;
dentist-1639683_1920 copy

Inside story

Smuthulskontrakter truer kæmpe investering i tandlægekæder 

En flok velhavende erhvervsfolk benytter sig af stråmandslignende kontrakter til at bygge tandlægeimperier i jagten på en milliardgevinst. Men kontrakterne kan være i strid med reglerne, og det kan betyde, at kæderne må vinke farvel til lukrative statstilskud.

Uigennemskuelige juravendinger, hemmelige pagter og labyrintiske selskabskonstruktioner. Landets tandlæger ser til med bekymrede miner, mens en stribe kæder får tandlæger til at skrive under på kontrakter, som selv erfarne advokater skal holde tungen lige i munden for at forstå.

De snørklede konstruktioner får nu en række branchepersoner til at sætte spørgsmålstegn ved, om tandlægekæderne overhovedet følger reglerne.

Hvis ikke de gør det, kan det i yderste konsekvens betyde, at klinikkerne i tandlægekæderne mister muligheden for at give patienter offentligt tilskud til behandlingen – og dermed mister omkring 18 procent af omsætningen.

”De har fået lavet så indviklede og uigennemsigtige selskabskonstruktioner med så mange lag, at man sidder tilbage med den følelse, at tandlægen ganske vist på papiret ejer 51 procent af den bestemmende indflydelse, men måske reelt nok bare er en stråmand,” siger Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen.

Kæder benytter kontraktgymnastik 

For at få fingre i de offentlige penge skal mindst 51 procent af en tandlægeklinik ifølge overenskomsten med regionerne være ejet af en tandlæge, der er knyttet til klinikken, og som dermed har den bestemmende indflydelse. Reglen er lavet for at sikre, at fagligheden er i højsædet og ikke overskygges af pengeinteresser.

Her er de danske tandlægekæder

Tandlægen.dk

Kæden blev etableret i 2015, men har hurtigt vokset sig til Danmarks største kæde, som i dag tæller over 60 klinikker.
Endomondo-millionær Henrik Kølle er arkitekten bag og har investeret en del af sin formue i foretagendet sammen med bilarvingen Jesper Mourier, som er en del af Semler-familien, og seks tidligere Axcel-folk. Per Thrane, som blev mangemillionær på Thrane & Thrane, og direktør for Implement Consulting Groups Niels Ahrengot er også med i investorkredsen. Det er tandlægerne Anne Schwartz og Niels Madsen også.
I 2016 fik Tandlægen.dk en solid kapitalindsprøjtning på et trecifret millionbeløb fra Danica Pension og Nykredit.

Godt Smil
Godt Smil har stille og roligt både åbnet nye og købt gamle klinikker siden 2008, så kæden i dag har 20 af slagsen. Kæden lover kunderne, at de kan spare op til 40 procent. Investeringsfonden Maj Invest ejer 70 procent af kæden, mens stifter og administrerende direktør for kæden Anders Bjergegaard ejer 20-25 procent, og tandlægen Burkhardt Ralf Rainer Gieloff ejer resten.

DentConnect
Hollandske DentConnect bevægede sig ind på det danske marked i 2015 og købte sine første klinikker i 2016. Kæden har i dag fem kædeklinikker på Sjælland. Men rejsen slutter her, for kæden har udset Danmark som et vækstmarked for sine kædeaktiviteter og går efter at købe sig større. DentConnect ejer tandklinikker og laboratorier i Holland, Tyskland, Kina og Danmark.

Dentist.dk
Dentist.dk blev stiftet i 2004 og har i dag 16 klinikker, som primært ligger i Sønder-, Midt- og Vestjylland. Stifteren Mikkel Ro Larsen fra Tønder er tandlæge og ejer majoriteten af kædens driftsselskab, mens tandlægen Henrik Helsengreen og administrerende direktør Bjørn Nedergård Nielsen ejer resten.

dinTANDLÆGE
dinTANDLÆGE er en sammenslutning af 27 klinikker, som samarbejder om administrative opgaver og indkøb. I starten af 2017 besluttede klinikejerne at droppe planerne om at stifte en egentlig tandlægekæde, fordi flertallet ikke ville have eksterne kapitalinteresser ind. Dengang gik 10-15 klinikker ifølge Tandlægebladet ud af samarbejdet, hvoraf nogle har solgt sig til en tandlægekæde.

Men en række tandlægekæder har fundet en måde, hvorpå de – helt lovligt – kan øge deres indflydelse på tandklinikkerne. Tandlægen overdrager klinikkens aktiver, der tæller alt fra instrumenter, maskiner og kunder, til kædeselskabet. Tilbage er et driftsselskab, som råder over tandklinikkens personale, og som tandlægen ejer 51 procent af.

Driftsselskabets personale bruger dermed det udstyr, som kæden ejer, og arbejder på de kunder, som kæden råder over. Det er ikke nødvendigvis gratis, og kæden kan derfor angiveligt sende regninger til driftsselskabet i en manøvre, der kan blive til ”elastik i metermål, for man kan fakturere alle mulige ting,” siger én.

”Vi sætter spørgsmålstegn ved, om tandlægen har den bestemmende indflydelse, og derfor råber vi vagt i gevær. Det er vi usikre på,” siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Praktiserende Tandlægers Organisation, PTO, stemmer i.

”Med den måde kontrakterne er skruet sammen på, har vi svært ved at se, at overenskomsten bliver overholdt,” siger Peter Kaihhøj, formand for PTO, og tilføjer: ”Tandlægen har principielt ejerskab over et måske tomt selskab.”

Ligesom piratradioen i Øresund

Der er penge i tandlægesektoren, og det har en række erhvervsmænd fundet ud af. Det gælder blandt andet Tandlægen.dk, som i 2015 blev stiftet af Henrik Kølle, som blev millionær på fitnessappen Endomondo. Han har lokket en perlerække af tunge pengemænd og tidligere kapitalfondstopfolk med på investeringen.

Investeringsfonden Maj Invest tror også på afkastet i tandlægesektoren og sidder på 70 procent af kæden Godt Smil. Og i 2015 trådte den hollandske kæde DentConnect, som er den største i sit hjemland, ind på det danske marked med kapitalfonden Bencis Capital Partners i ryggen.

Kædekontrakterne er af konkurrencehensyn normalt hemmelige, og hvis tandlægen bliver taget i at røbe indholdet, kan han eller hun risikere at skulle betale op til flere hundred tusind kroner til kæden. Derfor er det også usikkert at fastslå, præcis hvilken selskabsstruktur de enkelte kæder har.

”De har fundet en måde at navigere det her ejerskab på, som vi end ikke har haft fantasi til at forestille os. Men i de her ’Merkur’-tider, så tror jeg heller ikke, at man i 60’erne havde forestillet sig, at man kunne løse problemerne med loven ved at lægge et skib for anker ude i Øresund,” siger Freddie Sloth-Lisbjerg med henvisning til piratradiokanalen Merkur Radio, som omgik loven ved i en årrække at sende illegal kommerciel radio til danskerne fra internationalt farvand.

”I bund og grund er det det, som Tandlægen.dk og nogle andre kæder har fundet ud af,” siger han.

Kapitalkæder skræmmer traditionsrige tandlæger

Begge formænd fremhæver, at de ikke er kædeforskrækkede, og at samarbejde som sådan er en glimrende idé. Tandlægeforeningen har da også godkendt kædernes kontrakter, fordi de formelt set følger reglerne. Men ord som kapitalfonde, milliardhandel og profitmaksimering får dem begge til at frygte på tandlægebranchens vegne. De er bekymrede for, at fagligheden tilsidesættes til fordel for profit og på bekostning af patienterne.

Henrik Kølle fra Tandlægen.dk kaster bolden tilbage til tandlægerne selv og peger på, at man altid har været vant til at drive tandklinikker med profit for øje.

”Tandklinikker er ikke virksomheder, hvor det går dårligt. Tværtimod. De har en god og stabil indtjening, og derfor er vi også interesserede i at gå ind i det. Så den dagsorden med, at profit lige pludselig står i front, er ikke et validt argument for at opretholde en forældet ejerstruktur,” siger Henrik Kølle.

Han understreger, at investorerne ikke påvirker tandlægernes faglighed og behandlingens kvalitet, men udelukkende går ind og optimerer forretningen ved mængderabatter, fælles administration og andre processer.

Tandlægen.dk har skrevet kontrakt med over 60 tandklinikker, og forventningen er, at omkring 80 klinikker er inde i folden ved årets udgang.

Henrik Kølle afviser, at Tandlægen.dk’s kontrakter er uigennemsigtige, og at det er noget sludder, at kæderne ikke lever op til overenskomsten. Faktisk har kæden haft en god dialog og arbejdet sammen med Tandlægeforeningen for at designe den rette forretningsmodel, fortæller han. Han bemærker, at antallet af tandlæger, der gerne vil tilslutte sig kæden, vidner om, at de er trygge ved modellen.

”Det har afsæt i manglende indsigt, uvidenhed og interesse i at bruge det argument til at politisere. Ejerskabsstrukturen beskytter klinikker, som ikke er særlig godt ledet, og det er ærgerligt,” siger han og fortsætter:

”Vi holder os selvfølgelig inden for de regler og overenskomster, der nu engang er. Men vi håber meget, at politikerne får øjnene op for, at den ejerskabsstruktur, der er i dag, simpelthen er forældet.”

Ejerkabale skal forhandles

Netop dommen over ejerskabsstrukturen bliver fældet inden længe. Overenskomstforhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Takst- og Lønningsnævn, RTLN, begynder så småt, og her er der lagt op til, at ejerskabsreglerne for alvor skal afklares.

”Man kommer til at diskutere ejerskabsbestemmelserne og selve det konkrete indhold i ejerskabsforhold. Det giver jo ikke mening at have nogle ejerskabsbestemmelser, man ikke kan kontrollere. Så kan man lige så godt afskaffe dem og sige, at vi er ligeglade,” siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Beslutter tandlægerne og regionerne sig for, at ejerskabsreglerne indsnævres i en grad, så kædernes selskabsstrukturer ikke længere ligger under dem, får klinikkerne kappet en betydelig luns af deres toplinjer. Det offentlige tilskud til tandpatienter løber op i omkring 18 procent af omsætningen.

Trods truslen er der ingen bekymring at spore hos Henrik Kølle, der står i spidsen for kæden Tandlægen.dk.

”Der er mange, der forventer, at ejerskabsbegrænsningen forsvinder ved den næste overenskomst. Hvis man skeler til Norge, Sverige og Tyskland, så har de fjernet den,” siger han.

Overenskomsten skal være i hus i april 2018.

LÆS MERE

Politikere: Sundhedsfolk skal være varsomme med pengemændene

Tidligere Axcel-folk går sammen om nyt eventyr

Kapitalfonde i hård kamp om danske milliarder

Er de danske kapitalfonde bange?

Christian Frigast går selv med i Axcels nye milliardfond