Mediegigant beskyldes for at agere som kapitalfond i fyringsrunder
Mediegiganten JP/Politikens Hus skovler penge ind i disse år. Sidste år krydsede omsætningen for første gang 3 milliarder kroner, mens bundlinjen var et rekordhøjt resultat på 287 mio. kr.
Alligevel er der udbrudt ballade i Danmarks største privatejede mediehus.
Balladen skyldes, at topledelsen med Stig Kirk Ørskov i spidsen har rullet en række besparelser ud på sine største udgivelser, Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, som koster stillinger på alle aviserne. Baggrunden er øgede omkostninger og en dalende omsætning på de fysiske aviser.
Det har – nærmest rituelt, fristes man til at sige – udløst et opgør mellem medarbejderne på aviserne på den ene side og ledelsen på den anden. På Politiken er medarbejderne så utilfredse med, at 10 medarbejdere skal afskediges, at man forleden nedlagde arbejdet og sendte et brev til ledelsen, hvori man med afsæt i JP/Politikens Hus’ velpolstrede pengetank beskylder mediegiganten for at agere som en kapitalfond.
Også på Ekstra Bladet har medarbejderne nedlagt arbejdet – og er i skrivende stund ikke vendt tilbage, mens Jyllands-Posten kalder spareøvelsen en ”ordentlig kæberasler”.
Det er langtfra første gang, at bølgerne går højt i JP/Politikens Hus i forbindelse med større spareøvelser. Man kan vel med rimelighed diskutere, om bølgerne går lige vel højt og proportionaliteten i ordvalgene, når man sammenligner fyringsrunden med det, der i øvrigt udspiller sig lige nu i dansk erhvervsliv, hvor især mindre og mellemstore virksomheder endnu en gang kæmper for livet.
Når det er sagt, er det ikke til at komme uden om JP/Politikens Hus, når InsideBusiness i denne uge kårer ugens tabere i dansk erhvervsliv.
Har Danske Bank gamblet for meget på boligmarkedet?
Med en så hård økonomisk vending, som Danmark står over for nu, med kraftige fald i rådighedsbeløb, stigende renter og faldende boligpriser, venter der bankerne lidt af en gyser. For det er i tider som nu, at fårene skilles fra bukkene.
Det er nu, vi får syn for, hvem der har givet de mest usikre boliglån. Og pilen peger ret meget på Danske Bank for tiden, ikke mindst efter at Finanstilsynet offentliggjorde en inspektion af Danske Banks risikovillighed ved bevillinger af boliglån til kunders køb af ejer- og fritidsboliger.
Ud fra stikprøven af bevillinger vurderede Finanstilsynet, at 9-14 procent af bankens samlede bevillinger i vækstområder i andet og tredje kvartal 2021 var uforsigtige og derfor ikke overholdt ledelsesbekendtgørelsen. Årsagen til det høje omfang var primært, at rådighedsbeløbet ikke var tilstrækkeligt.
Selvfølgelig vil der være smuttere, og der er næppe tvivl om, at Finanstilsynets låneregler er stramme og sikkert kræver en velvillig bankrådgiver for at lukke handlen. Men der er bare mere og mere, som peger på, at Danske Bank faktisk har lagt sig et sårbart sted på risikokurven
Som beskrevet i InsideBusiness i august har Danske Bank i år set en eksplosion i antallet af 30-årige Flexlife-lån uden afdrag, der i første halvår udgjorde 25 procent af bruttoudlånet, mens det tilsvarende tal for Nykredit var 4 procent.
Det er her især vigtigt at holde konkurrencesituationen i realkreditsektoren for øje. Det er således velbeskrevet i InsideBusiness og andre steder, at Nykredit har en overvældende konkurrencefordel i forhold til Danske Bank, Nordea Kredit og Jyske Bank. Derfor er der også mulighed for, at Nykredit kan samle de bedste og mindst risikofyldte kunder op, og det vil alt andet lige gøre, at spillere som Danske Bank er nødt til at gå med mere risikofyldte kunder.
Uanset hvad, peger inspektionen på, at Danske Bank har gamblet for meget på boligmarkedet, og det kan blive dyrt og give flere nedskrivninger senere.
Det giver en ugens taber.
