Storbank sabler Novo Nordisk
Mens talrige danske aktier lider, synes insulinkæmpen og topchef Lars Fruergaard stadig at kunne gå på vandet. Alene det seneste år er Bagsværd-gigantens aktiekurs steget med over 40 procent, og den stigning sker på ryggen af flere års massiv medvind på aktiemarkedet.
Og hertil kommer, at der ved Fruergaards tiltræden i 2017 var uvant usikkerhed om Novo, der under afgående topchef Lars Rebien Sørensen pludselig måtte læg ryg til hård kritik fra markedet som følge af stigende tvivl om prispres på det lukrative insulinmarked.
Den tvivl er helt og aldeles forduftet. Men måske er ikke alt fryd og gammen. I hvert fald offentliggjorde den schweiziske bank UBS i denne uge en kritisk analyse med fokus på Novos potentielle storsællert, fedmemidlet Wegovy.
Banken frygter nemlig, at Novo står til at miste terræn til rivalen Ely Lilly, der om kort tid lancerer sit eget fedmemiddel, og som indtil videre har vist bedre resultater end Novos væksthåb.
Det kan være rigtig skidt nyt for Novos aktionærer, hvis UBS får ret i sine forudsigelser, for en stor del af Novo-aktiens optur hænger uløseligt sammen med den danske koncerns muligheder på det lukrative fedmemarked, der vurderes at runde 100 milliarder dollar om ti år.
Måske ser UBS spøgelser, men scenariet er ikke desto mindre noget, mange Novo-aktionærer bør være ekstra opmærksomme på.
Toprevisorer låner til dømte fallenter
Der skal åbenbart ikke mere end en navneændring til, før man som dømt fallent igen kan komme ind i varmen. I hvert fald er det lykkedes den omstridte ejendomskoncern DBO Real Estate Denmark at låne omkring 100 millioner kroner af en række højt profilerede partnere i PWC, til trods for at selskabet har haft et tæt samarbejde med de to dømte fallenter René Müller og Martin Klüts.
Begge fik flere års fængsel i kølvandet på deres ejendomsimperiers kollaps i kølvandet på finanskrisen, men selv i en tid, hvor begrebet know your costumer gennemsyrer hele den finansielle sektor, er de ellers så skarpe PWC-folk ikke faldet over den oplysning.
Også hos advokathuset DLA Piper er der røde ører. Her har partner Ulrik Hjejle også haft blikket for stift rettet på honoraret og glemt at lave sit hjemmearbejde. Han var i øvrigt indtil DR og Børsens afsløring også ansvarlig for advokathusets overholdelse af hvidvaskregler.
Sagen er opsigtsvækkende, men desværre ikke enestående. Alene her på InsideBusiness har vi flere gange gennem årene sat fokus på, hvordan man i den finansielle sektor trods skåltaler om compliance, ESG og andre fine emner fortsat ofte har alt for svært ved at sige nej, når først kunden vifter med et lukrativt honorar.
Som eksempel kan nævnes ellers bundsolide Ringkjøbing Landbobank og Vækstfonden, der i skøn forening havde lånt penge til et kontroversielt leasingselskab styret af den dømte fallent Steen Bryde.
Det bliver i den grad interessant at se, om sagen udvikler sig yderligere. For hvor står DLA’s ledende partner, Martin Lavesen, i det her, når han nu samtidig er formand for Advokatrådet. Og stemmer rygterne om, at sagen trækker tråde helt til den øverste top i PWC? Vi har sat kaffe over.