mantoni web

Inside story

Vækstfondens formand i tvivlsom dobbeltrolle  

Vækstfondens formand, Tue Mantoni, er privat investor i et selskab, som den statslige fond efterfølgende har lånt et større beløb til. Ekspert peger på overhængende fare for interessekonflikt.  

Vækstfondens nye formand og tidligere B&O-topchef Tue Mantoni har i privat regi stået bag en investering, der kan vise sig at blive lidt af en hovedpine for den statslige fond.  

I 2017 investerede Mantoni således en del af den private formue i den danske startupvirksomhed Soundboks, der på halvandet år fik skrabet omkring 20 millioner kroner sammen fra velhavere i ind- og udland.  

Den ekspansive virksomhed producerer verdens kraftigste batteridrevne højtaler og fik kort tid efter et lån på 15 millioner kroner fra Vækstfonden, der skulle sikre yderligere ekspansion på blandt andet det amerikanske marked.  

Pengene var i den grad tiltrængt, dSoundboks siden opstarten i slutningen af 2014 havde tabt omkring 20 millioner kroner, men sagen har taget en uheldig drejning, da Tue Mantoni siden er blevet udpeget til bestyrelsen og siden er blevet formand i netop Vækstfonden, samtidig med at han stadig har penge på højkant i højtalervirksomheden.  

Dermed har formanden for den offentlige fond nu sine private penge i klemme i et selskab, som Vækstfonden har ydet et betydeligt lån til. En manøvre, der aldrig var gået i landets største pensionskasser, hvor hverken bestyrelsesmedlemmer eller ansatte som altovervejende hovedregel må have private interesser i de virksomheder og fonde, man investerer i.  

Især det faktum, at Vækstfonden er kreditor i en virksomhed, hvor deres formand er aktionær, kan ifølge ekspert i corporate governance og professor ved CBS Steen Thomsen vise sig at være en giftig cocktail.  

”Man kan ikke som udgangspunkt sige, at det er negativt, hvis et bestyrelsesmedlem investerer i samme selskab som eksempelvis den fond, man repræsenterer. Det kan være med til at sikre, at begge parter har samme interesser, selv om der kan være nogle tilfælde, hvor risikoen for problemer er overhængende, hvorfor man helt bør undgå den type forretninger,” siger han.  

Da Soundboks fortsat er i opbygningsfasen, er det ifølge selskabet selv ikke usandsynligt, at man om kort tid skal rejse yderligere midler enten i form af lån eller egenkapital både for at sikre vækst samt et solidt finansielt grundlag, mens covid-19 raser. 

Netop i sådan en øvelse kan udfordringen med Tue Mantonis investering i selskabet vise sig problematisk, da der historisk set har været utallige eksempler på, at investorer og långivere langtfra altid ser ens på tingene, når der for eksempel skydes flere penge i en virksomhed.  

Jeg synes ikke nødvendigvis, det er noget problem. Det et klart, at der er en potentiel risiko for, at der kan opstå en interessekonflikt. Ydermere er Vækstfonden som offentlig aktør underlagt et langt skrappere regelsæt, så der ikke kan opstå tvivl og kritik,” siger Steen Thomsen.  

Sagen kort 

I sommeren 2017 indtræder tidligere B&O-topchef Tue Mantoni som investor og bestyrelsesmedlem i opstartsvirksomhed Soundboks.

Selskabet producerer verdens kraftigste batteridrevne højtaler og har store planer om en større ekspansion.

I 2018 indtræder Tue Mantoni i bestyrelsen for den statslige pengetank Vækstfonden. Godt et år senere i 2019 låner Vækstfonden 15 millioner kroner til Soundboks.

Pengene skal blandt andet bruges til at ekspandere i USA.

Tue Mantoni bliver i juli udpeget som ny formand i Vækstfonden og er fortsat investor i Soundboks, der om kort tid forventes at skulle hente yderligere kapital fra investorer og långivere.

Begejstret minister 

Ud over sin fortid i spidsen for B&O har Tue Mantoni siden sin exit fra det danske erhvervsklenodie blandt andre arbejdet tæt sammen med den svenske kapitalfond Valedo. Således er han i dag formand for fondens lakridsfirma, Lakrids By Bülow, ligesom han er næstformand i kapitalfondens kriseramte juicefirma, Joe & The Juice. Netop evnerne som investor var ifølge erhvervsminister Simon Kollerup yderst værdifulde for Vækstfonden.  

”Tue Mantoni vil med sin mangeårige erfaring med investeringer og indgående kendskab til dansk erhvervsliv bidrage med værdifulde indsigter og kompetencer til Vækstfondens arbejde. Der vil i de kommende år kun blive endnu mere brug for, at Vækstfonden opbygger og vedligeholder tillidsfulde relationer til bredden i det danske investormiljø for at løse de store opgaver, som venter os i fællesskab,” udtalte ministeren, da Mantoni blev udpeget som formand i begyndelsen af juli måned.  

I forhold til den potentielle interessekonflikt mellem den tidligere B&O-topchefs private investering og Vækstfondens lån til Soundboks peger ministeriet i et skriftligt svar til InsideBusiness på, at Mantoni ikke har været involveret i sager, der vedrører fondens lån til Soundboks.  

“Vækstfondens bestyrelse har i deres forretningsorden regler, der skal sikre en håndtering af habilitetsproblemer. Vækstfonden har oplyst Erhvervsministeriet om, at Tue Mantoni som følge af reglerne, ikke har været involveret i sager vedrørende Vækstfondens finansiering af Soundboks, mens han har siddet i Vækstfondens bestyrelse.Ministeriet kan i øvrigt oplyse, at det er Vækstfonden, der træffer konkrete investeringsbeslutninger, mens erhvervsministeren fører tilsyn med fonden, jf. lov om Vækstfonden,” skriver ministeriets presseafdeling i en mail til InsideBusiness. 

Har ikke været personligt involveret  

Hos Vækstfonden understreger man ligesom ministeriet, at Tue Mantoni ikke personligt har været involveret i sager, der omhandler Soundboks.  

”Der er sat meget klare processer og regler op for behandlingen også af sådanne sager. Disse skal sørge for, at det ikke påvirker vurderingen af den enkelte virksomhed, at et bestyrelsesmedlem har en tilknytning. 

Det er afgørende for Vækstfonden, at virksomheder, hvori bestyrelsesmedlemmer har privatøkonomiske interesser, hverken behandles bedre eller dårligere end tilsvarende virksomheder,” skriver fondens pressechef,Charlie Stjerneklar Zacher Tibu, i en mail til Ekstra Bladet.  

Også her hæfter den offentlige investor sig ved, at man har klare retningslinjer, der bør forhindre, at der opstår interessekonflikter.  

”Generelt anser vi det for at være positivt at have en bestyrelse, der består af medlemmer, der er aktive investorer og med god erfaring. En erfaring, som kan bringes ind i bestyrelsesarbejdet og berige beslutningerne. Derfor lægger vi selvsagt stor vægt på at følge reglerne for inhabilitet, så det ikke står i vejen for netop at have en dygtig og kompetent bestyrelse,” skriver pressechefen.  

En gråzone  

Når sagen om Tue Mantoni er opsigtsvækkende, skyldes det, at så godt som samtlige pensionskasser og private pengetanke stort set altid har strenge krav, når det handler om, hvad ansatte og folk i bestyrelsen må investere i. Også hos de private pengekasser ser man meget nødigt, at man investerer i samme virksomheder, som pengetanken har penge i klemme i.  

Begrundelsen er for alle den samme, nemlig at det at have investeret i samme virksomhed som arbejdsgiveren muligvis kan give visse fordele, men at risikoen for en interessekonflikt simpelthen er for stor. Derfor har de fleste strenge retningslinjer på områder for især at sikre, at der ikke sker en sammenblanding af interesser.  

Hos både de hjemlige og udenlandske kapitalfonde er det, at både medarbejdere og især bestyrelsesmedlemmer i de enkelte investeringer sætter penge på højkant derimod, særdeles udbredt. I modsætning til pensionskasserne og de private pengetanke er det nærmest et krav hos fondene, at bestyrelsen selv har hånden på kogepladen og dermed signalerer, at man har tillid til den pågældende virksomhed. På samme måde lægger aktiemarkedet i den grad også positivt mærke til, hvis en formand eller et bestyrelsesmedlem investerer sin private opsparing i det selskab, man repræsenterer.  

Vækstfonden er imidlertid ikke en privat aktør, ligesom især forholdet mellem Tue Mantoni som investor og fonden som kreditor kan vise sig at være problematisk.  

Selv skriver Tue Mantoni i en mail til InsideBusiness, at Vækstfonden har klare regler for at håndtere eventuelle interessekonflikter, som han følger. Ud over det har han ikke yderligere kommentarer. 

 

LÆS OGSÅ

Fond overtog stifters problemfyldte investering

Anerkendt erhvervsmand forlader omstridt fond 

Røde ører: Statens pengetank på spring til at investere i omstridt fond 

Her er landets bedste kapitalfond

Minister smider livline til kapitalfondenes storinvestor

Kapitalfonde tørster efter frasalg