jyske bank 2

Bank/Realkredit

Stigende usikkerhed om bankers kapitalrejsning. Risiko for højere priser

Der breder sig så småt bekymring om bankernes mulighed for at rejse og refinansiere ansvarlig kapital. Problemerne knyttes til stigende renter, global finansiel uro og et større pres for at sikre, at investorerne nu også er professionelle investorer. Sparekassen Sjælland-Fyn, som for nylig hentede hybridkernekapital til en samlet rente på ca. 11 pct., afviser uro og problemer.

Det var for en tid helt umuligt for bankerne at hente ansvarlig kapital via obligationsudstedelser under finanskrisen. Og det er værd at mindes her ved 15 års jubilæet for Lehman Brothers kollaps, som startede finanskrisen. Der er vi slet ikke nu, men det er så småt ved at trække op til mørke skyer og usikkerhed – flere erfarne bankfolk advarer i al fald om det. Det er dog de færreste, der vil stå frem til citat om bekymringerne i forbindelse med markedssituationen og den mulige refinansieringsrisiko.

Udviklingen falder sammen med, at store spillere, eksempelvis Arbejdernes Landsbank, har brug for at rejse op mod 10 milliarder kroner for at leve op til kraftigt forøgede kapitalkrav, fordi man er blevet systemisk vigtig. Som beskrevet i InsideBusiness risikerer den vækstsultne Sparekassen Danmark at skulle gå samme vej med et par milliarder.

Samtidig tjener bankerne rigtig gode penge, så der er rig mulighed for at spare op af egne midler i stedet for at rejse kapital i markedet, som typisk går via Nykredit, Jyske Bank eller de store banker. Nykredit har for nylig arrangeret en kapitaludstedelse til professionelle investorer for 400 millioner kroner som tier 2-kapital med en rente på 6 måneders CIBOR (4 procent) plus 325 basispunkter, mens Ringkjøbing Landbobank har placeret 500 millioner kroner som tier 2 hos en privat investor til CIBOR 6 plus 200 basispunkter.

En af landets mest erfarne bankdirektører, Anders Dam, er som sådan ikke bekymret for, at markedet lukker til igen, men prisen kan godt blive høj.

”Hvis du er veldrevet, er der næppe problemer, hvis du vel at mærke vil betale prisen,” lyder det fra Anders Dam, som gerne hjælper bankerne med at rejse kapital til investorer.

Han vil ikke som sådan afvise, at der kan opstå problemer igen, som der gjorde under finanskrisen.

”Ja, der kan opstå lignede problemer, men jeg anser det p.t ikke for særlig sandsynligt,” lyder det kortfattet fra Jyske Banks hovedsæde.

Det er svært for alvor at sætte ord på bankdirektørernes bekymringer, for flere ønsker ikke at stå frem til citat, og markedssituationen er en smule diffus, især fordi bankerne jo p.t. tjener rigtig mange penge.

Bankdirektør sætter ord på bekymringerne

Men i Kreditbanken er administrerende direktør Lars Frank Jensen en af dem, der godt kan se mørke skyer i horisonten:

”Det er en lidt latent risiko. Der er en stigende usikkerhed om bankernes indtjening og kreditbøgerne, hvis vi ser lidt længere ind i fremtiden. Meget afhænger af, hvor meget renten stiger, og hvor dyb recessionen bliver. Vi ved heller ikke, hvad der sker i Kinas forhold til Taiwan og udviklingen i Ukraine,” siger Lars Frank Jensen

Lars Frank Jensen står selv i den unikke situation, at Kreditbanken i modsætning til næsten alle danske banker har to markante ejere med ca. 40 procent af aktierne i den børsnoterede bank Sangostop, som er ejet af Ulrich Jansen, mens den anden storaktionær er M. Jebsen Fonden, som er skibsrederfamilien Jebsens familiefond.

”Jeg er glad for, at vi kan drive bank kun for aktionærernes penge og ikke har efterstillet kapital. Det uventede kan ske, og så er vi ikke afhængige af noget, fordi vi selv kan finansiere vores egenkapitalvækst. Der er et element af snusfornuft i vores dna, og det bliver der ved med at være,” siger Lars Frank Jensen, som forventer, at Kreditbanken, så langt øjet rækker, vil stå på egne ben uden at deltage i fusioner.

Til gengæld ser han i forhold til den nuværende situation, hvor bankerne tjener rigtig gode penge, en risiko både i forhold til landbruget og de små og mellemstore virksomheders økonomi.

”Jeg ved ikke, hvordan man løser problemstillingen med CO2-belastningen for landbruget i forhold til ESG-målene, men jeg håber da, at vi lander et sted, hvor man også fremover kan drive landbrug i Danmark,” lyder det fra Lars Frank Jensen, som også gør sig bekymringer om de mange danske underleverandører til den kriseramte tyske bilindustri.

Bankekspert: Bankerne får sværere ved at sælge til private velhavere

Også bankekspert og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet har bemærket udviklingen i bankernes kapitaludstedelser. Et område, som han følger tæt, fordi han selv er investor i udenlandske bankpapirer i form af hybridkernekapital. Han peger på, at de danske banker risikerer at få forøgede priser på udstedelserne.

”Når jeg ser på det danske marked, så har det i flere år undret mig, at de danske udstedelser typisk har en lavere rente, end de professionelle investorer får ved store, internationale udstedelser. Der er et regelsæt under implementering, hvor bankerne får sværere og sværere ved at sælge disse obligationer til ikkeægte professionelle investorer.”

Lars Krull henviser til, at nogle danske udstedere har ladet f.eks. velhavende private banking-kunder købe en del af deres ansvarlige obligationsudstedelser. Med den uro, der har været på dette marked i de senere år, er det Lars Krulls forventning, at disse udstedelser fremover kun præsenteres til deciderede professionelle investorer.

”Det er det, som bliver begrænsningen på markedet, og der risikerer bankerne altså, at der bliver færre, der er kvalificeret til at købe de her obligationsudstedelser, og det vil presse prisen op.”

På den baggrund mener Lars Krull altså, at f.eks. Sparekassen Sjælland-Fyn, der for nylig har været i markedet for at udstede hybridkernekapital (tier 1, som er mere usikkert end tier 2), hvor renten landede på CIBOR 6-renten (4 procent p.t.) plus et tillæg på 6,75 procent, svarende til en samlet rente på i underkanten af 11 procent, fik sin udstedelse relativt billigt set i det store billede.

”Jeg synes, det var en fin pris, som Sparekassen Sjælland-Fyn fik den udstedelse til. Problemet er bare, at en øget professionalisering af det marked vil føre til, at danske pengeinstitutter skal benchmarkes i forhold til store internationale udstedelser, og så skal prisen altså op. Især fordi de allerfleste danske udstedelser har forholdsvis begrænsede størrelser.”

Usikre investorer kan gøre det svært at sælge

Også bankekspert Nicholas Rohde, som følger de mindre og mellemstore banker via BankResearch tæt, har lagt mærke til den stigende uro på de finansielle markeder på globalt plan, men den kan dog ikke overføres én til én til det danske marked.

”Det hænger sammen med, at udviklingen på verdensplan er meget skæv på bankområdet med nogen uro. Det er ikke noget, som umiddelbart hænger sammen med det danske marked, hvor indtjeningen er rigtig god, arbejdsløsheden er fortsat meget lav, og ingen pengeinstitutter har endnu set nedskrivninger og tab, som på nogen måde er steget.”

Men det er dog ikke ensbetydende med, at det vil være helt uproblematisk for bankerne.

”Der vil altid være udfordringer med at sælge papirer på et marked, hvor investorerne er usikre.”

Også han kender til eksemplet Sparekassen Sjælland-Fyns udstedelse af hybridkernekapital.

”Nu kan man jo ikke på nogen måde sige, at man har problemer i Sparekassen Sjælland-Fyn. Man har tværtimod haft et stærkt første halvår, foretaget aktietilbagekøb og udbetalt udbytte. Det ville Finanstilsynet jo kunne have blokeret for, hvis man var i tvivl om refinansiering og indfrielse, lyder det fra Nicholas Rohde, som fortsætter:

”Men det illustrerer, at hybridkernekapital er blevet dyr. Især på et marked, som fortsat giver et utilfredsstillende afkast generelt til bankaktionærerne. Aktiekapitalen står alleryderst og er den mest risikofyldte, så den burde give et noget større afkast end hybridkernekapitalen.”

Sparekassen Sjælland Fyn kan ikke se nogen stigende uro

Hos Sparekassen Sjælland-Fyn kan administrerende direktør Lars Petersson ikke genkende, at der skulle være stigende uro. Tværtimod peger han på, at udstedelsen på 230 millioner kroner netop viste, at der var stor interesse for at købe udstedelsen:

”Størrelsen på serier afhænger af behov fra den enkelte bank i deres overordnede kapitalplanlægning. Behovet er faldende generelt pga. bankernes generelt stærke kapitalgrundlag. Vores udstedelse blev afsat på 24 timer, hvilket vidner om meget stor investorinteresse.”

Hvordan læser I markedet? Er det blevet sværere at sælge disse instrumenter, og hvorfor er renten så høj? 

”Renten er steget som følge af de generelle rentestigninger. Vi har ingen mening om, hvorvidt det er lettere eller det modsatte. Når man kan lukke en udstedelse på 24 timer, indikerer det vel stor interesse,” siger Lars Petersson, som hverken ser global finansiel uro eller investortilbageholdenhed. Han frygter heller ikke, at markederne lukker til på sigt:

”Nej, det er ikke noget, vi har hørt om eller kan konstatere.”

Nationalbanken: Tilbagehold indtjening

Fra Danmarks Nationalbank, som har til opgave at sikre den finansielle stabilitet og herunder også, at bankerne er sunde og er i stand til at låne penge ud, løfter man ikke overraskende en pegefinger og opfordrer institutterne til at bruge de nuværende gode tider til at konsolidere sig:

“Det er bankernes ansvar at sikre, at de til enhver tid opfylder deres kapital- og NEP-krav. Banker, der vælger at opfylde kapitalkravene med andre kapitalformer end egenkapital, løber en refinansieringsrisiko, som de bør håndtere på en robust måde. Det gælder også i forhold til NEP-kravene, der skal understøtte, at en eventuel krisehåndtering kan ske uden at bringe den finansielle stabilitet i fare. Institutterne har for tiden gode resultater, hvilket giver dem god mulighed for at tilbageholde indtjening til at opfylde deres kapital- og NEP-krav,” lyder det i et skriftligt citat fra Nationalbanken.

Nationalbanken påpeger dog, at selve renten på bankernes efterstillede kapital ikke betyder så meget i det store billede:

“Bankernes finansiering udgøres af indlån, kapital- og gældsinstrumenter. Indlån udgør en betydelig andel, og derfor har stigende renter på f.eks. kapitalinstrumenter kun en beskeden betydning for bankernes samlede finansieringsomkostninger,” oplyser altså Nationalbanken.

InsideBusiness har bedt Nykredit, som jo står for kapital-udstedelserne for en lang række mindre og mellemstore banker om en kommentar til den mulige uro om udstedelserne, men her er man trods ugeland betænkningstid endnu ikke vendt tilbage.

 

Læs mere

Sparekassen Danmark: Kapitaljagt rykker nærmere

Hvad bliver næste skridt i bankernes højspændte Totalkredit-opgør?

Ny SDC-direktør står for stærk funktionalitet og lave omkostninger – og satser stort i Norge

Kapitalfond lurer på frasalg af dansk it-komet

Kapitalfonds salg af problembarn giver syngende økonomisk lussing

Gældsbombe tikker under kapitalfondens opkøb

Lukrativt M&A-marked i brat fald

Kapitalfond kan spinde guld på storinvestors skandalesag

Mærsk-ejers kapitalfond vil hente 15 milliarder til ny satsning

Mislyde i toppen af Mærsk

Axcel klar til ny pengejagt

M&A-markedet balancerer på en knivsæg