Ugens taber: Danmarks mest uheldige bank har verdens mest tålmodige investorer
Det er som oftest svært at se, hvordan Lunar kan overleve som en betydende bank på det danske/nordiske marked. Problemerne er kun blevet større denne uge, da man tabte en retssag med et erstatningskrav på sammenlagt ca. 415 millioner kroner vedrørende et fejlslagent opkøb af norske Instabank. Det har som beskrevet i Børsen givet anledning til yderst relevante skriverier om, hvorvidt den underskudsgivende bank har kapital nok til at undgå at komme på kant med Finanstilsynets solvenskrav.
På InsideBusiness vil vi dog gerne henlede opmærksomheden på den anden vinkel, der ligger i det at drive en rentabel bank. Det er nemlig dyrt at være en fattig bank, for har du ikke tilstrækkelig med kapital, så kan du heller ikke låne ud, og du kan således heller ikke tjene penge. For Lunar ved vi allerede nu, at man leder efter en partner på realkreditområdet. Kunne Jyske Bank være interesseret i at få Lunar som ny distributionskanal? Måske.
Men selv en sådan aftale løser ikke Lunars problemer med et trylleslag. Det skyldes, at Lunar jo ikke for alvor kommer til at tjene penge på at være underleverandør af realkreditlån, hvis man ikke har tilstrækkeligt med kapital til at levere banklån til kunderne i samme ombæring. Lidt nemmere penge er det at sælge forsikringer via Gjensidige, som Lunar netop har landet en aftale om.
Men når vi på InsideBusiness ikke tøver med at kalde Lunar for Danmarks uheldigste bank, så skyldes det, at man også har opkøbt den svenske låneplatform Lendify i 2021 med en lånebog på godt 2 milliarder kroner. Det interessante spørgsmål er her, hvor mange af de lån Lunar endnu ikke har nedskrevet på. Man kan roligt sige, at heller ikke det opkøb gik som håbet.
Nu er spørgsmålet så, om Børsen får ret i sine artikler om, at Lunar igen risikerer at komme lige lovlig tæt på Finanstilsynets kapitalkrav, for i denne uge var banken ude at meddele, at man har rejst 200 millioner kroner i ny vækstkapital fra eksisterende investorer.
Her kan man så tale om investorer, der har tålmodighed som en primær dyd. For godt kan man ikke sige, at det hidtil er gået for Lunar, der lover at levere overskud i 2024. Spørgsmålet er reelt, om der nu er kapital nok.
Til administrerende direktør og stifter af Lunar Ken Willum Klausen, vi ønsker jer alt muligt held med rejsen i 2024. Det bliver op ad bakke i strid modvind.
En giftig sag for landbruget og deres banker
Så blev det omsider tid til at løfte sløret for den såkaldte Svarer-rapport, som økonomiprofessor Michael Svarer løftede sløret for på et pressemøde onsdag. Det handler om at reducere CO2-udslippet fra landbruget (læs: flere afgifter på erhvervet).
Det kan blive en barsk omgang med en samlet udgift for erhvervet på op mod 6 milliarder kroner, et dyk i jordpriserne på 8,8 procent og 8.000 færre beskæftigede i landbruget, hvis det bliver den hårde model. Det er der dog ikke meget, der tyder på, at det bliver. For hele landbrugets magtfulde lobbybase vil stritte imod, og regeringspartiet Venstre får svært ved i bedste fald at forsvare meget andet end den ’mildeste’ reform. Den er dog allerede sendt til syltning af regeringen i en såkaldt grøn trepart, som skal afsluttes til juni. Lad os nu se, om det kan nås.
På InsideBusiness tror vi på, at der nok skal komme en vis forsinkelse i forløbet. For det er ikke en sag, som regeringen har den store interesse i at løse. Ikke mindst. fordi det mildest talt er tvivlsomt, om afgiften vil have den store effekt på Danmarks CO2-udslip. Jo, sikkert nok.
Men på et tidspunkt skal Danmark nok vågne af sin tornerosesøvn og erkende, at med en vis sandsynlighed for at Donald Trump vinder præsidentposten i USA, glider verden en helt anden vej end den mod reducerede CO2-udslip.
Trump har nemlig anbefalet, at landet pumper mere olie op. Samtidig er salget af elbiler i landene omkring os udfordret – og mere og mere tyder på, at det bliver sværere end forventet at gennemføre den grønne omstilling, som der tales så meget om. Kun i Danmark bevirker massiv subsidiering i form af reduktion i registreringsafgift og lav global efterspørgsel, at elbiler i stigende grad ender hos forbrugerne.
Men spørgsmålet er og bliver, hvad det nytter at pålægge det i forvejen ret energieffektive og som oftest temmelig økonomisk udfordrede danske landbrug massive afgifter i en tid, hvor verden går i en helt anden retning. Man kan tværtimod argumentere for, at en stærk landbrugsproduktion herhjemme beskytter økonomien og EU i en tid, hvor verden er truet af krig og antiglobalisering.
Så godt ser det ikke ud. Derfor vælger vi på InsideBusiness at give en ugens taber til folkene bag Svarer-rapporten og det politiske bagland, der kræver en grøn omstilling af landbruget. Vi tror simpelthen ikke på, at den har nogen gang på jord i en tid, hvor den globale interesse for klimaforandringer svinder, og der bliver mere fokus på forsyningssikkerhed og hjemlig produktion.
