Mens Novozymes gør klar til at overtage ingredienskoncernen Chr. Hansen i en handel til op imod 80 milliarder kroner, lurer en række pengestærke investorer på at stikke en kæp i hjulet på den opsigtsvækkende fusion.
Investorernes helt store frygt er nemlig, at bestyrelse og ledelse i Chr. Hansen blot har accepteret buddet fra konkurrenten uden at undersøge, hvorvidt der kunne være andre bydere, der var villige til at tilbyde en højere pris end den præmie på 49 procent, som Novozymes annoncerede i forbindelse med sidste uges bud.
På en telekonference med analytikere og investorer blev topchef i Chr. Hansen Mauricio Graber direkte adspurgt om, hvorvidt man sammen med sine rådgivere fra Goldman Sachs havde brugt buddet fra Novozymes som løftestang til at se, om enten industrielle spillere eller kapitalfonde kunne have interesse i at byde på Chr. Hansen.
Her lød svaret fra direktøren, at man anså buddet fra Novozymes, der betyder, at koncernens aktionærer kan veksle hver af deres aktier til 1,53 nye aktier i Novozymes, for at være ”meget tiltrækkende” og rumme ”et stærkt strategisk rationale”.
En forklaring, som har fået flere internationale investorer til at spærre øjnene op, for ifølge dem har bestyrelsen i Chr. Hansen potentielt svigtet sit ansvar over for investorerne i selskabet, da de ifølge investorerne har en såkaldt fiduciary obligation, altså pligt til at sørge for, at det tilbud, man i sidste ende accepterer, rent faktisk også er det bedste.
Derfor er flere store, internationale investorer nu gået ind i sagen, og man har blandt andet hyret det danske advokatfirma Moalem Weitemeyer til at forfølge sagen.
InsideBusiness har været i dialog med investorerne, der dog ikke ønsker at stå frem med navn endnu, da det stadig er meget tidligt i forløbet, og der derfor mangler at blive afklaret en række forhold, før man kan melde endeligt ud om det videre forløb.
Der er blandt andet tale om store, amerikanskbaserede fonde, der traditionelt har haft for vane at blande sig i store opkøb via børsen, hvis de eksempelvis har ment, det er sket til priser, der ikke har reflekteret den reelle værdi af en virksomhed.
Et forhold, der desuden skærper flere investorers bekymring for urent trav, er det faktum, at pengetanken Novo Holdings, der ejer majoriteten i Novo Nordisk sidder på en kontrollerende aktiepost i Novozymes og samtidig er største aktionær i Chr. Hansen.
Ifølge InsideBusiness’ oplysninger kigger en britisk rådgiver også på, hvorvidt Novo-ejeren overhovedet har ret til at stemme som storaktionær for både køber og sælger.
Kursfald udhuler gevinst
Et faktum, som mange investorer er opmærksomme på, er samtidig, at kursen på Novozymes er faldet med næsten 17 procent, siden planerne om en fusion blev lanceret.
Og da planen er at betale aktionærerne i Chr. Hansen med aktier, er deres potentielle gevinst derfor på kort tid blevet reduceret fra en præmie på 49 procent til godt 32.
Det står da også klart for de fleste investorer, at hvis der skal komme modstand mod fusionen, så skal det komme fra netop den side af bordet.
I Novozymes sidder Novo Holdings så tungt på både aktier og stemmer, at det vil være næsten umuligt at kæmpe imod.
I Chr. Hansen derimod ejer Novozymes kun godt 22 procent, og selv om der ikke er ret mange danske investorer tilbage blandt de tunge aktionærer, sidder der fortsat en række internationale sværvægtere på tunge positioner.
Således tæller koncernens ti største ejere ud over Novo blandt andre APG Asset Management, Blackrock, Vanguard samt Morgan Stanley, og tilsammen kan de finansielle sværvægtere mønstre stort set samme antal stemmer.
Hertil kommer, at en del hedge- og aktivistfonde har købt op i aktien via forskellige depoter for også at kunne spille rolle, såfremt det ender i en regulær slagudveksling.
For dyrt for kapitalfonde
En af opgaverne for de utilfredse investorer og deres rådgivere bliver nu at undersøge, hvorvidt Chr. Hansen har været i dialog med andre købere, samt hvorvidt der overhovedet er interesserede bydere.
Især hæfter man sig ved, at der burde være industriel interesse fra flere af de store spillere i ingredienssektoren, der er en branche præget af markant konsolidering i øjeblikket.
For kapitalfondenes vedkommende lyder den indledende analyse dog, at det kan blive svært for fondene at betale de høje multipler, som Chr. Hansen trods de senere år kursfald handles til.
Samtidig har det især de seneste seks måneder vist sig markant sværere for kapitalfondene at finansiere de helt store gældsfinansierede opkøb, blandt andet på grund af større forsigtighed hos bankerne og stigende renter.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Chr. Hansen.
Kan skabe massiv uro
Historisk set har der både herhjemme og i udlandet været talrige eksempler på, at selv investorer med relativt beskedne aktieposter kan ende med at give store problemer i de ophedede budkrige på børsen.
Et af de bedste eksempler herhjemme er børsnoterede G4S’ bud på servicekæmpen ISS, som blandt andet en række danske investorer var stærkt medvirkende til at få blokeret i efteråret 2011.
Et andet eksempel at kapitalfonden Polaris’ bud på Molslinjen i sommeren 2015, hvor det lykkedes en stribe mindre aktionærer at presse prisen på færgerederiet markant op.
Også i udlandet har der de senere år været flere eksempler på, at især aktivist- og hedgefonde har været i stand til at skabe voldsom uro i forbindelse med et købstilbud. Det skete blandt andet i 2020, hvor Thermo Fisher Scientific måtte droppe opkøbet af Qiagen efter markant modstand fra investorerne.
Læs mere
Storinvestorer dumper historisk milliardhandel
Garvet erhvervsmand sætter sig tungt på kriseramt rival
Storbank kan få nøglerolle i spillet om GN
Her er landets bedste kapitalfond
Kapitalfond klar til at skifte frontfigur
Kapitalfond genopliver børsdrømme
Lukrativt M&A-marked i brat fald
