Overraskende rygstød til dankortet fra storbank
Rygterne om dankortets død er stærkt overdrevne. Det gode gamle citat fra Mark Twain, da han læste en fejlagtig nekrolog om sig selv passer glimrende på dankortet, som synes at have ni liv, hvis ikke flere. De seneste trusler mod dankortets udbredelse har været de stadig færre VISA/Dankort i omløb og Apple Pays hastige fremmarch. Apple Pay har nemlig været kendetegnet ved, at man kun ville acceptere globale kreditkortmærker som VISA og Mastercard, mens nationale betalingskort som dankortet var udelukket.
Men siden har de danske banker ledet af Danske Bank valgt at tage dankortet ind på Apple Pays platform. Nu er turen så kommet til Nordea, hvor Nordeas direktør for danske privatkunder, Mads Skovlund, gik ud med en pressemeddelelse om den for dankortet positive nyhed.
På mange måder må man sige, at dankortet nok har fået lige lovlig meget politisk velvilje, mens bankerne alt andet lige har foretrukket kreditkort Mastercard og VISA, der har mere avancerede platforme og kan mere, f.eks. i forhold til at dæmme op for svindel. Desuden er der spørgsmålet om pengestrømmene, hvor detailhandlen alt andet lige har foretrukket dankortets lavere gebyrer frem for de amerikanske giganters. Det store spørgsmål er her, om bankerne tjener en spids mere, når kunderne svinger et internationalt kreditkort i forhold til dankortet. Svaret hører nok til kategorien forretningshemmeligheder.
Ifølge en opgørelse i FinansWatch er også Arbejdernes Landsbank, Sparekassen Kronjylland, Middelfart Sparekasse, Lån & Spar og Vestjysk Bank på vej til at lægge dankortet i Apple Pay.
At Nordea nu også melder sig under fanerne, udløser en vinder til dankortet.
Kapitalfond søsætter nyt forretningsben
Vi har flere gange i InsideBusiness undret os over, hvorfor kapitalfondene på den anden side af Øresund altid har haft højtflyvende ambitioner og lanceret både større fonde og nye strategier på stribe, alt imens de danske kolleger synes mere tilfredse med at fiske rundt i den hjemlige andedam.
Techspecialisterne i Gro Capital er dog godt i gang med at gøre op med den gamle danske PE-tanke, at man altid skal købe den samme størrelse virksomheder, og Polaris ser ud til at gøre nogenlunde det samme, når det handler om at sprede vingerne og brede forretningen ud.
Historisk har sidstnævnte været en særdeles populær disciplin blandt de helt store globale fonde, hvor eksempelvis en mastodont som EQT fra at være en ren kapitalfond i 1990’erne i dag tilbyder investorerne alt fra ejendomsfonde til kredit og infrastruktur.
Polaris lancerede for nogle år siden som den første danske fond et helt nyt forretningsben med fonden Polaris Flexible, hvor man blandt andet kan låne penge ud til andres opkøb af virksomheder eller investere i minoritetsposter i unoterede selskaber.
I denne uge løftede fonden så sløret for, at man om kort tid lancerer endnu et forretningsben i form af Polaris Public Equity, der den kommende tid skal opkøbe små poster i børsnoterede selskaber herhjemme og i Sverige.
Fonden får i første omgang et tilsagn på omkring 1 milliard kroner, og i spidsen står Roger Hagborg, der har en fortid hos blandt andre Triton og aktivistfonden Cevian.
Det bliver nu op til ham at løse den ikke helt så lette opgave med at finde de potentielle investeringer på et marked, hvor flere andre fonde historisk har haft svært ved at komme til fadet.
Et sted, hvor det indtil videre er gået godt, er dog hos svenske Altor, der har fået en sjælden succes herhjemme med opkøbet af en aktiepost i den børsnoterede ingeniørkoncern FLSmidth.
Om Polaris-fonden bliver en succes, er endnu for tidligt at spå om, men vi vil trods alt gerne rose fonden for at forsøge at bryde med de trygge rammer, som branchen i Danmark ellers normalt ynder at holde sig indenfor.
