Kapitalfond betaler milliardregning for skandaleramt stifter
Selv om den enorme kapitalfond Apollo kun sporadisk har gjort sig bemærket på det danske marked, har den amerikanske gigant stukket hånden ind i lidt af en hvepserede i et forsøg på at redde kriseramte SAS (billedet) og ikke mindst tjene gode penge på det.
I denne uge kom det således frem, at kapitalfonden er blevet sagsøgt af en række investorer, fordi man angiveligt har dækket en skatteregning på op imod fire milliarder kroner, der ellers var tiltænkt fondens stifter Leon Black.
Apollo har ud over svigtende afkast og problemer med at hente kapital ved investorer været plaget af stifterens rodede exit i 2021, hvor han måtte forlade kapitalfonden, da det kom frem, at han havde betalt formuer til de nu afdøde finansmand og sexforbryder Jeffrey Epstein.
Trods afsløringerne endte misæren i en rodet magtkamp, som Apollo siden har brugt enorme summer og ressourcer på at vikle sig fra af, hvorfor den seneste skattesag er det sidste kapitalfonden har brug for.
Med Apollos brogede historik og den udtalte aversion mange politikere og almindelige danskere har over for kapitalfonde generelt, kan sagen vise sig at være ren dynamit i Apollos bestræbelser på at spinde guld på SAS.
Og selv om det ikke ender så vidt, er der ingen tvivl om, at kapitalfonden i den grad går en usikker tid i møde. De igangværende problemer med at stable en ny fond på benene er ren gift for enhver kapitalfond, da hele eksistensgrundlaget i en kapitalfond er, at man kontinuerligt skal være i stand til at etablere nye og større fonde.
Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen nøler med indgreb mod pricewalking
Det går simpelthen for langsomt for de danske myndigheder med at få undersøgt, om fænomenet pricewalking finder sted i Danmark. Det står klart, efter at InsideForsikring i denne uge kunne beskrive, at Finanstilsynet trods en klart kritisk udmelding og advarsel om bøder endnu ikke har rykket på sagen. Tilsyneladende fordi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stadig botaniserer i en undersøgelse af forsikringsmarkedet, som blev indledt af Konkurrencerådet tilbage i 2021.
Det er for sløvt, for der er potentielt store problemer på markedspladsen. For som Købstædernes Forsikrings Anders Hestbech i InsideForsikring antyder, så tyder alt på, at selskaber for længst har implementeret pricewalking i større eller mindre grad i form af systematiske prisstigninger for kunder, der ikke klager. Kunder, der har forsikringer som et lavinteresseområde, og som ikke løbende tjekker eventuelle meldinger om prisjusteringer.
Selskaber, som finder pricewalking uetisk og nægter at implementere det, får samtidig problemer på markedspladsen, fordi de ikke kan konkurrere med de lavere intropriser, som spillere med en mere ’frisk’ prispolitik kan levere.
Alt tyder på, at det over de sidste 5-7 års tid har været fast praksis at hæve priserne uden det store hensyn til skadesniveau simpelthen for at kunne fremvise bedre tal til aktionærer og investorer rundtom i Norden for de børsnoterede selskaber.
Lakmustesten for de børsnoterede selskabers adfærd er jo, at man hæver priser med diverse indeks – og gerne derudover – under hensyntagen til f.eks. et ekstraordinært højt skadesniveau et år. Men det forekommer yderst sjældent, at de samme selskaber sænker prisen igen. Det medfører et indbygget problem for de kunder, som ikke holder deres forsikringsselskab i ørerne.
Derfor er det på høje tid, at vi får en afklaring på, om fænomenet pricewalking foregår i Danmark, som Anders Hestbech peger på, hvilket også er vurderingen fra talrige kilder i branchen.
Derfor skal han og Jørgen Ladekjær fra Vestjylland Forsikring have ros for at stå frem i en sag, som splitter branchen.
Til gengæld udløser forløbet en ugens taber til deling mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Finanstilsynet. Det går simpelthen for langsomt med at få vagthundene ud af buksen – og det koster potentielt danske forbrugere et større million- eller milliardbeløb om året.
