Der er allerede fundet købere til aktier for 200 mio. kr. i Den Jyske Sparekasses forestående børsnotering til efteråret. Dermed håber bankens ledelse, at omdannelsen af den store og gamle sparekasse til en børsnoteret bank én gang for alle kan bringe den store landbrugsbank på ret køl.
Den Jyske Sparekasse har taget nedskrivninger, solgt fra og skåret til, så der så småt tegner sig en rimelig businesscase. Det betyder, at direktør Claus E. Petersen vil gennemføre en børsnotering og på den måde rydde op i en presset og dyr kapitalsituation.
Det er den sidste af de pressede banker herhjemme, der kan se en vej videre, efter at Østjydsk Bank i forrige uge gik konkurs efter en stædig, men frugtesløs kamp for overlevelse. Men Claus E. Petersen er fortrøstningsfuld efter fredagens årsregnskab, der viser et overskud på 101 mio. kr. før skat mod 69 mio. kr. i 2016. Det er det tredje år i træk med overskud, efter at Den Jyske Sparekasse tabte 350 mio. kr. efter store nedskrivninger i 2013 og 2014.
Sagen kort
Den Jyske Sparekasse har siden finanskrisen været den af bankerne, der har haft den længste kamp for at skabe ro i forretningen. Til tider har banken balanceret på kanten af kapitalkravene.
Der er tale om en relativt stor bank med en balance på 11 mia. kr. Hidtil er det lykkedes direktør Claus E. Petersen at overleve de hårde tider, som blev udløst af en meget stor eksponering mod landbruget.
Nu skal en børsnotering sidst på året én gang for alle skabe ro i den udfordrede bankforretning. InsideBusiness følger sagen.
Fredag leverede banken det bedste årsresultat i tre år, men indtjeningen er fortsat ikke prangende.
”Vi er dybest set gode til at tjene penge på at drive et lokalt pengeinstitut, det er det, vi sælger til investorerne. Vi har pæn fremgang på privatkundesiden. Den skal fortsætte,” siger Claus E. Petersen om den kommende børsnotering, hvis forberedelser er i fuld gang. Planen er, at Den Jyske Sparekasse skal børsnoteres til efteråret. Det hænger nøje sammen med, at banken har en anspændt kapitalstruktur:
”Vi skal rejse 200 mio. kr. i ny garant-/aktiekapital, og vi har allerede nu en stærk tilkendegivelse om tilsagn. Vi har også efterstående kapital, som skal refinansieres. Når først vores tier 1 er på plads, er det vurderingen, at det er en overkommelig opgave at sælge den efterstående kapital forventeligt med en rente på maks. 6-8 pct.,” forklarer Claus E. Petersen, der ikke vil sætte navn på, hvem der støtter den kommende børsnotering, bortset fra at det er institutionelle investorer eventuelt støttet af velhavende private investorer fra sparekassens markedsområde, der har ytret interesse.
Hundedyrt og nytteløst statslån
For Den Jyske Sparekasse er det største problem her og nu en fortsat dyr og anspændt kapitalstruktur. Banken har et ansvarligt statslån fra tiden under finanskrisen på 370 mio. kr., som der betales 10-11 procent i rente på per år. Lånet er forfaldent fra årsskiftet, og derfor kan det ikke regnes med til bankens kapitalstyrke.
”Det koster 30-40 mio. kr. om året, og det er en forfærdelig byrde at slæbe rundt på, men nu er vi heldigvis langt med omdannelsen til aktieselskab. Vi forventer, at Finanstilsynet giver os lov til at indfri statsgælden i år. Vi har investorer, der siger, at der kan komme en fornuftig case ud af landbrugets problemer.”
Ifølge Claus E. Petersen er det helt centrale for Den Jyske Sparekasse, at man har fastholdt en sund bankforretning, der giver en rimelig løbende indtjening – også selv om banken har frasolgt en række filialer:
”Hele indtjeningskernen er intakt. Det, der er farligt og et problem for bankerne, er, hvis de sælger så meget fra, at indtjeningsmotoren går i stykker. Vi har fastholdt de store og tunge byfilialer på attraktive adresser.”
Den erfarne bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet har fulgt de mindre bankers kamp for overlevelse på nært hold. Og det er ikke altid nemt at sælge de mindre bankers aktier, har andre måttet sande:
”Jeg synes, det ser meget svært ud, og jeg glæder mig til at se den historie, der får Den Jyske Sparekasse til at blive en god aktiehistorie – og som sætter garanterne fri til igen at kunne handle deres garantbeviser. De har jo været en slags gidsler i banken,” siger Lars Krull.
Omdannelsen betyder samtidig et farvel til livet som garantsparekasse, der i Den Jyske Sparekasse i årevis var præget af, at garantkunderne fik indefrosset garantkapitalen, ligesom de ikke har fået nogen rente på grund af bankens svære situation, der blev udløst af en stor eksponering mod landbruget.
Landbrugslån præger fortsat banken
Især gården ‘Lille Amalienborg’ i Grindsted har illustreret bankernes krise. Den Jyske Sparekasse har tabt et trecifret millionbeløb på gården og har den fortsat til salg. Banken har stadig lån for 2,5 mia. kr. til landbruget.
I dag har Den Jyske Sparekasse udlån for 2,5 mia. kr. til landbruget, som også er bankens største lånegruppe af en samlet låneportefølje på 11 mia. kr. Der er nedskrevet eller solvensreserveret på 26 pct. af bankens udlån til den udfordrede branche, der efter et godt 2017 ser mod større udfordringer i 2018, efter at priserne på mælk og svinekød igen er dykket.
”Landbruget må ikke fylde så meget. Det har været en møllesten om halsen på os de seneste år. Så den andel af udlånsbogen skal ned og erstattes af privatkunder og andre former for erhverv.”
Som InsideBusiness beskrev det for nogle uger siden, så forsøger Den Jyske Sparekasse at komme af med en af landets mest berygtede konkursramte kæmpegårde med en salgspris på 185 mio. kr. Direkte adspurgt til bankens forsøg på at sælge ud af de kriseramte landbrugsejendomme henviser Claus E. Petersen til, at man p.t. kun har 4 ejendomme til salg mod 16 for et års tid siden.
”Landmændene bør ikke fokusere så meget på, om mælkepriserne stiger eller falder, for det kan de alligevel ikke gøre noget ved. I stedet bør landmændene arbejde for at øge effektiviteten, for det hjælper deres langsigtede muligheder for at skabe en god virksomhed. Det, der er dyrt for os, er, når vi skal ud at afvikle nogle ejendomme.”
Den anden store overvejelse i Den Jyske Sparekasse er, hvordan man står rustet til fremtidens voksende kapitalkrav. Allerede nu har banken modtaget et foreløbigt NEP-krav på 6 pct. af de samlede risikovægtede aktiver svarende til 600 mio. kr., der skal lægges oven i kapitalstyrken på 2 mia. kr. Hertil kommer yderligere 0,5 pct. som forventet kontracyklisk buffer.
Den Jyske Sparekasse har før været lige ved at komme i clinch med tilsynets krav, men p.t. lægger Claus E. Petersen en smule afstand til kravene takket være indtjening og oprydning i lånebogen:
”Det er rigtigt nok, at kapitalkravene vokser, mens vi løber foran dem. Heldigvis kan vores statslån faktisk bruges til at modsvare NEP-kravet. Og de er jo først fuldt implementeret i 2023. Og så forventer jeg løbende at levere indtjening nok til at kunne følge med kravene op.”
Men hvad med dine aktionærer. Kommer de til at se udbyttebetalinger foreløbig?
”Det er klart ikke i aktionærernes interesse, at vi udbetaler udbytte, så længe der er en risiko for, at vi kommer i konflikt med kapitalkravene inden for nogle år.”
LÆS MERE
Pengemænd søges til konkursramte kæmpegårde
Gyser for landbruget tager til i 2018
Garvede bankdirektører: Landbruget har et større problem end gælden
Bank begærer ung mand konkurs efter 11 måneder
Hvor er bunden under landbrugets banklån?
Her er landets stærkeste og svageste banker
Milliardoprydning i landbruget i 2017. Risiko for nye bankkrak
