;
CIP Tekst Velux Fonden har blandt andet investeret penge i Copenhagen Infrastructure Partners

Inside story

Uro i kulissen i kølvandet på milliardhandel  

En af de mest opsigtsvækkende M&A-handler i 2020 har skabt voldsom uro i baglandet hos både køber og sælger. Både i pensionsbranchen og i vindmøllebranchen er der kurrer på tråden. 

En af de absolut mest overraskende virksomhedshandler sidste år så dagens lys kort før jul, hvor den børsnoterede vindmøllegigant Vestas kunne fortælle, at man havde købte en fjerdedel af den ualmindelig succesfulde danske fond, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).  

Prisen lød på i alt 3,7 milliarder kroner og har sat en tyk streg under, at den alternative fond, der blev stiftet af en række tidligere Ørsted-profiler og PensionDanmark har skabt en helt unik spiller inden for alternativ energi, der hidtil har formået at tiltrække over 100 milliarder kroner i kapital fra både hjemlige pensionskasser, familiekontorer og udenlandske investorer.  

Ikke desto mindre er langtfra alle lige begejstrede for aftalen mellem Vestas og CIP.  

Især mange af de danske pensionskasser, der siden 2012 har sendt en lind strøm af milliarder i retning af de tidligere Ørsted-profiler, har svært ved at se det fornuftige i den overraskende alliance mellem CIP og Vestas.  

De frygter således, at CIP med handlen kommer alt for tæt på en af de største spillere inden for havvind og dermed mister sin selvstændighed, der blandt andet har gjort fonden til en kæmpe succes og en gigant på markedet for alternativ energi.  

Samtidig er flere af landets største pensionskasser bekymrede for, at de tidligere Ørsted-folk, der i sin tid skabte CIP efter deres dramatiske exit fra det statsejede energiselskab, med handlen nu er blevet så økonomisk forgyldt, at de ikke længere har samme incitament til at arbejde solen sort for de mange milliarder, den danske pensionssektor indtil videre har investeret i de fire fonde, som CIP har rejst indtil videre.  

”Vi er noget bekymrede for aftalen mellem Vestas og CIP, da vores frygt er, at fonden mister sin uafhængighed og den selvstændige beslutningskraft, der har været med til at gøre CIP unik. Samtidig frygter vi også, at handlen kan påvirke CIP-folkenes commitment fremadrettet,” siger en ledende medarbejder i en af landets største pensionskasser.  

Han understreger, at ovenstående betragtninger meget vel kan mærke medvirkende til, at pensionskassen fremover vil takke pænt nej til at investere i nye fonde i CIP-regi.  

Helt så kategorisk er investeringsdirektør i AP Pension Ralf Magnussen ikke, men han erkender, at selv om aftalen med Vestas rummer positive elementer, så åbner den også for en række udfordringer.  

”Som udgangspunkt synes vi, at når der endelig skal sælges ud af aktierne i CIP, giver det fint mening, at det sker til en industrispiller. Men det er klart, at der potentielt kan opstå en interessekonflikt, når man gør en af de største leverandører til medejer, og det skal håndteres på en ordentlig måde,” siger han og understreger, at der også i forbindelse med det store beløb, Vestas betaler, kan opstå udfordringer.  

”Der er naturligvis altid faldgruber, når en flok centrale partnere hos en forvalter pludselig bliver meget velhavende. Her skal man dog huske på, at CIP-folkene har sagt ja til at øremærke en stor del af det beløb til nye fonde fremover,” siger Ralf Magnussen.  

Sagen kort

Vestas købte kort før jul 25 procent af Copenhagen Infrastructure Partners for 3,7 milliarder kroner.

Vestas betaler 1,3 milliarder kroner up front, mens den resterende sum udbetales løbende som earn-out.

Aftalen mellem de to parter har skabt uro i både investorkredsen og CIP og Vestas.

CIP’s investorer, der blandt andre tæller en række af landets største pensionskasser, frygter, at aftalen vil svække CIP’s uafhængighed for partnernes commitment til fonden.

Har leveret solidt afkast  

Den primære grund til, at CIP på så få år er blevet en stor succes, er, at den oprindelige mission om at skabe solide afkast på alternativ energi ved at tage en smule mere risiko end andre til fulde er lykkedes folkene bag CIP. 

Hvor langt de fleste investerer i færdige projekter, går CIP ind allerede i projektfasen, hvilket typisk giver noget mere risiko, men potentielt også kan sikre et noget bedre afkast, frem for blot at købe en eksisterende havvindmøllepark, der står og snurrer i Nordsøen.  

De fire CIP-folk med ledende partner Jakob Barüel Poulsen i spidsen har imidlertid udnyttet deres omfattende erfaring fra Ørsted til at håndtere de komplicerede projektstadier i mange store projekter uden nævneværdige uønskede overraskelser.  

Det har indtil videre sikret investorerne bag både CIP’s første fond, hvor kun PensionDanmark var investor, men især efterfølgeren fra 2012 et afkast, der ligger langt over, hvad pensionskasser og andre normalt kan forvente, når de investerer i infrastruktur.  

Netop den fond blev stiftet i 2014 med penge fra blandt andre P+, Lægernes Pension, PBU, PFA samt Nykredit og Nordea, og her har man takket været blandt andet salget af den tyske havvindmøllepark Veja Mate samt det britiske biomassekraftværk Brite leveret et årligt afkast på over 10 procent, hvilket er et godt stykke over, hvad investorerne oprindelig havde sat næsen op efter.  

Risikoen er for stor  

Akkurat som uroen ulmer i investorkredsen bag CIP, er en række af Vestas tunge, danske investorer ligeledes langtfra udelt begejstret for, at den børsnoterede vindmølleproducent nu har købt en fjerdedel af CIP.  

InsideBusiness har således talt med en række af de største, professionelle investorer herhjemme, og her er holdningen hos langt hovedparten, at det potentielle afkast ved CIP-handlen slet ikke står mål med den risiko, Vestas løber.  

”Vi frygter, at Vestas fremover har en større risiko for at blive valgt fra på de helt store projekter hos for eksempel Ørsted, når man nu har valgt at blive medejer af en enkelt aktør. Sammenholdt med at man kun får et begrænset afkast, har vi meget svært ved at se ideen med det her. Det lugter desværre lidt af desperation,” lyder det fra en Vestas-investor, der peger på, at det danske selskab fortsat halser langt bagefter rivalen Siemens Gamesa, der i øjeblikket er den klart førende aktør inden for havvind.   

De fleste aktionærer hæfter sig samtidig ved, at Vestas blot køber 25 procent af CIP, hvorfor man reelt ikke har nogen indflydelse på konkrete beslutninger. Derfor kan det være svært at se, hvor værdien ligger for Vestas og selskabets aktionærer, da man udelukkende har udsigt til at hente et afkast, der potentielt er lavere, end investorerne er vant til.  

Flere investorer peger desuden på, at de langt hellere så Vestas skabe værdi for aktionærerne på andre måder, for eksempel ved at købe aktier tilbage eller udlodde udbytte.  

Stadig committet til fonden  

Hos CIP understreger partner Christian Skakkebæk, at det er hans opfattelse, at der i investorkredsen overvejende ses positivt på, at man nu har solgt en fjerdedel af virksomheden fra til Vestas.  

”Vi har haft og har en tæt dialog med vores investorer om aftalen med Vestas, og det er vores indtryk, at vores investorer generelt ser fordele i aftalen for både CIPs fonde og for investorerne,” siger han og peger på, at den danske vindmøllegigant ikke får mulighed for at påvirke selve investeringerne og dermed driften i CIP. 

”Vestas bliver medejer af CIP Holding, der ejer managementselskabet. Vestas får bestyrelsesrepræsentation på holdingniveau, men ikke i managementselskabet. Det er et centralt kriterium i aftalen, at Vestas ikke bliver involveret eller får indflydelse af nogen art i den del af vores forretning, der vedrører vores investeringer og projekter. Der er ingen præferencestatus for Vestas som leverandør til vores projekter, og vi har ingen særstatus i relation til vilkår. Vi vil kunne samarbejde om specifikke projekter – hvilket vi også gør i dag,” siger han og understreger, at CIP forventer at fortsætte med at vælge de bedste leverandører uden at skele til, hvem der sidder med i ejerkredsen. 

”Vi forventer at forsætte samarbejdet uændret med de øvrige leverandører, som vi har arbejdet tæt med, blandt andre Siemens Germesa og GE, og man vil se, at vi kommer til at købe teknologi fra disse leverandører på samme vis, som vi har gjort tidligere. Senest har vi i november og december offentliggjort, at vi har valgt GE-møller til vores offshoreprojekt i Massachusets, hvor der tidligere var lagt op til MHI Vestas-møller,” siger Christian Skakkebæk. 

Han understreger samtidig, at samtlige partnere og nøglemedarbejdere medinvesterer i CIP’s fonde, hvorfor alle har en klar interesse i at sikre det bedste afkast. Det sker blandt andet ved at vælge de rigtige møller til den rigtige pris, og det vil ifølge ham ikke ændre sig efter aftalen med Vestas.  

Christian Skakkebæk hæfter sig samtidig ved, at de penge, han og de øvrige partnere får ud af handlen med Vestas, er øremærket til at investere i CIP’s fremtidige fonde. 

”I relation til vores investeringstilsagn til CIP-managed fonde er et afgørende rationale for aftalen med Vestas, at den giver os mulighed for at investere væsentlig større beløb i vores fonde ved siden af vores investorer. Mange af vores konkurrenter kan foretage væsentlig større medinvesteringer, end vi har haft mulighed for, men med Vestas-aftalen kan vi øge vores commitment og dermed i endnu højere grad lægge ’hånden på kogepladen’, hvilket vores investorer generelt gerne ser,” siger han.  

Som en del af aftalen med Vestas har CIP-partnerne accepteret, at de samtidig forpligter sig til at blive i fonden i mange år frem, hvilket kombineret med de store investeringer på ingen måde vil svække CIP-folkenes commitment til projektet.  

 

Læs mere

Topadvokat vil sikre eliteinvesteringer til bredt publikum

ATP strammer krav til milliardfond og åbner for investorer  

Corona tvinger kapitalfonde til lommerne  

Tronskifte hos førende kapitalfond

Opgør i succesfuld kapitalfond  

Ambitiøse advokathuse får baghjul på M&A