og mulig recession:

”Der er fortsat uadresserede systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet. Under finanskrisen var udlån til ejendomsselskaber et af de områder, hvor tabene var størst, og de nødlidende institutter havde en relativt høj ejendomskoncentration. De aktuelt højere renter bidrager til højere omkostninger i erhvervsejendomssektoren, hvilket øger risikoen for tab på udlån,” skriver Systemisk Risikoråd.

Den bliver nok svær for Finans Danmark at ryste sektoren fri af. Og man kan ikke 100 procent afvise, at politikerne står bag en indirekte drilleaktion, fordi bankerne ikke har rettet ind med højere indlånsrenter til lønmodtagere.

Den sidste dagsorden, som Michael Rasmussen uvægerlig kommer til at stå med, er slagsmålet om Totalkredit-aftalen. Et emne, som ikke hører hjemme i Finans Danmark, der jo repræsenterer alle bankerne. Omvendt er det et emne, som alle bankerne taler om, og det er samtidig nye tider i Jyske Bank med Lars Mørch ved roret i efter Anders Dam, ligesom DLRkredit også er kritisk over for Totalkredit-aftalen.

Så der bliver Michael Rasmussen nødt til at gebærde sig med omtanke, hvis han vil sikre den gode stemning i rummet.

Læs mere

Formuepleje i anspændt armlægning med tidligere profiler

Giftigt blodbad i Formuepleje

Har Formueplejes stifter gamblet med gevinsten?

Milliardærfamilie vil sælge skandaleramt byggegrund. Jyske Bank har 400 millioner på højkant

Formuepleje ramt af modvind på prestigeprojekt

Forbrugerombudsmanden pudses på danske forvaltere, der pynter sig med “lånte fjer”

Nådesløst afkastår: Se investeringsfondene med de bedste og dårligste afkast i 2022

Problemerne fortsætter for solcellekomet