Ørsted i blodbad på børsen
Et selskab af Ørsteds størrelse, der taber en fjerdedel af sin værdi på en enkelt handelsdag, kan ikke undgå at give rystelser på fondsbørsen.
Og allerede fra første fløjt onsdag morgen var stemningen blandt investorer præget af en blanding af chok, vantro og ikke mindst vrede over, at den børsnoterede energikæmpe nu må nedskrive med 5 milliarder kroner og samtidig advare om, at det beløb kan vokse til hele 16 milliarder kroner.
Årsagen er stigende udfordringer i USA med en høj rente og forsyningsproblemer, og det er i den grad en sprængfarlig cocktail for et selskab som Ørsted, der i forvejen opererer i en presset industri.
For topchef Mads Nipper var frustrationen da også tydelig at se, og det forstår man godt, hvis man blot kaster et blik på kursudviklingen, siden den tidligere Grundfos-chef tog over efter Henrik Poulsen 1. januar 2021.
Siden da har det tidligere Dong tabte to tredjedele af sin markedsværdi på børsen, og der er ikke noget at sige til, at mange af de store investorer herhjemme for længst har opgivet casen.
Den gamle historie om, at det store gennembrud venter lige om hjørnet, har aktionærerne efterhånden lagt ører til alt for mange gange for så blot at blive præsenteret for en virkelighed, der ikke står mål med de luftige visioner.
Mens Mads Nipper nu sidder i saksen, må Henrik Poulsen siges at have lavet et af de bedst timede exits på det danske aktiemarked i mange år. Havde han mon set skriften på væggen allerede dengang?
I øvrigt ville det snart være rart at se den danske stat forholde sig til, hvorfor man absolut skal være medejer af en kriseramt vindudvikler, der stiller enorme projekter op stort set alle andre steder end i Danmark. Ørsted er blevet en mastodont på statens bøger og udgør langt over 90 procent af de unoterede virksomheder, staten ejer. Enhver anden professionel forvalter havde for længst fået tilsynet på nakken.
Uhyre svær vej videre for uheldig ATP-boss
Hvis vi skal sige noget positivt om Martin Præstegaard som relativt ny direktør for ATP, så må det være, at han er blevet ret god til at kommunikere, også om ATP’s svære ståsted. Det blev synligt på et pressemøde hos ATP tirsdag morgen. Til gengæld må man sige, at han er forfulgt af uheld og dårlig timing. Således var det faktisk en god og skarp historie om ATP’s ringe afkast, der prydede forsiden af Børsen onsdag.
Måske var det ikke lige Martin Præstegaards skyld, men han placerer igen sig selv og ATP med bagdelen i klaskehøjde, fordi pensionsgiganten missede det amerikanske aktierally på techaktierne og samtidig en del af Novo Nordisks optur. Og det kommer altså efter en periode, hvor ATP igen og igen har fået klø for sin gearede investeringsmodel, som især sidste år gav et kolossalt tab på 40 procent af investeringsporteføljen.
Når det er sagt, synes Martin Præstegaard at have lært spillet som ATP-topchef. Det vil sige at glide uden om møgsagerne og fremlægge artikler og papirer, som forsvarer pensionskæmpens udskældte investerings- og garantimodel. Og samtidig arbejde for at gøre modellen mere og mere markedsagtig. Men det ændrer bare ikke ved, at pensionskæmpens narrativ – med rette – er blevet mere og mere udfordret.
Så er det bare ekstra ærgerligt at skulle stå på mål for et elendigt afkast på 0,9 procent på investeringsporteføljen i et første halvår, hvor en privat investor med nogle få midler i Meta, Apple, Novo Nordisk og Tesla med rette har følt sig som en anden superinvestor.
For Martin Præstegaard er det derfor bare ekstra uheldig timing der, hvor ATP står lige nu.
