Codan web123

Inside story

Trygs ejer beskyldes for insiderhandel, opd.

Tryghedsgruppen solgte en stor klump aktier i forsikringsgiganten Tryg, kort efter at Trygs bud på RSA blev offentliggjort, selv om man har tre bestyrelsesmedlemmer siddende i Trygs bestyrelse, som må formodes at have været insidere i forhold til handlen i en periode, advarer aktieanalytiker. Artiklen er opdateret med kommentar fra Dansk Aktionærforening

Der kan have været tale om handel med aktier med insiderviden, da Trygs prominente ejer, TryghedsGruppen, solgte aktier for et milliardbeløb kort tid efter præsentationen af det historisk store opkøb af forsikringskoncernen RSA. Således solgte TryghedsGruppen aktier i Tryg for 3,6 milliarder kroner fra den 23. til den 24. november. Fem dage efter offentliggørelsen af lidt flere data om den forestående transaktion.

Det interessante her er, at TryghedsGruppen har hele tre repræsentanter, Ida Sofie Jensen, Karen Bladt og Claus Wistoft, siddende i Trygs bestyrelse – og ifølge InsideBusiness’ oplysninger deltog disse på alle møder og trådte altså ikke uden for døren, hvis der blev diskuteret ting og gennemgået materiale forud for den store transaktion.

Det er ikke i sig selv ulovligt at være i besiddelse af insiderviden forud for en større transaktion, men det kan være stærkt problematisk, hvis man som aktionær vælger at handle sine aktier. Men det gjorde TryghedsGruppen altså, og det rejser spørgsmålet, om der kan være sket brud på børsreglerne, da Tryg den 23. november om eftermiddagen offentliggjorde, at TryghedsGruppen solgte 7 procent af sine aktier i Tryg.

Det er i hvert fald en reel problemstilling ifølge en rapport fra den garvede aktieanalytiker Per Grønborg fra SEB, der udkom omtrent samtidig med offentliggørelsen af aktiesalget. Tesen er, at den offentliggjorte information til markedet forud for aktiesalget var ganske behersket i forhold til den viden, som en grundig, velforberedt og ansvarlig bestyrelse må forventes at ligge inde med:

”Vores konklusion er, at vi virkelig håber, at Trygs bestyrelse havde mere information til rådighed, da handlen blev godkendt end det, som Tryg offentliggjorde til markedet ugen inden. Det er efter vores opfattelse svært at undgå at konkludere, at medlemmerne af Trygs bestyrelse havde insiderviden,” fremgår det analysen.

Trygs bestyrelse må have gennemgået handlens guldæg

Det kan f.eks. være helt centrale oplysninger om RSA-forretningen Trygg-Hansa i Sverige, der er guldægget og årsagen til, at transaktionen giver mening for Tryg. Trygg-Hansa har nemlig oplyst en ekstraordinært lav combined ratio på bare 72,5 procent, hvilket er udtryk for, at den svenske forretning er endog særdeles veldrevet. Spørgsmålet er bare, om dette lave nøgletal er kunstigt lavt pga. afløbsgevinster fra tidligere år. Er det tilfældet, vil det være noget af det, som ikke umiddelbart fremgår af Trygs offentliggjorte materiale om handlen.

Alligevel vil det ifølge flere forsikringsfolk, som InsideBusiness har talt med, være halsløs gerning for bestyrelsen at godkende transaktionen uden at være kommet til bunds i disse. Alligevel er data om afløbsgevinster ikke blevet oplyst til markedet – og TryghedsGruppen har alligevel solgt en stor aktiepost.

Ifølge rapporten fra SEB er der mere, der direkte indikerer, at Tryg har haft adgang til flere informationer end dem, markedet har fået. Ifølge InsideBusiness’ oplysninger har der da også været et datarum med insiderinformationer, som visse personer hos Tryg har haft adgang til. Det står dog ikke helt klart, hvor stor en del af disse data, som er nået frem til bestyrelsen. Åbenlyst mystisk er det da også, at Trygs topchef, Morten Hübbe, til en investorpræsentation fremlagde data om Codans forretning, som ikke er offentliggjort af Codan selv ifølge Per Grønborgs rapport.

”En særlig udfordring ved at evaluere denne transaktion udefra er, at den tilkøbte forretning er blevet drevet som en filial under det danske selskab Codan Forsikring, der også driver den danske forretning. Udfordringen er, at Codan ikke systematisk giver et billede af landenes forskellige resultater,” skriver han i rapporten.

Grønborg peger desuden på, at der i investorpræsentationen fra Morten Hübbe fremlægges tal, der ikke umiddelbart er genkendelige. For eksempel at Tryg offentliggjorde en combined ratio for Codan på 108 i 2019. Det kendte tal er 104 for den danske forretning – og der er også andre unøjagtigheder, der kan indikere, at Tryg har haft adgang til anden og mere viden end den, som er tilflydt markedet.

Videregav TryghedsGruppens repræsentanter i Trygs bestyrelse følsomme oplysninger?

”Spørgsmålet er, om disse bestyrelsesmedlemmer havde adgang til ikkeoffentliggjort viden om RSA-handlen. Detaljerne er indtil videre ganske sparsomme, selv om de blev markant forbedret af de data, som Tryg offentliggjorde ugen inden. Men udgangspunktet var også temmelig miserabelt. Vi fik en forventet egenkapitalforrentning, et mål for synergier og en pris på handlen uden omkostninger,” fremgår det af SEB’s rapport.

I Dansk Aktionærforening er direktør Mikael Bak bekymret for, om der kan opstå en insiderhandelssituation, hvis et bestyrelsesmedlems sæde i bestyrelsen for et børsnoteret selskab sælger aktier og er i besiddelse af mere viden end markedet.

“Hvis aktionæren besidder væsentlig viden, som ikke er kendt for markedet, vil det være en såkaldt informationsfordel, og der vil efter vores vurdering kunne være tale om insiderhandel. Finanstilsynet forventes at kontrollere dette på eget initiativ og kan gøres opmærksom på det ved eksempelvis større handler og eller ved særlige begivenheder omkring et selskab, inklusive kursfald, stigninger, kapitalforhøjelser etc.,” siger Mikael Bak.

InsideBusiness har spurgt Finanstilsynet om en kommentar til denne artikel, men meldingen er “ingen kommentarer”. I den konkrete sag formoder Mikael Bak, at man fra bestyrelsens side og fra virksomhedens legal- og compliance-afdeling har fokus på, at der ikke sker misbrug.

Generelt arbejder Dansk Aktionærforening for at undgå, at store aktionærer kommer i besiddelse af vigtig viden, som de små aktionærer uden eksempelvis bestyrelsesposter får adgang til.

“Vores generelle anbefaling er, at man fra selskaberne og storaktionærernes side gør sig umage for at dele al relevant information også med de mindre investorer, så snart det er muligt, og ikke mindst at man undlader at handle på informationen, før det er ude hos alle markedsaktører. Vi deltager løbende i dialog med selskaberne, herunder på deres generalforsamlinger, og vi forsøger i den offentlige debat at bringe fokus på aktionærdemokrati og varetagelsen af de små investorers interesser. I den netop afsluttede generalforsamlingssæson 2020 var en af vores tre udvalgte mærkesager ’lige adgang til informationer for både små og store investorer’”, siger Mikael Bak..

Børsretsekspert: Der er ingen gråzone

En af landets førende børsretseksperter, professor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men oplyser, at der er nogle forudsætninger, som skal være til stede, hvis der skal være tale om insiderhandel, hvilket kan være ganske alvorligt.

”Der er som sådan ikke noget galt eller usædvanligt ved at være i besiddelse af intern viden, det vil sige prisrelevant viden, som endnu ikke er kendt i markedet. Det store spørgsmål er, om man har givet denne viden videre til den organisation, man har arbejdet for. Og om der er gennemført køb eller salg af aktier på baggrund af denne viden – altså om man har kunnet lukrere på at være i besiddelse af denne viden, da transaktionen fandt sted.”

Ifølge Jesper Lau Hansen er der heller ikke noget spillerum for fortolkning af reglerne.

”Der er ikke noget med, at man kan sige, at man burde have gjort tingene anderledes eller noget. Er der tale om insiderhandel, så er det ulovligt, og det kan man få fængselsstraf for.”

TryghedsGruppen: Vi har overholdt reglerne

Hos Tryg har man ikke ønsket at kommentere helt oplagte spørgsmål, for eksempel om TryghedsGruppens repræsentanter gik uden for bestyrelseslokalet, når insiderinformation skulle debatteres. Man henviser i stedet til TryghedsGruppen. Heller ikke her vil man svare på, om man var insidere, og om børsfølsomme oplysninger flød fra de tre repræsentanter i Trygs bestyrelse og videre til TryghedsGruppens sekretariat og bagland, som tog beslutningen om aktiesalget.

I stedet mener administrerende direktør Rie Odsbjerg Werner, TryghedsGruppen, at man i “TryghedsGruppen naturligvis agerede i overensstemmelse med gældende lovgivning – også når det gælder reglerne omkring intern viden”, idet man oplyser, at man kun vidste det, som fremgik af Trygs børsmeddelelse om tilbuddet.”

Det fremgår videre af det skriftlige svar fra TryghedsGruppen til InsideBusiness:

”Tryg A/S udsendte den 18. november 2020 en selskabsmeddelelse om tilbuddet på RSA Insurance Group plc, herunder en lang række nærmere informationer om den mulige transaktion. TryghedsGruppen var herefter ikke i besiddelse af intern viden, jf. markedsmisbrugsforordningen. Det var således heller ikke tilfældet, da TryghedsGruppen den 23. november 2020 gennemførte et accelereret bookbuilding-udbud og accepterede at sælge 7 procent af de eksisterende aktier i Tryg A/S som led i TryghedsGruppens opbakning til den aktieemission, som skal finansiere Tryg A/S’ mulige opkøb af RSA’s skandinaviske aktiviteter.”

Aktieanalytiker Per Grønborg fra SEB har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Læs mere

Risikabelt aktiesalg skal betale for Trygs kæmpekøb

Dramatisk tid for dansk forsikring: Se mulige scenarier i storstilet opkøbsbølge

Forsikringsmarked under stigende pres. Priser kravler opad

Mystikken breder sig i Trygs store møgsag

Her er vinderne og taberne på ny, stor forsikringsalliance

Sydbank-opkøb giver ømme tæer i bank, pensions- og forsikringspartnerskaber

Prisstigninger ærgrer Alka-kunder