arla web

Inside story

Væksten halter hos landets unoterede giganter 

Væksten hos de største danske familie-, andels- og fondsejede virksomheder står i stampe, mens de børsnoterede mastodonter vokser eksplosivt. InsideBusiness afdækker, hvordan store unoterede virksomheder som Arla, Coop og Grundfos kæmper med at øge deres omsætning. 

De unoterede danske erhvervsklenodier formår slet ikke at skabe vækst i samme omfang som deres børsnoterede kolleger. Det viser en omfattende sammenligning af selskaberne i C20-indekset og landets 20 største unoterede selskaber, som InsideBusiness har foretaget i samarbejde med Alm. Brand. 

Her fremgår det, at omsætningen blandt C20-selskaberne siden 2013 er vokset med 28 procent, mens de største unoterede selskaber kun har præsteret en vækst på knap 3 procent.  

Vækstforskellen er massiv. Det står nemlig skidt til for mange unoterede virksomheder, der i årevis har ligget i åben krig med hinanden og derfor er presset på både omsætning og indtjening.  

Opgørelsen viser således, at især andelsejede kæmper som Arla, Coop og DLG har problemer med salget, mens omsætningen snegler sig frem hos de fondsejede selskaber som Grundfos og Dansk Supermarked. Bestseller og Lego er blandt de få privatejede selskaber, der kan fremvise bedre væksttal end gennemsnittet. 

”Den økonomiske vækst har ikke rigtig slået til siden finanskrisen, så man har vænnet sig til lavere vækstrater. Det gælder især de sektorer, som de største unoterede selskaber operer i: detail, fødevarer og lignende. Først i 2017 er de begyndt at komme op i gear, og det er nok blandt andet det, der afspejler sig i tallene,” siger Michael Friis, der er chef for aktieanalyse i Alm. Brand Markets.  

Dagligvarekrig sætter sit præg 

Blandt de unoterede kæmper er det især dagligvarekrigen, der trækker spor. Omsætningen er på katastrofekurs, mens lønsomheden falder, og det er med til at trække hele indekset ned.  

De danske dagligvareselskaber sætter alt ind på at erobre markedsandele fra hinanden, og de største tabere finder man derfor blandt de unoterede dagligvarekoncerner som Dagrofa, Coop og Dansk Supermarked, der alle har været udfordret i løbet af 2016.  

Til sammenligning ligner Rema 1000-koncernen lige nu en vinder, da virksomheden formår både at tjene penge og samtidig snuppe markedsandele fra de andre. Den er kun små 3 milliarder kroner fra at være større end Dagrofa-koncernen, der blandt andet omfatter Meny- og Spar-kæderne.  

Dagrofa lægger sig i bunden af indekset med et tab på 525 millioner kroner på driften i 2016, mens omsætningen faldt med 7 procent. Her styrtbløder forretningen.  

Dagrofa-topchef Per Thau, der tiltrådte i 2013, har erkendt, at discountkrigen er tabt, men i stedet for et roligt strategiskifte har han med et snuptag ændret Dagrofas retning ved at gå all in på Meny-kæden mod at ofre Kiwi. Strategiskiftet blev skudt i gang i april, og i dag er 103 Kiwi-butikker lukket, mens de resterende ændrede navn. Mindre end et år tog det at slagte datterselskabet.  

Bestyrelsesformand Jesper Lok vil kun stille op til et skriftligt interview med InsideBusiness, og her forbigår han slet og ret spørgsmål om Per Thaus fremtid i koncernen. 

“Tabene fra Kiwi har præget Dagrofa de seneste år. Med ny kapitalstruktur i ryggen og nedlukningen af Kiwi stort set på plads har vi nu fuldt fokus på at forbedre rentabiliteten og udvikle såvel kæderne som logistikforretningen samt FoodService Danmark,” skriver den tidligere direktør i Falck og DSB. 

Det hurtige strategiskifte er en klassisk egenskab for unoterede virksomheder. I modsætning til børsnoterede selskaber står ejerne hverken til ansvar for forsigtige eller utålmodige aktionærer, og derfor står det dem frit for at træffe hurtige beslutninger.  

Ifølge Anders Stig Lauritsen, der er partner i revisionsselskabet EY, er det karakteristisk for unoterede virksomheder, at de hurtigt kan ændre strategi og eksekvere den. Men det er ikke altid en fordel. 

”Som unoteret har man mulighed for at træffe nogle beslutninger meget hurtigt. Det kan du gøre til en fordel, men omvendt kan det også blive en ulempe, fordi noget måske bliver besluttet, uden at man har fået alle gode input. Her er det altså særlig vigtigt, at man har nogle gode mennesker i bestyrelsen,” siger Anders Stig Lauritsen.  

Dagrofas to danske konkurrenter Dansk Supermarked og Coop er også udfordret. Hos Coop, der er en andelsforening, er salget faldet fire år i træk, mens omsætningen hos Dansk Supermarked voksede i 2016 – dog kun med 0,7 procent. Her faldt Indtjeningen til gengæld med 400 millioner kroner til 2,1 milliarder kroner efter i flere år at have blomstret.  

Problemet med fondsejerskab 

Overskuddet fra Dansk Supermarked har Salling Fondene, der ejer koncernen, de senere år brugt på at købe A.P. Møller – Mærsk ud, så Salling i dag er eneejer. Rent fondsejerskab er imidlertid forbundet med sine egne udfordringer.  

”Hvis man skal pege på en faldgrube ved fondsejerskabet, så er det, at der ikke står et børsnoteret selskab bag os og holder skarpt øje med, hvad vi laver. Det er en potentiel udfordring ved 100 procent fondsejerskab, men så længe vores CEO hedder Per Bank og har Jens Bjerg fra Schouw og Co. som formand for Salling Fondene og Niels Smedegaard siddende som formand for Dansk Supermarkeds bestyrelse, så skal de tre nok sørge for at holde organisationen på tæerne. Men risikoen er der på en anden måde, end når man er børsnoteret. Det er klart,” siger Mads Hvitved Grand, der er pressechef i Salling Fondene. 

På listen over Danmarks største virksomheder finder man også pumpeselskabet Grundfos, der med en årlig omsætning på 25 milliarder kroner er Danmarks tyvendestørste virksomhed.  

Grundfos er ejet af familiefonden Poul Due Jensens Fond, som er en rig fond. Den nøjagtige formue er en velbevaret hemmelighed, men den blev i 2012 anslået til 10 milliarder kroner. Siden har Grundfos sendt mange milliarder tilbage til fonden, og man antager derfor, at den er vokset betragteligt.  

”Vi har masser af penge. Præcis hvor mange vil jeg ikke oplyse, men vi har rigeligt med kapital, og vi kunne også købe nogle af de store selskaber, hvis vi ville. Det har vi dog ingen planer om, men vi vil investere benhårdt i den digitale satsning, og det gør vi,” siger Kim Nøhr Skibsted, der er kommunikationschef i Grundfos.  

Virksomheden er i gang med en digital satsning, og her er det en fordel at være unoteret. Det kan tage mange år, før digitaliseringen for alvor giver gevinst, men ejerne har tid til at vente.  

”En klassisk fordel ved at være familieejet er, at man har mulighed for at tage de lidt mere langsigtede briller på. Det kan være en kæmpe fordel, hvis man har nogle dygtige mennesker, der formår at lægge den rigtige strategi. Omvendt kan man også risikere, at det bliver lidt en sovepude, hvor man ikke får reageret i tide i en verden, der forandrer sig,” siger Anders Stig Lauritsen fra EY.  

Omsætningen i Grundfos gik efter flere år med lav vækst lidt tilbage sidste år. Lønsomheden er til gengæld forbedret, så selskabet i dag tjener 9 kroner for hver 100 kroner, selskabet omsætter for. Det gør Grundfos til det fjerdemest profitable selskab i indekset foran Bestseller.  

Vender man blikket mod de største andelsejede virksomheder, finder man Arla, Danish Crown og DLG i top målt på omsætning.  

Hos Arla, Danmarks femtestørste virksomhed, er indtjeningen forbedret, men de russiske sanktioner og verdensmarkedet, der flød over af mælk sidste år, var med til at sende mælkepriserne voldsomt ned. Det kostede på Arlas omsætning, der faldt med 5 milliarder kroner Som andelsselskab er det Arlas mål at betale den højeste mælkepris til landmændene – altså den modsatte logik af, hvad børsnoterede mejerier som eksempelvis New Zealandske Fonterra handler efter.  

”Vi holder fast i, at der er en konkurrencefordel ved at være et andelsselskab. Der er en råvaresikkerhed, når man er ejet af leverandøren, og samtidig har de den sikkerhed, at de har andelsselskabet til at aftage deres mælk. Dermed kan vi forædle og scale en operation sammen,” siger Morten Riber Pryds, der er regnskabschef i Arla.  

De unoteredes Novo 

Hurtigløberen blandt de unoterede selskaber er stadigvæk Lego. Med en driftsmargin på 32 procent er legetøjsgiganten det mest lønsomme af de største danske selskaber kun overgået af Novo Nordisk, der har en driftsmargin på 47 procent.  

På det seneste er det dog gået den forkerte vej for Lego, der sidste år tabte momentum. Selskabets omsætning steg ’kun’ med 5 procent mod 20 procent året før. Michael Friis fra Alm. Brand Markets anslår alligevel, at værdien af Lego er omkring 180 milliarder kroner – kun cirka 40 milliarder kroner mindre end Mærsk-koncernens markedsværdi.  

Selv om indekset for unoterede virksomheder indeholder flere interessante højvækstvirksomheder med god lønsomhed, ville Michael Friis ikke anbefale at sætte sine penge i indekset, hvis man kunne. Ikke som økonomien er i dag i hvert fald.  

”Det er stabile, gode virksomheder af høj kvalitet, men det er nok ikke drømmeporteføljen, som cyklen er nu,” siger han og fortsætter:  

”Det er nærmest kun Lego og Bestseller, der rigtig skiller sig ud med høj lønsomhed. Resten er høj omsætning og lav lønsomhed, og jo lavere marginerne er, jo mere risikofyldt er det at gå ind i en krise. Så det er nok ikke drømmeaktierne lige nu. Men vi kan jo tage fejl.” 

LÆS OGSÅ

Mystisk jobskifte – er Lego i virkeligheden et skridt nedad for ombejlet erhvervsmand?

Sky rigmand lurer på at sælge livsværk i milliardhandel

COOP har et meget alvorligt problem

COOP og Dansk Supermarked er vildt uenige om digital revolution af detailhandlen

Erfaren købmand skal sætte fart på Lego-familiens opkøb