Jan van De Winkel

Inside story

Se kommende topchefudskiftninger i erhvervslivets superliga

En række af landets største børsnoterede virksomheder skal inden for den nærmeste fremtid skifte ud i den øverste top. Vi går tæt på det direktører, der potentielt står over for et exit – og ikke mindst de håbefulde kandidater, der står klar i kulissen.

Hvis der er et tema, der gennem årene har fået både danske formænd og deres direktører til at ligne klodsede elefanter i en glasbutik, er det spørgsmålet om, hvad der skal ske den dag, topchefen ikke er i virksomheden.

Talrige store danske virksomheder som Danske Bank og Novozymes har historisk set alle tacklet det penible tema på hver sin uheldige facon. Senest har blandt andre giganter som Novozymes og ISS hver især igen sat en streg under, at det langtfra er let at bryde med en mangeårig topchef, der enten på grund af alder, resultater eller begge dele skal skiftes ud.

Ikke desto mindre viser en større gennemgang, som InsideBusiness har foretaget blandt de største børsnoterede virksomheder herhjemme, at en række formænd kommer til at konfrontere den vanskelige situation inden for den nærmeste tid.

En tommelfingerregel blandt de fleste headhuntere er, at en bestyrelse for alvor skal trække i arbejdstøjet og vurdere direktøren i hjørnekontoret, når vedkommende enten nærmer sig 60 år eller har stået i spidsen for virksomheden i over 7 år.

Og dem er der en hel del af på den danske børs.

Især retter mange fokus på biotekselskabet Genmab, der med Jan van De Winkel (billedet) i spidsen efter en omtumlet start har udviklet sig til en af de absolut største succeser på det danske aktiemarked.

Med den hollandske indpisker i front har biotekselskabet rundet en markedsværdi på 160 milliarder kroner, og en perlerække af tunge investorer fra både ind- og udland har placeret en pæn del af formuen i den danske virksomhed.

Ikke desto mindre rundede van De Winkel for nylig de 60 år og har været topchef i Genmab siden 2010, ligesom han oprindelig var med til at stifte selskabet tilbage i slutningen af 1990’erne.

Det er noget, som bestyrelsen i Genmab er særdeles opmærksom på, og derfor er man i al fortrolighed i fuld gang med at forberede sig på en fremtid uden den succesfulde topchef.

Således har man med hjælp fra den trofaste samarbejdspartner, den velrenommerede headhunter Egon Zehnder, gennem længere tid arbejdet intensivt bag kulisserne på at styrke både bestyrelsen og den daglige ledelse i biotekkometen.

Manøvren sker ifølge InsideBusiness’ oplysninger i tæt samarbejde med van De Winkel selv, ikke blot for at undgå det klassiske fejltrin, hvor en direktør føler sig underløbet af bestyrelsen, men i høj grad også fordi mange investorer i Genmab meget gerne ser, at den nuværende topchef fortsat vil have en stærk tilknytning til virksomheden i form af en post i bestyrelsen.

Den kommende tid er opgaven således både at vurdere de potentielle interne kandidater samt at screene markedet for en eller flere emner til topposten, der kan drive Genmab sammen med den nuværende ledelse, indtil van De Winkel er klar til at rykke et skridt opad i hierarkiet.

En anden af fondsbørsens giganter, der sandsynligvis står over for et direktørskifte inden længe, er bryggerigiganten Carlsberg, der ligeledes har en hollænder i spidsen.

Cees ’t Hart blev hentet med hjælp fra headhunteren Russell Reynolds tilbage i 2015 for at få styr på både Carlsbergs russiske forretning og omkostningerne samt sikre øget vækst.

Den mission er på flere punkter lykkedes, og mange investorer anser da også bryggeritopchefen for at være en udpræget succes.

Dog peger flere kilder over for InsideBusiness på, at Cees ’t Hart er 63 år og snart er i mål med strategien ’SAIL 22’, der ikke overraskende afsluttes næste år. Dermed skal der ligges en ny, stor plan frem til 2027, og det er derfor ifølge kilder både internt i Carlsberg og i headhunterbranchen mest sandsynligt, at der skal findes en afløser for den hollandske bryggeriboss til den tid.

Et oplagt emne er Carlsbergs finansdirektør, Heine Dalsgaard, der har et godt navn blandt mange af selskabets trofaste investorer, især fordi han om nogen har været manden, der har stået i spidsen for en omfattende reduktion af omkostningerne i Carlsberg. Imidlertid hersker der fortsat tvivl om, hvorvidt den tidligere CFO for ISS er tilstrækkelig stærk på det kommercielle område til at kunne overtage tøjlerne.

En udfordring, som Carlsberg-bestyrelsen dog ifølge flere tunge investorer er nødt til at have sig for øje, er, at man ved at hente en ekstern topchef risikerer at miste Dalsgaard.

Det er nemlig ikke usædvanligt, at en finansdirektør eller kronprins med topchefdrømme i ren skuffelse forlader et selskab, såfremt de bliver forbigået til fordel for en ekstern kandidat. Det er således sket hele to gange i Novo Nordisk med først Kåre Schultz og siden Jakob Riis. Og hos et selskab som DFDS var det i høj grad også en vigtig pointe, da bestyrelsen valgte at udpege finansdirektør Torben Carlsen som ny topchef efter Nils Smedegaard.

Hos Carlsberg er der ikke den store lyst til at uddybe ovenstående, og formand Flemming Besenbacher skriver således i en mail til InsideBusiness, at det ikke er en historie, man ønsker at deltage i.

Hentede kandidat i EQT-selskabet

I modsætning til Carlsberg er flere andre af landets største selskaber noget mere åbne, når det handler om at adressere, hvordan man håndterer udfordringen med at planlægge et jobskifte i toppen af koncernen.

Hos Simcorp er topchef Klaus Holse for nylig fyldt 60 år, ligesom han næste år har stået i spidsen for den succesfulde it-virksomhed i 10 år.

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger er han i tæt samarbejde med sin bestyrelse og formand Peter Schütze da også meget fokuseret på hele tiden at sørge for, at man spotter de rette kandidater.

”Jeg har ingen planer om at stoppe nu og her, men vi er meget bevidst om hele tiden at tænke på succession og finde kandidater både internt og eksternt, som kan blive en del af virksomheden og lære forretningen at kende,” siger Klaus Holse.

Klaus Holse peger endvidere på, at det er vigtigt for både ham og bestyrelsen at finde potentielle emner, der kan vokse op internt, så de får de kompetencer, der skal til for potentielt at tage over en dag.

Netop ovenstående strategi er ifølge InsideBusiness’ oplysninger årsagen til, at Simcorp i august 2019 hentede topchef i EQT-ejede Tia Technology Christian Kromann til en rolle som COO. Kromann er således et af de potentielle topchefemner, som bestyrelsen løbende kan vurdere fra nærmeste hold, men Klaus Holse mener ikke, det tjener noget formål at tale om hverken kronprinser eller -prinsesser.

”Vi har gennem årene desværre set en del eksempler på, at det ikke altid ender lykkeligt, når kongen udnævner sin efterfølger, men bliver siddende på posten. Det ender tit i noget rod. Det er i alles interesse, at der er en løbende og åben dialog omkring det, hvor man forbereder sig ordentligt. Som direktør er det kun i min egen interesse, at der løbende kommer nye kræfter ind, der er bedre end mig på nogle områder,” siger Klaus Holse.

Ud over de nævnte virksomheder anser de fleste det for sandsynligt, at både Jyske Bank og Sydbank snart vil stå over for et generationsskifte i hjørnekontoret. Hvor den oplagte kandidat til hjørnekontoret i Jyske Bank synes at være tidligere Danske Bank-chef Lars Mørch, anser de fleste Sydbanks nuværende direktionsmedlem Henning Dam for at være et oplagt bud på en afløser for Karen Frøsig.

Også industrikoncernen Schouw & Co. forventes at skulle finde en afløser for den garvede direktør Jens Bjerg Sørensen de kommende år, og her ser mange investorer gerne, at industrikonglomeratet finder en profil eksempelvis med en baggrund i kapitalfondsverdenen. Opgaven i selskabet er nemlig i høj grad at forløse det store, skjulte potentiale, som investorerne mener, at aktien rummer.

Både headhuntere og aktiemarkedet retter desuden fokus på FLSmidth og formand Vagn Sørensen. De fleste af investorerne er efterhånden godt trætte af topchef Thomas Schulz. De mener således, at den tyske direktør i flere tilfælde ikke har været i stand til at leve op til de målsætninger, som aktiemarkedet er blevet præsenteret for.

De fleste forventer derfor også, at såfremt FLS’ igangværende forsøg på at overtage Thyssenkrupps mineforretning for omkring 4 milliarder kroner lykkes, vil det være ensbetydende med, at Thomas Schulz forlader den danske ingeniørgigant, når integrationen af opkøbet er på sporet.

Tager opgaven mere alvorligt

Ledende partner i headhunterfirmaet Human Capital Group Henrik Greisen peger på, at de store danske virksomheder efter hans opfattelse i dag har en langt mere professionel tilgang til det at planlægge et fremtidigt skifte i toppen af virksomheden.

”Det er min klare opfattelse, at langt de fleste større danske virksomheder generelt er blevet langt bedre og mere professionelle, når det handler om at planlægge topchefens exit. I de fleste virksomheder er det nu en fast del af det arbejde, nomineringskomiteen laver, og det er med til at sikre klare politikker og en god drejebog for, hvordan sådan noget skal håndteres,” siger han.

Henrik Greisen peger også på, at en del af nøglen til at lykkes med et succesfuldt generationsskifte handler om, at hele manøvre skal afmystificeres og gøres mere gennemsigtig.

”Selv om man har gjort sit hjemmearbejde, er det altid en øvelse, der kan give udfordringer, uanset hvor gode processer man har. En af nøglerne er blandt andet at starte tidligt og sørge for hele tiden at have tæt dialog med den siddende CEO. Det handler om at skabe gennemsigtighed omkring det,” siger Henrik Greisen.

Han peger på, at der historisk set har været en række uheldige eksempler på, at en bestyrelse har sat gang i jagten på en ny CEO uden at informere den siddende topchef. Den strategi indebærer en høj risiko, blandt andet fordi hele processen kan eksplodere i hænderne på bestyrelsen, hvis topchefen får nys om bestyrelsens planer.

”Vi ser heldigvis færre af de mere problematiske processer, hvor en bestyrelse sætter gang i en direkte search, hvor der kontaktes potentielle kandidater bag om ryggen på direktøren uden at informere ham eller hende. Det er ren gift for en virksomhed, for hvis det pludselig kommer ud, så har man store problemer. Såfremt det er muligt, er det hensigtsmæssigt, at bestyrelsen har den afgående direktøren som medspiller i processen,” siger han.