Tabere
Vaccinekatastrofe udstiller EU-toppens afmagt
Hvis du var en af dem, der havde sat din lid til EU’s vaccineindkøbspower og ditto kompetencer som eksempelvis statsminister Mette Frederiksen, så må du være blevet slemt skuffet. For efter en måneds tid efter at de første vacciner blev givet, ligner EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides, et par amatører, der har gabt over en alt for stor og vigtig opgave.
Det står stadig mere klart, efter at Astra-Zenecas direktør, Pascal Soriot, i et interview med italienske La Repubblica konstaterede, at medicinalgiganten ikke er forpligtet til at levere et bestemt antal doser, blot til at gøre sit bedste. Desuden pegede han på, at EU først underskrev kontrakten tre måneder efter Storbritannien, som er langt foran med vaccinationerne.
Også den danske topchef Kåre Schultz fra israelske Teva har over for Jyllands-Posten gjort det klart, at man i Israel lukrerer på, at man har prioriteret leverancerne højere end prisen og har betalt dobbelt op i forhold til EU.
Alt i alt peger det på, at EU enten ikke har taget opgaven seriøst nok, eller også har embedsmændene taget opgaven så seriøst, at man har tilbudt vaccinefabrikanterne så dårlige priser, at de hellere vil sælge til nogle andre. For købere er der som bekendt nok af i disse dage.
For EU efter brexit er det et rigtig skidt sted at lande. Selv om profiler som Stella Kyriakides forsøger at gå i clinch med Astra-Zeneca for at redde lidt af sin ære, ser det nemlig alt i alt ud til, at teknokraternes coronaeftermæle bliver tusinder af unødige dødsfald og milliarder i øget gæld på grund af nedlukning og hjælpepakker.
Hvis man skal tale om en god nyhed herhjemme, så er det, at Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen fortsat forventer at have tilbudt alle danskere en vaccinanation i første halvår.
På InsideBusiness tillader vi os at tvivle på den målsætning, eftersom kun godt 3 procent af befolkningen har fået første af to stik til dato – en måned efter iværksættelse af vaccinationerne.
Kapitalfond vil af med problembarn
Det er ingen hemmelighed, at den nordiske storfond EQT har en klokkeklar ambition om at få lukket sin sjette fond, der blev etableret tilbage i 2011.
Problemet er bare, at flere af de resterende investeringer i kapitalfondens sjette fond på ingen måder ligner selskaber, der er klar til et frasalg.
I denne uge kom det så frem, at EQT har taget kontakt til kriseramte Flying Tigers medejer Lennart Lajboschitz i et forsøg på at få stifteren til at overtage de aktier, som den svenske fond i sin tid købte af iværksætteren.
Om det lykkes, er endnu for tidligt at sige, men selv om erhvervsmanden uden tvivl fortsat nærer stor veneration for sin virksomhed, ligner det en helt igennem hovedløs gerning at købe detailkæden tilbage og et træk, der sandsynligvis kan ende med at koste Lajboschitz en stor del af den formue, han har skabt ved netop salget af Flying Tiger.
Problemet for EQT er, at man efter konkursen i Top-Toy sandsynligvis ikke længere har tilstrækkelig goodwill blandt de nordiske banker til at kaste håndklædet til endnu en investering. Selv om der nok kommer et tidspunkt, hvor fonden ikke længere kan forsvare at holde hånden under kæden.
Flying Tiger er en meget lille investering i EQT-regi, så hvad end udfaldet bliver, kan fonden og investorerne trods alt glæde sig over, at det ikke vil ændre nævneværdigt på afkastet. Dog må det give dybe panderynker, at også en anden investering i EQT VI, flyudlejeren NAC står i problemer til halsen og nu igen skal gennem en udmagrende armlægning med selskabets kludetæppe af kreditorer.
De dårlige nyheder har herhjemme stjålet opmærksomheden fra EQT’s ellers stærke årsregnskab og samtidig sået tvivl om, hvorvidt den ellers succesrige fond kan leve op til egne ambitioner om at få afviklet sin næsten 10 år gamle fond inden for en overskuelig fremtid.
