;
Hedgefonde billede

Inside story

Udskældte fonde får comeback

En række nye danske hedgefonde er ved at etablere sig på markedet og lover tårnhøje stabile afkast til investorerne. InsideBusiness ser nærmere på det 133 milliarder kroner store danske marked for hedgefonde.

Hedgefonde har længe været en overset investeringskategori i Danmark, som stadig forbindes med en del skepsis, især efter at fondene under finanskrisen fik gedigne prygl.

Solstrålehistorierne er da også til at overse, især herhjemme, hvor hedgefondene har ry for at lukrere på andres fiasko og skabe unødig usikkerhed på aktiemarkedet, ligesom fondene set over en bred kamp har underpræsteret. Et omdømme, som hjælpes godt på vej af en decideret møgsag, da Jyske Invest i 2008 tabte omkring 800 millioner kroner af den milliard, investorerne havde lagt i obligationsfonden Jyske Invest Hedge Markedsneutral.

Men i jagten på afkast kaster investorerne sig med glubende appetit over alternative investeringer som ejendomme, vindenergi og sågar skove, og det får også hedgefondene til at blomstre op.

Fondenes formue er begyndt at vokse, og i de senere år er en række nye spillere kommet til. Deres eksistensberettigelse er at levere afkast, uafhængigt af hvordan det går på markederne i øvrigt, og derfor oplever de lidt af en renæssance netop nu. Uagtet den kedelige historik.

Nye, bankuafhængige aktører som Formue Nord og Caba Capital har sidste år haft held til at rejse mange hundrede millioner fra familiekontorer og institutionelle investorer, mens den garvede hedgefondmanager Andreas Tholstrup efterhånden har opbygget en solid afkasthistorik i selskabet Valkendorf.

Samtidig har bankernes fonde – eksempelvis Nykredits Mira og Kobra-fonde – præsteret fænomenalt godt i de seneste år, ligesom Formueplejes Penta- og Epikur-fonde også har forrentet pengene fornuftigt.

Der er således både resultater og appetit på investeringsformen, og selv om de danske hedgefonde ikke har meget til fælles, er de enige om, at der er en betydelig interesse for deres produkter netop nu.

”Jeg tror, der kommer flere (hedgefonde, red.). Folk søger jo med lys og lygte efter afkast, hvor de ikke er afhængige af aktiemarkedet, og fordelen ved en hedgefond er, at man ikke binder sig på samme måde, som når man eksempelvis investerer i infrastruktur,” siger Rasmus Viggers, der er investeringsdirektør i Formue Nord.

Her investerer man et trecifret millionbeløb i fortrinsvis nordiske aktier på vegne af 44 private velhavere. Strategien er at investere i enkelte nordiske small- og mid cap-aktier, som porteføljeforvalterne finder vurderet for lavt. Derudover er de specialister i at deltage i kapitaludvidelser og andre specielle situationer i børsnoterede selskaber.

For at gøre sig uafhængig af bevægelserne på markedet shorter de eksempelvis C25-indekset eller andre instrumenter, så generelle markedsfald eller -stigninger bliver neutraliseret.

”I år ligger vi oppe med 6 procent, og det kan vi kun, fordi vi ikke er afhængige af udviklingen på markedet,” siger Rasmus Viggers.

Markedet vokser

Der er ikke en officiel definition af, hvad en hedgefond er, men ifølge Finanstilsynet er hedgefondenes formue vokset med godt 1 milliard kroner. Det er endnu beskedent, men i samme periode er antallet af danske hedgefonde vokset fra 43 i 2015 til 49 ved udgangen af 2016.

Ved udgangen af 2016 var 133,2 milliarder kroner således under forvaltning i danske hedgefonde, og Finanstilsynets foreløbige indberetninger for 2017 viser, at formuen formentlig er vokset yderligere sidste år.

At det går bedre for fondene, mærker man i den danske hedgefond Valkendorf, som administreres af Andreas Tholstrup. Her har man 350 millioner kroner under forvaltning og har forrentet formuen med i gennemsnit 9,7 procent om året siden 2010. Det har mere end fordoblet indskuddet fra de investorer, der har været med fra start.

Man hører ikke hører meget til fonden, men det er, fordi man ikke har brug for markedsføring, lyder det fra Tholstrup. Investorerne er familiekontorer og institutionelle investorer, og de får kendskab til Valkendorf-fonden via anbefalinger fra eksisterende kunder.

”Vi går ikke går ud og sælger vores produkt. Siden fonden blev stiftet i 2010, har produktet faktisk aldrig været markedsført. Men kan folk se, at der kommer noget godt ud af at investere i fonden, og er de ellers klar til at investere i en hedgefond som vores, så kommer de alligevel til os i sidste ende,” siger Andreas Tholstrup.

Strategien er en traditionel hedgefond-strategi, som blev udviklet i 1940’erne, forklarer han.

”Vi handler primært med udenlandske aktier og altid enkeltaktier. Typisk har vi 20 aktier lang og 10-15 aktier kort. Fonden her har været gearet nogle få gange, men lige nu er gearingen nul. Hvis den var høj, ville den nok være mellem 140 og 150 procent,” siger Andreas Tholstrup.

Alternative produkter

De klassiske hedgefondstrategier finder man dog mest hos de mindre spillere, der ikke har store banker i ryggen. Bankernes hedgefonde fokuserer stort set udelukkende på handel med obligationer og valuta, hvilket ligesom i mere traditionelle hedgestrategier også giver et markedsuafhængigt afkast.

Hos Jyske Invest satser man på et lavrisikabelt, men stabilt afkast i hedgefonden Jyske Invest FX Alpha. Her handler forvalterne på de små valutaudsving og har et afkastmål på kun 2 procent om året. Over de seneste 5 år har fonden leveret i alt 8 procent i afkast. Til gengæld er der ingen gearing, og fonden er sjældent fuldt eksponeret.

”Der er helt sikkert øget interesse for det her. Folk kigger på alternativer til aktie- og obligationsmarkedet, og samtidig vil man gerne have noget, der er likvidt. Her er der likviditet på daglig basis,” siger Christina Andersen, der er porteføljeforvalter i Jyske Capital Management.

Hun tilføjer, at Jyske Invest for nylig har lanceret en mere risikabel version af valutahedgefonden, som har et årligt afkastmål på 6 procent om året og tillader en gearing på tre gange formuen. Risiko og afkast følges altid ad, men selv med en gearing på 300 procent er det stadigvæk en lavrisikoinvestering, lyder det fra Christina Andersen.

”Det værste, der kan ske, er et scenario som det, vi så med schweizerfrancen i 2015. Heldigvis var vi ikke eksponeret mod schweizerfrancen dengang, men havde vi ligget med den position, havde det kostet os ca. 1,8 procent af afkastet i vores første fond. Så det havde været et års afkast, der var væk, men ikke en kæmpe katastrofe,” siger hun.

Satser på renter

En anden typisk strategi, man ser, er hedgeinvesteringer i obligationer.

Hos Caba Capital, hvor man har 680 millioner kroner under forvaltning, tjener man penge på at købe eksempelvis danske realkreditobligationer og samtidig sælge statsobligationer med lavere rente. Dermed høster man gevinsten af rentespændet. Med den strategi er man ikke sårbar over for rentestigninger, og siden fonden begyndte at investere i juli, har porteføljen leveret 3,7 procent i afkast.

”Risikoen er, at spændet udvides voldsomt. Så taber vi penge. Vi kan bedst lide, at rentespændet er stabilt, for så tjener vi på det rentespænd, der er mellem obligationerne. Udvides det, så taber vi penge, og indsnævres det, så tjener vi penge,” siger Carsten Bach, der ligesom partneren Niels-Ulrik Mousten har en karriere i Danske Bank bag sig. Mousten var topchef i Danske Capital og Bach var leder af en afdeling, der investerede bankens egne penge.

At tjene på rentespændet er en strategi, som også de to Nykredit-fonde Kobra og Mira gør brug af. Med afkast på henholdsvis 22 og 41 procent over 3 år, er Kobra og Mira de fonde, der har præsteret bedst blandt alle bankernes hedgefonde. Hos Nykredit ønsker man dog ikke at kommentere afkastet.

Flere fonde på vej

Det er ikke i perioder med højkonjunktur, at hedgefondene brillerer. Det er først, når markederne vender. Her er det ifølge porteføljeforvalterne, at hedgefondene kommer til deres ret, fordi de ikke taber penge i modsætning til resten af investorerne, der bløder.

Ifølge Klaus Röpke, der er en af tre partnere bag den nye fond St. Petri Capital, køber kunderne netop produktet for at diversificere deres egen portefølje med et produkt, der er uafhængigt af konjunkturerne.

”Vi har en rimelig god trackrecord over årene. Vi startede vores tidligere fond i 2007, altså lige før finanskrisen. I 2008 faldt markedet med 50 procent, mens vores fond kun faldt med 1 procent. Risk management er et meget vigtigt emne for en hedgefond, for typisk vil du ikke tjene lige så meget som en fond, der kun køber aktier. Men til gengæld taber du heller ikke lige så meget, fordi du afdækker risikoen ved at shorte andre aktiver,” lyder det fra Klaus Röpke.

Også her rumsterer Danske Bank i baggrunden. Fonden er stiftet af to tidligere porteføljeforvaltere fra Danske Capital, Klaus Röpke og Jens Wiberg Larsson, samt Michal Danielewicz.

De tre stiftere er i øjeblikket i gang med at rejse penge til fonden, men er også begyndt at investere de midler, de har fået fat i. På nuværende tidspunkt har man 136 millioner kroner under forvaltning, men det skal ses i lyset af, at fonden først begyndte at investere for 6 uger siden.

Her er de bedste danske hedgefonde –  og de lunkne

Opgørelsen viser akkumuleret afkast i procent. Nykredit og Formuepleje sidder på størstedelen af det spinkle danske hedgefondmarked. Nykredits Alpha Mira-fond har leveret det bedste afkast. Opgørelsen dækker kun de hedgefonde, der indrapporterer deres resultater til offentlige databaser.

LÆS MERE:

Mød afkastkongerne og en katastrofal satsning på kapitalfonde

Bankerne skal til den store investeringseksamen

Slagsmål om milliardmandater

Kvinder bliver rigere end mænd. Nye tider for bank og investering

Nykredit slår Danske Bank på private banking. Overraskende nyt fokus i slag om velhaverne

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Danske fonde får milliardsmæk