Christian Motzfeldt

Inside story

Vækstfondens rekordinvestering får hård kritik: Det er konkurrenceforvridende

Vækstfondens rekordstore investering i Area9 Lyceum skaber furore. Selskabet kunne sagtens have fundet pengene hos private pengetanke, men i stedet åd den statslige investeringsfond hele investeringen selv. Det er konkurrenceforvridende, lyder kritikken.

Overraskende, underligt og potentielt konkurrenceforvridende. Vækstfondens seneste, rekordstore investering i Area9 Lyceum får en hård medfart fra flere aktører i venture- og kapitalfondsbranchen. Her har man svært ved at se, hvorfor staten skal blande sig i en del af markedet, der fungerer. Tilmed uden at dele investeringen med de private pengetanke. Kritikerne frygter, at Vækstfonden unødigt går ind og konkurrerer med private aktører.

Omdrejningspunktet er it-selskabet Area9, der har både omsætning og store kunder på listen samt stiftere, der har bevist deres evne til at kunne tjene penge. Et selskab, der således dårligt kan klassificeres som en tvivlsom investeringscase med brug for statens hjælpende hånd.

Ikke desto mindre er det netop den statslige investeringsfond Vækstfonden, der er endt som ensom investor i selskabet – og tilmed med en investering, der i størrelse slår alle fondens tidligere enkeltinvesteringer.

Med 190 millioner kroner er investeringen dobbelt så stor som Vækstfondens næststørste enkeltinvestering i en virksomhed, og mange mener derfor også, at det ville være oplagt at have delt investeringen i et såkaldt syndikat med andre venture- eller kapitalfonde. For investeringen købte Vækstfonden 20 procent af virksomheden, hvilket værdisætter den til knap 1 milliard kroner.

Skarp kritik af Vækstfonden

Investeringen markerer dermed samtidig, at Motzfeldt nu trækker Vækstfonden ind i en del af markedet, som har rigeligt med kapital i forvejen, og det møder skarp kritik fra blandt andre Søren Hougaard, der er stifter af udviklings- og investeringsvirksomheden AMS Group og desuden adjungeret professor ved Copenhagen Business School.

”De (Area9 Lyceum, red.) kunne sagtens finde pengene i det private marked. Det er min hypotese. Måske ville det være på barskere vilkår med en lavere værdiansættelse, men det kan man ikke bruge som argument. Jeg synes, det er konkurrenceforvridende og forkert, at Vækstfonden på den måde går ind i markedet og leger julemand,” siger Søren Hougaard.

Han får opbakning fra flere branchefolk på topniveau, som InsideBusiness har talt med, som dog ikke ønsker ikke at stå frem med navn. Men Søren Hougaard er skarp i sin kritik af investeringen:

”Det ville have været mere gangbart og spiseligt, hvis Vækstfonden havde syndikeret noget af investeringen med andre.”

Investeringen kommer bag på selv garvede kræfter i branchen, og der er bred enighed om, at den er et usædvanligt træk for Vækstfonden. Gregers Kronborg, der indtil 2016 var generalpartner i venturefonden Northzone Ventures, mindes ikke at have set sådan et træk fra Vækstfonden før.

”Det er et markant stort beløb og ikke et beløb, man normalt ser i den første runde – uanset om det kommer fra Vækstfonden eller fra en privat venturefond. Fordi beløbet er så stort, er det også usædvanligt, at investeringen ikke er syndikeret,” siger han og understreger samtidig, at det ikke er en kritik, men en konstatering.

Dansk Industri: Det bør undersøges

Hos Dansk Industri lægger man vægt på, at Vækstfonden holder sig til de dele af markedet, hvor der mangler privat kapital, og at den ikke går i konkurrence med private investorer.

”Det er der, hvor Vækstfonden spiller en vigtig rolle for Danmarks vækstvirksomheder,” siger Kent Damsgaard, der er direktør i Dansk Industri, og fortsætter:

”Hvis private investorer sætter spørgsmålstegn ved, om Vækstfonden i visse tilfælde bevæger sig for langt ind på det private marked, så er det selvfølgelig noget, som man må undersøge.”

Area9 Lyceum er en it-virksomhed, der fokuserer på læringssoftware, som tilpasser sig brugeren –såkaldt adaptive learning. Selskabet har allerede flere store virksomheder på kundelisten, hedder det, heriblandt Hitachi, Coloplast og Topshop, og folkene bag Area9 Lyceum har tidligere bevist, at de kan finde ud af at tjene penge.

Erfarne iværksættere bag Area9

I 2014, da de blot hed Area9, solgte stifterne således en tidligere version af deres læringsplatform samt software til det amerikanske undervisningsforlag McGraw-Hill for et stort millionbeløb. Præcis hvor meget prisen lød på, vides ikke, men det fremgår af de fire oprindelige stifteres holdingselskaber, at der er tikket mere end 400 millioner kroner ind på kontoen efter salget i 2014, mens andre kilder, blandt andre Børsen og Computerworld, estimerer salget til mellem 1 og 1,5 milliarder kroner.

Så det er bestemt ikke af mangel på interesse, at det blev Vækstfonden, der fik investeringen, lyder det fra Ulrik Juul Christensen, der er medstifter og administrerende direktør i Area9 Lyceum.

”Det er os, der har kunnet vælge Vækstfonden til, ikke omvendt. Vi har ikke ligget nederst på listen, skal vi sige det sådan? Så det er et meget aktivt valg,” siger Ulrik Juul Christensen.

Valgte Vækstfonden som legekammerat

Motzfeldt afviser kritik

Vækstfondens direktør, Christian Motzfeldt, har ikke aktivt forsøgt at få andre fonde med om bord. Det er i hans øjne ikke Vækstfondens opgave, selv om der var andre interesserede købere i markedet, forklarer han.

Hvorfor er det ikke det private venture- eller kapitalmarked, der har fået investeringen?

”Man kunne sagtens have fundet fonde, der ville være med, men i den konkrete investeringscase var der behov for en længere tidshorisont, end andre fonde typisk giver.”

Opfordrede eller foreslog du Ulrik Juul Christensen, at han skulle prøve at strikke et syndikat af investorer sammen?

”Ulrik har været i markedet i godt og vel 20 år. Hvis du har talt med Ulrik, vil du også vide, at det ikke er en person, som du behøver belære, hvordan kapitalmarkedet fungerer. Så der er en grund til, at han kommer til Vækstfonden, og den er, at vi har en fælles vision om at bygge en stor dansk virksomhed og bygge et dansk cluster af virksomheder inden for uddannelsesteknologi. Det flugter ganske fint med vores politiske mandat,”

Ville det ikke være i jeres egen interesse at have en privat venture- eller kapitalfond med om bord?

“Jo, men det er ikke sådan, at vi tvinger nogen som helst til at tage andre investorer med ind. Så i sidste ende er det Ulrik og hans team, der bestemmer, hvem de synes er den mest hensigtsmæssige investor,”

Han mener, at Vækstfonden er en god investor, fordi det er en virksomhed, som har brug for lang tid til at blive til et ’fyrtårn’ for sin sektor, ligesom Universal Robots i dag er med til at skabe robotvirksomheder omkring Odense. Hvis Area9 Lyceum skal omdanne Danmark til et mekka inden for E-learning, er der derfor behov for en langsigtet investor, eksempelvis Vækstfonden, og det ligger bestemt inden for Vækstfondens formål, mener han.

”Der er en grund til, at han kommer til Vækstfonden, og den er, at vi har en fælles vision om at bygge en stor dansk virksomhed og bygge et dansk cluster af virksomheder inden for uddannelsesteknologi. Det flugter ganske fint med vores politiske mandat,” siger Christian Motzfeldt.

Flere private fonde undrer sig over, at det er staten, der er blevet eneinvestor i Area9. Hougaard går så langt som at kalde det konkurrenceforvridning. Hvad siger du til det?

”For det første er Vækstfondens penge er aldrig nogensinde de billigste. Tværtimod. For det andet var det Area9, der kom til os og altså ikke omvendt. For det tredje, så er der et marked, der tøver, når det handler om at investere meget langsigtet med henblik på at bygge store virksomheder i Danmark, og det er derfor, Vækstfonden er der.”

Han begrunder valget med, at Vækstfonden er garant for en langsigtet strategi, og det er noget, som stifterne af Area9 lægger stor vægt på. Stifternes tidligere erfaringer med Vækstfonden har også været gode, og Vækstfonden fik desuden en god anbefaling med af Vækstfondens tidligere guldfugl Florian Schönharting, der er blevet mangemillionær på sit samarbejde med ditto om biotekselskabet Forward Pharma.

”De har tidligere vist os, at de var i stand til at give os råderum og bidrage konstruktivt til selskabet, og så betyder det også utrolig meget, at vi kender deres hidtil største succes, Florian Scönharting, som har lovprist samarbejdet med Vækstfonden,” siger Ulrik Juul Christensen.

Selvom Area9 solgte det meste af sin omsætning til McGraw-Hill i 2014, sælger den i dag for omkring 10 millioner kroner om året, og dermed kunne den i teorien være interessant for både familiekontorer og store venturefonde som engelske Balderton samt kapitalfonde som Maj Invest, Via Equity eller Polaris.

I den konkrete investering fejler Vækstfonden, mener Søren Hougaard:

”Når Motzfeldt går ud og siger, at vi kan blive verdensmestre inden for digital E-learning og digitale læringsprocesser, så går han ind og driver en form for sektorpolitik, og det er ikke det, Vækstfonden er sat i verden for at gøre,” siger han og tilføjer:

”Det er et nyt træk og ikke set før i Vækstfondens historie. Det er måske tegn på, at Vækstfonden er interesseret i en anden form for virksomheder, og at de er ved at flytte sig i markedet. Men nu bevæger de sig ind i et rum, hvor markedet fungerer udmærket, og det er ikke meningen.”

LÆS OGSÅ

Elendige afkast spøger: Pensionskasser foretrækker udenlandske fonde

Venturebranchen i knæ: Danske investeringer halveret på ti år

Ny venturefond lokker investorer til med filantropi

Forsinkelser skubber ny Sunstone-fond til 2018

Tunge investorer dropper mindre fonde

Biotekselskab skal bryde dansk børstørke

Skuffende afkast i danske venturefonde – branchen tror alligevel på lys fremtid