flådenordstream

Redaktørens analyse

Vi er nu i efterretningstjenesternes skyggekrig, og det er ikke nemt for danske medier

Efterretningstjenester kæmper om at plante historier og en virkelighed om sprængningerne af Nordstream-gasledningerne. Medierne falder ofte i med begge ben – og har berøringsangst over for, at det kan være USA, selv om det på flere måder forekommer mest sandsynligt. Skyggekrigen er interessant fra et forsikringsperspektiv.

Det er sjældent, at ting er, hvad de umiddelbart ser ud til at være, når det gælder internationale operationer eksekveret af efterretningstjenester verden over. Det gælder i særlig grad den meget velgennemførte operation med sprængningerne af Nordstream-rørledningerne, der blev gennemført den 26. september sidste år.

Netop en del af gamet er vildledning ved at plante falske spor, tippe journalister og skjule sine egne forbindelser. Det har vi set utallige gange under og efter den kolde krigs afslutning. Derfor er det også en smule nedslående at følge dækningen i de danske medier, hvor spor i andre medier ofte følges fuldstændig ukritisk. Dog er visse medier efterhånden begyndt at vågne op og benytte sig af en mere undersøgende dækning, hvor man f.eks. på ’Reporterne’ på 24syv eller på DR taler med tidligere frømænd eller følger talrige alternative eksperters udlægning af begivenhederne. Eller man taler med specialister i sprængstof og undervandssprængning.

I medier som The New York Times, ARD og Die Zeit med flere var der onsdag en artikel om, at en ret almindelig lystbåd skulle have taget gerningsmændene i form af to dykkere, to dykkerassistenter, en læge og en kaptajn på rundtur til sprængningsstederne i Østersøen, herunder til Christiansø.

Det satte som ventet Mediedanmark på den anden ende – men igen formåede kun få medier at stille de banale spørgsmål: Kan man med et mindre lystfartøj udføre komplicerede militære undervandsoperationer, der f.eks. kræver en stor og tung tryktank, og bære måske hundredvis af kilo sprængstof, og kan man holde båden placeret præcist nok til at gennemføre dykningerne på forsvarlig vis? Og kan man gennemføre komplekse dykninger ned til 60-80 meters dybde fra en ret lille båd?

Og giver det mening at et topprofessionelt dykker-/specialstyrkehold efterlader spor af sprængstof på den øjensynligt mindre lystbåd, man har lejet til formålet? Forekommer det sandsynligt, at disse profiler har gennemført en så kompleks operation? Ikke rigtig.

Ikke desto mindre lød det fra den undersøgende journalist Georg Heil fra WDR (Westdeutscher Rundfunk Köln), som har spillet en rolle i afsløringerne, at kilden til historien er den politiundersøgelse, som foregår i Tyskland. Her har man øjensynlig haft en interesse i at lække historien om, at lystfartøjet var indblandet i operationen. Man har også ønsket at lække det til offentligheden, at gruppen har tilknytning til Ukraine, men dog ikke selve den ukrainske regering.

Tillige var båden lejet af selskaber med tilknytning til Ukraine. Her bliver det efterhånden ganske svært at holde ud at høre på, for hvorfor dog efterlade et sådant spor – man kan vel også leje en båd med kontanter i Tyskland med fabrikeret pas.

Var det mon USA?

Og hvis der så endelig er en statslig efterretningstjeneste involveret, det mest oplagte vel CIA eller en anden amerikansk efterretningstjeneste med baggrund i de efterhånden herostratisk berømte udtalelser fra præsident Joe Biden, måske med støtte fra briterne, Polen eller andre europæiske tjenester.  Og her skal man tænke på, at især USA fører an med efterretningsdeling med især Ukraine.

I forvejen er der et tætvævet spindelvæv mellem efterretningskontakter med de involverede allierede lande, så en operation som Nordstream kan let planlægges i et sådant setup, hvor europæiske specialstyrker utvivlsomt allerede leverer specialistudstyr og våben til Ukraine, hvis de da ikke selv er til stede på slagmarken.

Man taler om en såkaldt sponsor til en aktion – og det kan jo let være i form af et hemmeligt møde, hvor der bliver overdraget en kuffert med kontanter, såkaldte limpetminer, som er specialstyrkernes foretrukne til f.eks. sprængning af skibe og gasledninger, og nogle koordinater på de steder, hvor sprængningerne skal foretages.

Omvendt kan operationen også være gennemført med rene amerikanske og norske flådekapaciteter, som den amerikanske journalist Seymour Hersh har beskrevet i en yderst detaljeret blog. Det forekommer mindst lige så sandsynligt. Ikke mindst fordi Seymour Hersh spillede en afgørende rolle i afsløringen af den storstilede amerikanske efterretningsoperation med hævningen af en russisk ubåd med dæknavnet Project Azorian.

Så selv om Hershs troværdighed i den grad er blevet udfordret på det seneste ikke mindst i danske medier, har manden altså før afsløret særdeles komplekse undervandsefterretningsoperationer med rod i CIA.

Omvendt kan han også være blevet spændt for en vogn i form af den russiske efterretningstjeneste. Fakta er imidlertid, at hans gennemgang er yderst detaljeret og indsigtsfuld, og en så omfattende research kræver en del kildearbejde og indsigt at præsentere. Betydelig mere end sporet fra de tyske lystsejlere.

Hvem hænger i sidste ende på regningen? Forsikringsselskabet

Pointen er, at vi nu befinder os i en skyggekrig, hvor alt er muligt og vildledning lever i bedste velgående. Og det er nærmest umuligt at bevise, hvilken stat der måtte stå bag et muligt sabotageangreb, det være sig fysisk eller som cyber. Det er interessant ud fra et forsikringsperspektiv, for hvem hænger i sidste ende på regningen. Chief broking officer hos WTW (tidligere Willis Towers Watson) Jesper Danvad beskriver det på følgende måde:

”Hvis der er tale om en fysisk skade, hvor man f.eks. placerer en sprængladning på en gasledning, så vil forsikringsdækningen blandt andet afgøres af, hvorvidt der er tale om en krigslignende handling eller ej. Kan forsikringsselskabet sandsynliggøre, at en fremmed magt står bag, dækker mange forsikringer slet ikke.”

Skaderne er der uanset hvad. Ikke mindst miljømæssigt for Danmark kan der sikkert føres bevis for, at der er sket en form for skade, om end det er begrænset ifølge et svar fra Miljøstyrelsen til thumbnail of Pressesvar NS1 og NS2 miljøkonsekvens af lækageInsideForsikring/InsideBusiness. Heraf fremgår følgende:

”Miljøstyrelsen følger fortsat den generelle tilstand i området gennem det planlagte overvågningsprogram. På baggrund af de to publikationer fra bl.a. AU er det Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at der er tale om en lokal påvirkning over en relativt kort tidshorisont. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er grundlag for iværksættelse af afværgende foranstaltninger eller yderligere overvågning ud over den allerede planlagte.”

Tilbage står, at sagen om Nordstream viser, at det bliver tæt på umuligt at føre bevis for, at en fremmed magt står bag et sabotageangreb – og det kan få konsekvenser for mulighederne for at forsikre vital infrastruktur. Det er de barske realiteter i den skyggekrig, vi nu er blevet en del af.

Foto: Forsvaret

Læs mere

Læs mere

Forsikrings- og pensionsselskaber topper Finanstilsynets bødeliste: “Der kunne uddeles mange flere bøder”

Opgør mellem Finanstilsynet og fagforeningskæmper

Pensionskasser fanget i svært dilemma

Omstridt problemstilling sender pensionskassekunder i armene på PFA og AP Pension

Tilsyn skyder pensionsbranches forklaringer i flyttedebat ned. Ekspert tager selskaber i forsvar

Kunders penge fanget i pensionskasser, der blokerer for flytning

PensionDanmark rykker tæt på våbenindustrien

Pensionsbranchen har et stort forklaringsproblem