Parken-formand er fortid
Det blev til blot tre år i formandssædet for Allan Agerholm i toppen af underholdningskoncernen Parken Sport & Entertainment.
Den officielle forklaring på den pludselig afsked er, at Allan Agerholm selv har valgt at fratræde sin stilling, fordi han ønsker at dedikere mere tid til andre opgaver. Som vanligt betoner partnerne, at bruddet er udramatisk, hvilket næsten altid bør få alarmklokkerne til at ringe.
Det samme gør timingen. Allan Agerholms exit sker nemlig blot tre måneder før generalforsamlingen i Parken Sport & Entertainment. Man kan derfor med rette spørge, hvorfor bestyrelsen ikke allerede har en afløser klar, idet det er bestyrelsen i Parken, der ifølge vedtægterne selv udpeger formanden. Eller hvorfor man ikke ventede med at annoncere nyheden på generalforsamlingen, når det alligevel ikke er generalforsamlingen, der udpeger formanden?
Uanset om Allan Agerholm er gået eller er blevet gået, vil hans formandstid først og fremmest huskes for den fejlslagne salgsproces af den nedslidte nationalarena Parken og badelandet Lalandia. Salgsprocessen endte som en fiasko, fordi ingen købere var parat til at betale den pris, som Parken og ejerne krævede. Det har kun øget uroen i toppen af underholdningskoncernen, hvor ejerkredsen i årevis har haft modsatrettede interesser.
Omvendt er det fodboldmæssigt gået godt for fodboldklubben FC København i Allan Agerholm formandsperiode. To gruppespil i den største europæiske klubturnering, Champions League, har skæppet gevaldigt i kassen i Parken efter coronaperioden, hvilket har fordoblet aktiekursen det seneste år – til stor glæde for ikke mindst Lars Seier Christensen, der købte sig ind i foråret 2019. Problemet for Allan Agerholm er, at han ikke har meget ære af fodbolddelen.
Til Allan Agerholms forsvar hersker der dog ingen tvivl om, at formandsposten i Parken langtfra er nem.
Det skyldes især ejerkonstruktionen. Det er således ingen hemmelighed, at Erik Skjærbæk længe har set gode muligheder i at overtage Lalandia, mens Lars Seier Christensens hjerte -hans modpol i ejerkredsen – primært banker for fodboldklubben FC København. Derfor har de to ejeres forkærlighed for hver deres forretningsben skabt et tiltagende anstrengt arbejdsklima i toppen af underholdningskoncernen og nok ikke gjort formandsposten nemmere for Allan Agerholm.
Det er dog ikke til at komme uden om Allan Agerholm som en af denne uges tabere.
En gevaldig bet til PKA
Man må sige, at Finanstilsynet lægger hårdt ud med sine inspektioner på pensionsområdet i 2024.
Onsdag sendte myndigheden en pressemeddelelse ud med skarp kritik af Pensionskassen for Farmakonomers og Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærers kommunikation med medlemmerne om, at de to pensionskassers medlemskommunikation er utilstrækkelig. Læser man ned i materialet, står det klart, at PKA, der administrerer ordningen, har brug for at arbejde i bund med deres kommunikation.
For eksempel skriver Finanstilsynet: ”Informationer til medlemmerne skal gives i et sprog, som et almindeligt medlem kan forstå. De enkelte dokumenter og medlemssider skal være selvbærende i første lag, hvilket betyder, at medlemmet skal kunne forstå informationerne om ordningen uden at skulle supplere med information fra andre dokumenter eller platforme.”
Sagen viser lidt om, at Finanstilsynet fortsætter hardlinerpositionen over for pensionsbranchen i 2024 oven på et 2023, hvor flere af de kommercielle selskaber nok er blevet overrasket over Finanstilsynets slagfærdige håndtering af især SUL-området. Især de lidt mere søvnige pensionskasser skal nok bruge et minut eller to ekstra på at tjekke op på, om hjemmesiden nu også spiller, om der er tilstrækkeligt styr på at informere kunderne om deres risiko og pensionens størrelse, og om pensionsrisici er velbeskrevet.
Især it-leverandøren Forca, der ejes af PKA, Lærernes Pension og Pædagogernes Pension og driver dele af deres stabsfunktioner, bør nok indkalde til et krisemøde, hvor man går medlemskommunikationen igennem for at komme Finanstilsynet i forkøbet.
