CIP HØ

Inside story

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Flere danske pensionskasser har i 2017 fået usædvanlig gode afkast på deres investeringer i infrastruktur, der får deres investeringer i kapitalfonde til at blegne. Især stærke resultater fra Copenhagen Infrastructure Partners og faldende afkastkrav trækker afkastet op i et unaturligt højt niveau. Selskaberne advarer nu selv om, at de gode takter ikke kan fortsætte. 

Flere af landets største pensionskasser kan glæde sig over, at deres eventyr udi alternative investeringer indtil videre har været en pæn succes. Især investeringer i infrastruktur, herunder vindmølleparker og andre energiinvesteringer, har for mange af kasserne været en medvirkende årsag til at trække det samlede afkast betydeligt op. 

Det viser en gennemgang, som InsideBusiness har foretaget, af afkastet på investeringer i infrastruktur hos 11 af landets førende pensionskasser. 

Det er blandt andet selskaber som Lærernes Pension, Lægernes Pension og SEB Pension, der i 2017 alle har høstet et næsten unaturligt højt afkast på omkring 16 procent på deres alternative investeringer inden for infrastruktur, herunder energi. 

En massiv driver i den udvikling har været udviklingen hos de tidligere DONG-folk i fonden Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) med Jakob Barüel Poulsen i spidsen. 

De tidligere DONG-folk, der blev fyret sammen med daværende topchef Anders Eldrup under voldsom mediebevågenhed i 2012, landede et overskud på over 1,3 milliarder kroner i deres to første fonde, hvilket ifølge flere pensionskasser er en af årsagerne til, at man sidste år var i stand til at lande et afkast på investeringer i infrastruktur, der er langt højere end de normale afkastgrader. 

”Årsagen til det høje afkast i 2017 er blandt andet, at det generelle afkastkrav er faldet. Samtidig oplever vi stigende priser, da eksempelvis vindmølleparker er meget efterspurgt blandt kinesiske opkøbere. Det må dog forventes, at afkastet på længere sigt falder en smule til et lavere niveau på 5-7 procent,” siger finansdirektør i Lærernes Pension Henrik Walther Mogensen og peger på udviklingen i CIP som en nøglefaktor. 

”Vi har blandt andet lagt en del af vores investeringer i infrastruktur via CIP, da de kan skabe et højere afkast ved at gå tidligere ind og dermed påtage sig noget mere risiko. Indtil videre har de demonstreret, at de magter at styre de komplicerede byggeprocesser rigtig godt, og det er også en del af baggrunden for det gode afkast i 2017,” siger han. 

Helt konkret skyldes det høje afkast på pensionskassernes investering i CIP, at en del af fondens projekter nu står færdige. Dermed forsvinder en markant del af risikoen i investeringerne, som derfor kan opskrives til markedspris. I kombination med den store efterspørgsel på netop den type investeringer er det yderligere med til at presse afkastkravene ned og dermed priserne op. 

I takt med de faldende renter på statsobligationer har samtlige pensionskasser gennem de senere år indledt en intens jagt på aktiver, der kan udfylde samme rolle med lav risiko og et stabilt afkast. 

Kapitalfonde får baghjul 

Her spiller energiprojekter som vind, sol og biomasse en hovedrolle, da indtjeningen her ofte er fastlagt ud fra faste afregninger, ligesom en stor del af afkastet er garanteret via statslige tilskud. 

Set i det lys er det særdeles overraskende, at et område med et forventet afkast i den lavere ende sidste år for mange pensionskassers vedkommende klarede sig bedre end kapitalfondene. 

Fondene burde ellers være karakteriseret ved højere afkast qua deres større risiko, men flere af landets pensionskasser har i 2017 fået mere ud af de ’kedelige’ investeringer i energi end i de opkøbslyste kapitalfonde, der for øjeblikket både køber og sælger virksomheder som aldrig før. 

Det gælder blandt andet Lægernes Pension, hvor afkastet på private equity-området sidste år var på godkendte 13,7 procent. Det tal kan dog slet ikke måle sig med et afkast på 15,9 procent på kassens investeringer i infrastruktur. Den historie gentager sig flere steder i branchen, og samlet set fik de største kasser et afkast på 10 procent på infrastruktur, mens PE-afkastet var på 9,6 procent i snit. 

”Sidste års høje afkast af vores investeringer i infrastruktur stammer fra vindmølleparker, som blev færdigudviklet og sat i drift. Vi er meget selektive i udvælgelsen af forvaltere, og vi samarbejder med ligesindede investorer for at identificere attraktive investeringsmuligheder og sikre så lave omkostninger som muligt,” siger investeringsdirektør i Lægernes Pension Søren Nielsen. 

Søren Nielsen understreger, at man trods et stærkt afkast sidste år fortsat ser investeringerne i infrastruktur som langsigtede. 

”Vores investeringsprogram for infrastruktur er forholdsvis ungt (2014). Indledningsvis har vi fokuseret på vedvarende energi i Europa og samarbejde med andre danske institutionelle investorer. For os er det langsigtede investeringer, og projekterne var endnu ikke operationelle, men skulle først etableres, da vi gik ind i dem. På den længere bane ønsker vi en god spredning af stabiliserede og færdigbyggede aktiver i porteføljen. Fokus er derfor også på andre typer infrastrukturaktiver end vedvarende energi,” siger han. 

Sløjt afkast hos PFA 

To af de pensionskasser, der umiddelbart halter langt bagefter de andre, er giganterne PFA og Danica Pension. Begge har satset massivt på alternativer de senere år, og selv om en del af forklaringen på et lavt afkast i 2017 skyldes valutaafregning, erkender investeringsdirektør i PFA Henrik Nøhr Poulsen, at området ikke har levet op til forventningerne. 

”Vores afkast på infrastruktur er præget af, at en del investeringer er i dollar, og vores afdækning indgår et andet sted i regnskabet. Når det er sagt, så har vi desværre også fonde, der ikke har udviklet sig helt som forventet, ligesom vi i forbindelse med en række nye investeringer har haft nogle opstartsomkostninger,” siger han og peger på, at især en række udenlandske fonde etableret af Goldman Sachs og Morgan Stanley i årene før krisen har haft svært ved at levere acceptable afkast. 

”Det er især de gamle infrastrukturfonde fra perioden 2006-2008, der har givet et lavere afkast end forventet, hvilket skal ses i forhold til den periode, de blev etableret i. Vi har dog gennem de senere år fastlagt en ny strategi på området, som vi er godt i gang med at efterleve,” siger Henrik Nøhr Poulsen og peger på, at man alene sidste år har investeret voldsomt i infrastruktur. 

”Vi har alene i 2017 investeret omkring 4 milliarder kroner i infrastruktur, så vi nu samlet set har omkring 6 milliarder kroner placeret alene i den aktivklasse. Halvdelen af de investeringer er i dag i mere risikobetonede investeringer, men vi vil gradvis rykke os over mod mindre følsomme investeringer i eksempelvis vindmøller eller betalingsveje, hvor man er garanteret et forholdsvis sikkert afkast mange år fremover,” siger han. 

Sol vil fylde mere 

Den enorme efterspørgsel på alternative investeringer i især infrastruktur blev for nylig cementeret, da CIP kunne lukke sin tredje fond med et samlet tilsagn på hele 26 milliarder kroner. 

Blandt de nye investorer her er MP Pension, der sidste år hentede Nordea Liv & Pensions investeringsdirektør Anders Schelde til at stå for magistrenes investeringer. Han peger på, at investeringen i CIP blandt andet sker for at opfylde et ufravigeligt mål om at placere en ganske pæn del af balancen i klimainvesteringer. 

”Vi har et erklæret mål om, at 5 procent af vores samlede investeringer skal være i klima, herunder eksempelvis vind. Derfor har vi også for nylig foretaget vores første investering i CIP’s tredje fond. Samlet set vil vi forsøge at dele vores klimainvesteringer op således, at halvdelen bliver i mere sikre investeringer, mens resten bliver i områder, hvor risikoen er en smule større, men afkastet også er tilsvarende højere,” siger Anders Schelde. Han understreger, at hans opgave med at opbygge en solid portefølje bestemt ikke er let i et marked, hvor priserne er steget markant. 

”Vi er i et hjørne af verden, hvor mange investorer har flyttet fokus til investeringer i infrastruktur. Det har på nogle områder drevet priserne op på et niveau, vi ikke finder helt rentabelt. En færdigbygget og helt derisket vindmøllepark vil i dagens marked blive prissat nærmest som en illikvid statsobligation, og det hænger i vores øjne ikke helt sammen,” siger Anders Schelde og peger på, at et tidligere noget broget område som investeringer i solenergi fremover vil komme til at spille en langt mere markant rolle. 

”Hvor vind tidligere var det typiske fokus for investeringer i energi, ser vi i dag i højere grad solceller som en del af løsningen. Ganske vist bliver vindmøllerne større og bedre, men teknologien vokser endnu hurtigere inden for sol, samtidig med at priserne er kommet tilpas langt ned. Det gør området attraktivt på længere sigt,” siger han. 

 

Læs også

Her er pensionsbranchens vækstkometer – og dem, der er gået i stå

Sådan handler pensionskasserne på aktietumult

Her er pensionskasserne med det bedste og dårligste afkast

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid

Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?