Ellemann og Venstre sejler i forklaring om Ørsted-salg
Hvis vælgerne er godt rundtossede efter Venstres udspil om at sælge statens andel af Ørsteds vindmølleforretning, er der ikke noget at sige til det. Det er vi også på InsideBusiness.
Efter den bombastiske udmelding om, at Venstre vil sælge statens andel af Ørsteds vindmølleforretning for til gengæld at bruge samlet 60 milliarder kroner på nye grønne tiltag frem mod 2030, har forslaget været en tur igennem kødhakkeren hos både økonomer og medier. Og det har ikke ligefrem gavnet Venstre.
Problemet er nemlig, at et frasalg af Ørsted-aktier slet ikke gør den danske stat rigere og heller ikke kan bruges direkte til nye investeringer i grøn omstilling. Det har Finansministeriet tidligere slået fast, skriver Børsen.
Det har nu fået Venstre til at komme med en ny forklaring om udspillet. I byen er sendt finansordfører Troels Lund Poulsen, som nu forklarer til Børsen, at et salg af statens andel af Ørsted vindmølleforretning skal bruges som en kassekredit til at finansiere grønne tiltag i perioden mellem 2024 og 2030.
Derefter skal pengene leveres tilbage, siger Troels Lund Poulsen, der noget overraskende – nogle vil kalde det overordentlig naivt – tror, at vælgerne hele tiden har været klar over, at salget ikke giver flere penge i statskassen.
Det forhindrer dog ikke Venstre og Jakob Ellemann-Jensen i at få en Ugens Taber i InsideBusiness.
Virkeligheden har ramt børskåde Falck
Det er en brat opvågnen til virkeligheden, der har ramt redningskæmpen Falck efter det guldbelagte kviktesteventyr, der med et trylleslag fik alle Falcks problemer fra utallige strategiske fejlsatsninger til at forsvinde som dug for solen og give ny næring til en børsnotering i ejerkredsen.
Men pandemiens ende var også enden på Falcks eventyr.
I stedet har en ny virkelighed med stigende inflation og markant mangel på arbejdskraft mødt redningskæmpen. Godt nok er det lykkedes Falck i tredje kvartal at opnå en organisk vækst på 6,1 procent, men især manglen på arbejdskraft betyder, at indtjeningen falder. Udfordringerne er ikke nye og var også årsagen til, at Falck for et par måneder var tvunget ud i en nedjustering af sine forventninger til i år.
Som topchef har Jakob Riis næsten kunnet gå på vandet under pandemien, men med den nye virkelighed venter der nu den vragede kronprins i Novo Nordisk en stor opgave i at indfri de høje ambitioner i ejerkredsen med Lundbeckfonden og Kirkbi i spidsen. Her har man igen mod på at kigge efter en fremtidig exit, hvor en børsnotering er det mest oplagte.
Det første skridt mod en børsnotering blev taget med udskiftningen af den mangeårige formand, Peter Schütze, der er blevet erstattet af tidligere DFDS-chef Niels Smedegaard.
Lige nu synes en børsnotering dog at have lange udsigter, og Falck halter da også fortsat langt efter sit eget mål om en driftsmargin på 10 procent. Årets andet kvartal endte således med en driftsmargin på 4,8 procent.
