Hovedaktionær forlader bestyrelsen i presset brintselskab
Det er sjældent et godt tegn, når en næstformand trækker sig fra bestyrelsen tre måneder før en generalforsamling, uden at en afløser står klar. Bedre bliver det bestemt ikke, når næstformanden samtidig er hovedaktionærens repræsentant.
Men det er, hvad der netop er sket i det pressede brintselskab Green Hydrogen Systems, der blev sendt på børsen af venturefonden Nordic Alpha Partners i 2021 med opbakning fra ingen ringere end ATP og A.P. Møller Holding.
Ud af det blå meddelte Green Hydrogen Systems nemlig, at næstformanden i bestyrelsen, Troels Øberg, trækker sig omgående med den kortfattet begrundelse, at Troels Øberg ønsker at hellige sig sine øvrige selskabspligter uden for brintkoncernen.
Troels Øberg er dog ikke hvem som helst. Som seniorpartner i Nordic Alpha Partners repræsenterer han nemlig venturefonden, der er hovedaktionæren i Green Hydrogen Systems. At venturefondens mand i bestyrelsen pludselig trækker sig tre måneder før generalforsamlingen uden at udpege hans afløser i samme ombæring, er iøjefaldende.
Når Nordic Alpha Partners samtidig lukker i og henviser til Green Hydrogen Systems for en forklaring på, hvorfor fonden ikke længere er repræsenteret i bestyrelsen, får det blot alarmklokkerne til at ringe yderligere.
Sagen er nemlig, at Green Hydrogen System langtfra har kunnet leve til skåltalerne og ambitionerne, som investorerne købte ind på ved børsnoteringen.
Det blev endnu en gang understreget i denne uge, hvor Green Hydrogen Systems – for gud ved hvilken gang – måtte skuffe investorerne med beskeden om, at selskabet ikke opnår de forventede væksttal, som man tidligere satte investorerne i udsigt.
Undskyldningen er problemer med en leverandør, lød det fra selskabet, der i sommer hentede 719 millioner kroner gennem en kapitaludvidelse på 469 millioner kroner, mens to af selskabets store aktionærer, ATP og A.P. Møller Holding Invest, gav adgang til lånefinansiering på i alt 250 millioner kroner – dog med en skyhøj rente på 15 procent.
Skuffelsen betyder, at investorerne i skrivende stund har sendt aktien ned med knap 15 procent. Samlet set har aktien dog tabt godt 80 procent siden børsnoteringen.
SAS langt fra redning
Selv om det skandinaviske luftfartsselskab SAS har kæmpet for livet i to år, ser selskabet ikke just ud til at være tættere på overlevelse.
I begyndelsen af denne uge kunne SAS med den hollandske topchef Anko van der Werf i spidsen løfte lidt af sløret for, hvor langt man er med genopretningen. Og det triste svar er, at man ikke er længere.
Faktisk ser det mere ud til, at det tidligere statsejede flyselskab går et skridt frem og to, hvis ikke tre, skridt tilbage.
SAS er nu tvunget til at forlænge den konkursbeskyttelse, man har været under siden 2022 i håb om at rekonstruere koncernen, således at man nu først forventer at være færdig med at gemme sig for kreditorerne til juni.
Forventningen var ellers, at man kunne komme ud af den såkaldte chapter-11 i begyndelsen af 2024, men akkurat som så utallige gange tidligere skuffer SAS stort.
Det er blandt andet forhandlinger med leasingselskaber, banker og andre kreditorer, der trækker ud, og SAS må sande, at det er dyrt at være fattig.
Tunge omkostninger til den langsommelige proces belaster både koncernens økonomi og fjerner fokus og ressourcer fra den kommercielle drift af virksomheden, samtidig med at gælden nu opjusteres.
Tidligere forventede man at skylde sine kreditorer omkring 17 milliarder svenske kroner, når reetableringen af selskabet var vel overstået, men i denne uge var meldingen så, at man sandsynligvis vil ende med at skylde mellem 22 og 24 milliarder svenske kroner væk, når eller hvis man en skønne dag kommer nogenlunde på fode igen.
SAS er i sandhed en katastrofe for åben skærm og et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå for en gammeldags, statsejet koncern, der ikke i tide formår at omstille sig til en ny virkelighed.
