Kapitalfond rejser milliarder i svært marked
Det er langtfra nogen hemmelighed, at kapitalfondene for blot få år siden nærmest kunne rejse den ene milliardfond efter den anden uden problemer. Ja, ofte kunne fondene sågar rejse nye og langt større fonde inden for et så kort tidsrum, at investorerne umuligt havde nogen trackrecord at bedømme fondene ud fra.
De dage er for længst forbi. Stigende renter, dårligere exitmuligheder og generel usikkerhed har fået de tidligere så fartblinde investorer til at beholde tegnebogen i lommen. En række kapitalfonde fra både ind- og udland har på egen krop mærket på den hårde måde, at der nu skal dokumenteres mere end blot acceptable afkast, hvis man skal have friske penge fra de skræmte investorer.
Og det må man sige, at Via Equity har formået. Den lille kapitalfond, der oprindelig udelukkende var ATP’s forlængede investeringsarm, fik tidligere skudt i skoene, at man primært kunne takke investeringen i Nets for et unaturligt højt afkast.
Det har vist sig at være lodret forkert. De seneste år har Via Equity nemlig leveret en række særdeles stærke afkast, der er direkte medvirkende til, at kapitalfondens tredje fond fra 2018 indtil videre har leveret en nettomultipel på 2,5 samt en IRR på over 30 procent.
De tal placerer Via blandt de absolut bedste både herhjemme og i Norden,og er uden tvivl en af årsagerne til, at kapitalfonden i denne uge kunne annoncere en såkaldt first close i sin femte fond efter godt et halvt års pengejagt.
Investorerne er stort set alle sammen tunge internationale navne som Qubera, Nordea, Wave samt en række amerikanske pensionskasser, hvilket igen sætter en fed streg under, at de mange stærke frasalg ikke har været forgæves.
Samtidig er det et vidnesbyrd om, at Via Equity og holdet bag har leveret varen, hvorfor man må undre sig over, at både ATP og PFA i deres paniske jagt på at blive så politisk korrekte som muligt for nogle år siden solgte samtlige aktier i kapitalfonden. Et træk, der igen understreger, at de danske pensionskasser i øjeblikket har mere travlt med symbolpolitik end at skaffe afkast til deres medlemmer.
Skizofren uge for stenuldsproducent
”Afsløring: Danske dele i Putins dommedagsubåd”. Sådan lød overskriften i ugens løb i Ekstra Bladet. Med gul breaking-bjælke kunne tabloidavisen i samarbejde med mediet Danwatch afsløre, at tre af Ruslands ”mest avancerede ubåde” gemmer på Rockwool-isolering i skroget.
Med til historien hører dog, at salget til den russiske flåde ligger mere end ti år tilbage i tiden. Samtidig er produkterne ikke omfattet af de såkaldte dual use-regler, så de er med andre ord ikke produkter, der er beregnet til militære formål.
Alligevel er afsløringen den seneste i rækken af kritiske historier i pressen om stenuldsproducenten, der har valgt den meget lidt populære løsning i offentligheden at holde fast i sine fabrikker i Rusland. Den mindst ringe løsning, gentager Rockwool igen og igen.
Men én ting er offentlighedens dom. Noget andet er tilsyneladende aktiemarkedets.
For samme uge, som Rockwool igen ramte forsiderne for selskabets aktiviteter i Rusland, opjusterede Rockwool endnu en gang sine forventninger til 2023.
Opjusteringen er imponerende i lyset af afmatningen i byggesektoren og vidner om, at Rockwool har været dygtig til at tilpasse kapaciteten på fabrikkerne til den lavere efterspørgsel, der lige nu hersker.
For aktiemarkedet er det sød musik i ørerne. Torsdag var Rockwool-aktien steget hele 8,3 procent siden ugens begyndelse, hvilket gjorde stenuldsprocenten til en af ugens højdespringere på den danske C25-børs.
Det giver en ugens vinder til Rockwool, der dog nok bør sikre sig, at de økonomiske resultater varer ved, hvis man skal holde støjen fra de kritiske røster nede.
