InsideBusiness kårer ugens tabere
Radikale må igen-igen-igen genfinde sig selv
Radikale Venstre er ikke inkluderet i den nye SMV-regering, der i morges fremførte sin fordeling af ministerposter blandt partierne, og efter eget udsagn er det selvvalgt. Partiets politiske leder, Martin Lidegaard, lagde ved sin exit fra regeringsforhandlingerne vægt på, at de valgte at takke nej til at sidde i regeringen.
”Jeg tror, at vi kan gøre en større forskel ved at stå udenfor,” udtalte han til DR.
Det kan dog betvivles, hvor stor en indflydelse Radikale Venstre reelt har haft i forhandlingerne. Partiet blev halveret til folketingsvalget, og deres politiske leder Sofie Carsten Nielsen måtte gå af, eftersom der var for lidt personlig opbakning fra vælgerne.
Det lader til, at der samtidig er intern uenighed i folketingsgruppen på bare syv personer om, hvorvidt man skulle med i den brede regering eller ej.
Den uenighed var også til at få øje på, da medlemmerne røg ud i en akavet seance på Christiansborg, hvor en journalist fik de resterende medlemmer til at indvilge i en håndsoprækning om modtagecentret på Rwanda. For bare et par timer forinden havde Radikale Venstre tilbagetrukket netop ultimatummet om modtagecenteret i Rwanda.
Den slingrekurs har efterhånden præget partiet siden forløbet i forbindelse med Morten Østergaards krænkelsessag, der endte i hans fratræden, hvorefter Sofie Carsten Nielsen trådte til. Men hendes tid som politisk leder for partiet er også en saga blot.
At Radikale Venstre ikke formåede at gribe den redningskrans for partiet, som det ville være at komme med i en bred regering, udløser en ugens taber. Især fordi det altid har været et radikalt varemærke at kæmpe for indflydelse ved at sidde med ved regeringsbordet. Det stopper så nu, og det er i sandhed et stort nederlag for Radikale Venstre, som igen-igen-igen har brug for at genfinde sig selv.
Afslutning på den besynderlige historie om Danske Banks rejse
Kimen til den største bøde i danmarkshistorien til en dansk virksomhed blev allerede sået i 2006, da Danske Banks daværende topchef, Peter Straarup, stolt lancerede købet af Sampo Bank, en af de dengang største virksomhedstransaktioner i Norden på 30 milliarder kroner. Det var Danske Bank fuld af virkelyst, mod og ambition, idet man satsede på en industriel bankstrategi.
Det gik imidlertid galt allerede fra starten, da it-transaktionen gav store problemer for kunderne i den finske bank og en sjældent dårlig presse.
Kort efter kom finanskrisen, hvorved finansielle aktiver styrtdykkede i værdi, og det stod klart, at Peter Straarup var blevet overgået af en langt dygtigere investeringsmand, Björn Wahlroos, som også solgte Sampos tre baltiske banker til Danske Bank.
Allerede fra starten syntes Baltikum-forretningen at være et smertensbarn for Danske Bank, som end ikke ville investere så meget i bankerne, at de kunne komme over på Danske Banks nordiske it-platform.
Men det var kun begyndelsen. For det var nemlig i den estiske forretning, at Berlingske –oprindelig med stærkt Rusland-kritiske kilder i form af britiske Bill Browder – afslørede omfattende hvidvask. Det viste sig endog, at der var endnu mere at komme efter.
Nu er der så omsider sat en form for punktum i sagen, idet Danske Bank samlet set har accepteret bøder for 15,3 milliarder kroner og har samarbejdet med myndighederne i den spegede sag.
”Forligene med myndighederne betyder, at de amerikanske og danske myndigheders undersøgelser nu er afsluttet. Vi har samarbejdet med myndighederne, lige siden de henvendte sig, og vi accepterer betingelserne for forligene. Vi vil gerne give vores uforbeholdne undskyldning og tager det fulde ansvar for de uacceptable fejl og forseelser, der er sket tidligere, men som på ingen måde hører hjemme hos Danske Bank i dag. Vi har lært af vores fejl, og vi har taget de skridt, der skal til for at sikre, at banken har et solidt udgangspunkt for at forhindre, at noget lignende kan ske igen,” lød det fra formand for bestyrelsen i Danske Bank Martin Blessing.
På InsideBusiness har vi gennem årene måbende fulgt forløbet, der kostede den ellers ret vellidte topchef Thomas Borgen jobbet, ligesom den nu afdøde bestyrelsesformand Ole Andersen endte med at blive gået i unåde af Mærsk-familien på grund af sagen.
Nu er det forhåbentlig slut med at uddele ugens tabere til Danske Bank på den konto. Men man ved aldrig. For Danske Banks hvidvask har altid udviklet sig helt anderledes end ventet.
