dsv

Ugens vindere og tabere

Ugens tabere: DSV’s saudiske milliardsats udstiller pensionskassers hykleri – ATP-topchefen vader fra møgsag til møgsag

InsideBusiness giver dig et overblik over ugens vindere og tabere i dansk erhvervsliv.

DSV’s saudiske milliardsats udstiller pensionskassers hykleri

Der er ingen grænser for, hvor mangfoldige, inkluderende og klimabevidste landets pensionskasser er, når de med jævne mellemrum toner frem, typisk i Dagbladet Børsen, med højtflyvende planer om at redde verden.

Ofte sidder man dog tilbage med fornemmelsen af, at de mange fine budskaber primært er skåltaler med det primære formål at skaffe god PR, mens holdningerne ofte er helt anderledes, når kameraerne er slukket.

Det fik vi i den grad et tydeligt bevis for i denne uge, hvor transportgiganten DSV lancerede et storstilet projekt i Saudi-Arabien i tæt samarbejde med landets regering.

Her skal den danske koncern investere 5 milliarder dollar over de kommende år i forbindelse med Saudi-Arabien og kronprins Mohammed bin Salmans prestigeprojekt, Neom, og man forventer et afkast på omkring 20 procent på den enorme investering.

Og netop det afkast og DSV’s udvikling på aktiemarkedet er nok den primære årsag til, at de ellers normalt så hellige pensionskasser herhjemme uden videre accepterer, at et DSV nu indgår et tæt partnerskab med en nation, der er kendt for at se stort på alt fra klima til menneskerettigheder.

De fleste af landets pensionskasser har investeret betydelige summer i DSV. Alene Akademikerpension har aktier for over 600 millioner kroner, og andre selskaber har ligeledes stor eksponering i logistikkæmpen. Derfor burde det være her, kasserne for alvor kunne demonstrere, at de sætter handling bag ord, akkurat som når de tordner mod alt fra høje direktørlønninger på børsmarkedet til kapitalfondes skatteoptimering.

Der har imidlertid været larmende tavshed fra de store pensionskasser, og over for Berlingske kommer flere i denne uge med så tilpas uldne og ufarlige svar, at man atter en gang bliver bekræftet i, at sektoren simpelthen ikke kan bakke de mange fine tanker op, når bundlinjen skal forsvares.

 

ATP-topchefen vader fra møgsag til møgsag

I disse spalter har vi tidligere rost ATP’s nye topchef, Martin Præstegaard, for hans evne til at kommunikere, også om ATP’s svære ståsted. Denne uge går dog ikke over i historien som en af de bedre for Martin Præstegaard.

Først kunne Dagbladet Børsen føje endnu et kapitel til rækken om Martin Præstegaards huseren på de indre linjer på Slotsholmen, som han kender særdeles indgående efter sine mange år som departementschef i Finansministeriet.

Denne gang kan Børsen afsløre, at Martin Præstegaard i sommer i mails opfordrede sine tidligere kolleger i Finansministeriet til at fremlægge flere beregninger af holdbarheden og de risici, der er for dansk økonomi på længere sigt. Tidligere har Børsen beskrevet, hvordan Martin Præstegaard også på et lukket møde med regeringstoppen i marts kom med et oplæg om fremtidens velfærd, hvor han bl.a. foreslog at indføre en ny form for opsparing til ældrepleje.

ATP-topchefens iver efter at give sin mening til kende på Slotsholmen har sendt ATP’s bestyrelsesformand, Torben M. Andersen, på overarbejde, fordi han gang på gang skal stå på mål for, om det er privatpersonen Martin Præstegaard eller ATP-topchefen, der giver sin mening til kende over for politikerne og embedsmændene.

I fagbevægelsen, der sidder på to poster i ATP’s bestyrelse, har Martin Præstegaards ageren vakt stor vrede og sået tvivl om tilliden til ikke blot direktøren, men også bestyrelsesformand Torben M. Andersen.

Samtidig vil nogle måske mene, at Martin Præstegaard har mere end rigeligt at gøre med at holde orden i sin egen butik.

Et nyt kvartalsregnskab fra ATP viser nemlig, at milliarderne fortsætter med at fosse ud af danskernes fælles pengetank. Hele 5,8 milliarder kroner har ATP tabt på den såkaldte investeringsportefølje i tredje kvartal på grund af en negativ udvikling på stats- og realkreditobligationer. Det giver et samlet tab på investeringsporteføljen for hele året på 4,4 milliarder kroner.

Endnu en gang forsøger Martin Præstegaard at glide uden om en møgsag med en længere forklaring om, at ATP’s garanterede pensioner står ved magt, fordi ATP’s forpligtelser over for medlemmerne samtidig er faldet.

Det er muligvis rigtigt, men uanset hvor meget Martin Præstegaard gerne vil henlede opmærksomheden andetsteds, har ATP’s investeringsstrategi endnu en gang leveret et gigantisk underskud, som atter vil give næring til den voksende kritikerskare.