;
Danske Bank havde en nøglerolle som rådgiver for Sparkle Roll samtidig med, at bankens formand Ole Andersen også er formand i B&O. Foto: Danske Bank

Inside story

Vi afslører regeringsrapport: Danske storbanker mangler 150 milliarder

Danske Bank koncernen og Nykredit er underkapitaliseret med henholdsvis 42 og 43 mia. kr., hvis de skal leve op til de kommende års skrappere krav. Det viser tal fra Finanstilsynet i en længe ventet realkreditrapport, som InsideBusiness nu kan afsløre indholdet af. Også Nordea Bank Danmark og Jyske Bank koncernen mangler milliarder. Boligejerne står til massive stigninger i bidragssatser.

Danmarks største banker og realkreditselskaber skal ud og rejse omkring 150 mia kr., hvis de vil leve op til de kapitalkrav, som ventes indført i de kommende år frem mod 2020. Det kan ramme boligejere hårdt med massivt stigende bidragssatser, og det efterlader et åbent spørgsmål, om danske banker fremover kan tillade sig at udbetale udbytte til aktionærerne.

Det er den overraskende konklusion i den længe ventede rapport fra det regeringsnedsatte ekspertudvalg, der har til formål at se på mulighederne for at styrke gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet og komme med anbefalinger til nødvendige justeringer af reglerne for realkreditten. Men i stedet siger udvalget baseret på tal fra Finanstilsynet, at der er behov for massiv polstring af danske banker og realkreditvæsen.

InsideBusiness er kommet i besiddelse af et udkast til rapporten, som skal overdrages til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 1. september, hvorefter en større omgang politisk arbejde, pressemøder og lobbyisme går i gang.

På et punkt viser rapportens godt 120 sider et overraskende og for den danske bank- og realkreditsektor et skræmmende perspektiv. For ifølge tal fra Finanstilsynet kommer de største finansinstitutioner herhjemme til at mangle ca. 150 milliarder kroner i de kommende år, hvis de vil leve op til en fuld indfasning CRD IV og de ventede Basel IV-krav.

Meget negativt for boligejerne

De manglende milliarder giver også et negativt perspektiv for de danske boligejere, som kan vente yderligere stigende bidragssatser på deres realkreditlån, lyder det i en af konklusionerne i rapporten, som peger på at ”et væsentligt øget kapitalbehov for de danske kreditinstitutter og særligt de danske realkreditinstitutter, hvis standarderne indføres i EU.”

Og det vil ramme de danske boligejere:

”Såfremt institutternes kapitalbehov øges så væsentligt, finder Ekspertudvalget det sandsynligt, at bidragssatserne vil stige betydeligt i de kommende år,” fremgår det af udkastet til rapporten.

Finanstilsynet er nået frem til, at Nykredit koncernen alene mangler 43 mia. kr. for at leve op til kravene. Danske Bank-koncernen mangler 42 mia. kr., svarende til en underkapitalisering på 4,1 procentpoint. Også Nordea Bank Danmark mangler 28 mia. kr., svarende til 8,9 procentpoint i underkapitalisering. Jyske Bank mangler til sammenligning 3,8 mia. kr.. svarende til 1,8 procentpoint.

Det er værd at nævne, at rapporten giver forskellige niveauer af kapitalstyrke alt efter om det er Danske Banks realkreditselskab Realkredit Danmark eller Danske Bank-koncernen på henholdsvis 10 og 42 mia. kr. Det samme gør sig gældende for Nordea Kredit og BRF Kredit overfor de respektive moderselskaber Jyske Bank og Nordea Bank Danmark:

”Samtlige danske realkreditinstitutter vil have væsentlige kapitalmangler, såfremt Basel-Komitéens standarder indføres som skitseret ovenfor. Ovenstående scenario er som nævnt endnu meget usikkert, men det vurderes som det mest sandsynlige udfald fra Basel-komitéen. Det er derfor relevant at overveje, hvordan de danske institutter kan rejse den manglende kapital,” fremgår det af rapporten.

De nye krav får først og fremmest udvalget med Nina Dietz Legind, der er professor i bank- og kapitalmarkedsret på Syddansk Universitet, i spidsen til at opfordre til en lempelig implementering i det danske system:

”Ekspertudvalget finder, at der fra dansk side skal arbejdes for at sikre, at Basel standarderne, såfremt de indføres i EU-reguleringen, indføres på en sådan måde, at de ikke får utilsigtede konsekvenser for de danske realkreditinstitutter og dermed de danske boligejere.”

I det hele taget udgør rapporten for en væsentlig dels vedkommende en forsvarstale for, at de danske banker og realkreditselskaber skal holde en højere kapitalstyrke. Det er lidt overraskende, idet udvalget var sat i verden for at undersøge gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet. Nu ser det altså ud til, at rapporten giver realkreditselskaberne en undskyldning for at hæve priserne på realkreditlån yderligere.

 Skal bankerne fortsat udbetale udbytte?

I rapporten fremlægges fakta baseret på fremskrivninger af institutternes kapitalgrundlag. Det antages således, at man i bank- og realkreditsektoren konsoliderer sig med gennemsnittet af det enkelte instituts resultat efter skat i årene 2013, 2014 og 2015. Så der er altså ikke tale om, at man kan nå at tjene pengene hjem. Der er nemlig allerede taget højde for, at indtjeningen bruges til at polstre koncernens pengetank. Det efterlader spørgsmålet, om udbetaling af udbytte til aktionærer bliver en del af forretningsmodellen i de kommende år i bankerne.

Rapporten peger på, at man enten kan øge indtjeningen i instituttet, hvorved der akkumuleres et overskud i selskabet. Det kan primært ske ved at øge bidragssatserne. Alternativt kan institutterne rejse aktiekapital fra eksisterende aktionærer eller finde nye aktionærer via børsen eller en ikke offentlig aktieemission. Eksperterne i udvalget analyserer nøje om det hensigtsmæssige i at øge kapitalen i realkreditselskaberne så væsentligt som det fremlægges. Men man når frem til, at det er i samfundets interesse med en øget kapitalstyrke i særligt realkreditsektoren også for at undgå kommende finansielle kriser, som i sidste ende skader boligejernes interesser ved f.eks. øget arbejdsløshed og lavere kreditgivning og slankning af balancen, som igen forstærker en økonomisk krise.

”I lyset af dette vurderes det ikke at være i forbrugernes interesse at sænke institutternes kapitalkrav og dermed tabsabsorberingsevne,” fremgår det.

Bidragssatsstigninger har skabt furore

I år har netop problematikken om stigende bidragssatser ledt til megen furore. Primært fordi Nykredit har hævet bidragssatserne på realkreditlån og bebudet en børsnotering. Kort tid derefter fulgte Nordea Kredit og Realkredit Danmark efter med flere stigende bidragssatser. Nu kan der altså være mere på vej.

”Hvis alle disse krav og reguleringstrusler bliver en realitet, vil det gå hårdt ud over interessen for danske realkreditobligationer. Det her emne er så vigtigt for dansk økonomi, for boligejerne og for obligationsudstederne, at der ikke må drages forhastede konklusioner. Nu må partierne fra alle fløje i dansk politik i arbejdstøjet for at sikre, at dansk realkredit fortsat vil være anerkendt i Danmark i og udlandet i sin nuværende form,” forklarer seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet, som mener det er forhastet, hvis Danske Bank på baggrund af de nye tal opgiver sine udbyttebetalinger til aktionærerne.

Tiltag skal øge mobiliteten på realkreditmarkedet

Det centrale i den nye rapport er imidlertid ni anbefalinger til at styrke mobiliteten på realkreditområdet, hvor kunderne er kendt for at hænge længe i samme realkreditinstitut. Det foreslår ekspertudvalget dæmme op for ved f.eks. at sikre en længere varslingstid fra tre til seks måneder, så man kan nå at finde et nyt realkreditinstitut.

Mere kontroversielt er det, at realkreditselskaberne ikke kan opkræve et indfrielsesgebyr i varslingsperioden. Der må heller ikke opkræves et oprettelsesgebyr, hvis det nye lån optages i samme i institut. Også en øget information til kunderne om skift af realkreditinstitut og mere indsigt i muligheden for at skifte realkreditselskab fremhæves. Det kan måske være med til at øge konkurrencen, fremhæver direktør John Norden fra bankportalen Mybanker:

”Vi ved, at desto nemmere det er at skifte, desto mere pres kommer der for på konkurrencen. Vi mener f.eks., at staten skal nedbringe sit tinglysningsgebyr, ligesom man kunne gøre det til et krav, at der skal indhentes tilbud fra tre selskaberne ved optagelse af et boliglån,” forklarer John Norden, som dog roser udvalgets anbefaling med at stille krav om, at bankernes indtjening på kursskæring skal frem i lyset.

LÆS MERE

Analyse: Rapport er en bombe under boligejerne

Her er udvalgets anbefalinger 

 

Medlemmerne af det regeringsnedsatte udvalg

  • Professor Peter Løchte Jørgensen, Aarhus Universitet,
  • Sven Holm, fhv. direktør i Realkredit Danmark,
  • Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet,
  • Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen,
  • Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet,
  • Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk,
  • Jørn Ravn, adm. direktør i Moneo (Indstillet af Forbrugerrådet Tænk),
  • Tine Roed, direktør i DI,
  • Mette Tams Kitaj, chefkonsulent i Erhvervs- og Vækstministeriet,
  • Thomas Brenøe, vicedirektør i Finanstilsynet,
  • Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
  • Rasmus Ammitzbøld Degn, afdelingschef i Finansministeriet,
  • Karsten Biltoft, vicedirektør i Nationalbanken.
  • Formand: Nina Dietz Legind