bog2

Kultur

Bliv bedre til at lede din organisation

En leders kommunikation er noget af det allervigtigste, hvis man ønsker at opnå succes. En ny version af en ældre bestseller hudfletter sprogbruget i organisationer, og det kan vi alle sammen blive lidt klogere af, skriver vores anmelder.

Gitte Haslebos klassiske lærebog ‘Relationer i organisationer’ er nu udkommet i en 2. udgave. Den ligner sig selv, fra da den udkom første gang i 2004, men har stadig et aktuelt budskab: At vi har et hverdagssprog, som har et (for) stort fokus på individet – den enkelte leder og den enkelte medarbejder. Og at vi stadig ikke fået indarbejdet et relationelt sprog, når vi taler om organisation og ledelse. Om det relationelle så skal fylde mere, er selvfølgelig en smagssag.

Når man læser denne bog, er man ikke i tvivl om forfatterens smag. Vores lineære hverdagssprog er mangelfuldt og kan virke kontraproduktivt i forhold til de problemer, vi uvilkårligt løber ind i på vores arbejde. Hvad enten vi er ledere eller medarbejdere.

Uanset hvilken fløj man end måtte tilhøre, så er det imidlertig en bog, man bliver klogere af. Den tvinger nemlig læseren til at forholde sig sit (erkendelsesmæssige) ståsted. At have selvindsigt er som regel altid en god ting – især hvis man er leder og skal have andre til at følge ens mange ideer og strategier.

Boganmeldelse

Titel: Relationer i organisationer – en verden til forskel

Forfatter: Gitte Haslebo

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Stjerner: 3 af 6

Anmeldt af James Høpner

Bogen er delt i to hoveddele, som dog begge arbejder inden for samme dualistiske formsprog.

Først præsenteres vi for et lineært hverdagssprog med fokus på det enkelte menneske i forhold til et bestemt felt. Herefter følger det relationelle perspektiv på samme felt. Begge dele baseret på solide forskningspublikationer og konkrete eksempler fra praksis. Især det relationelle perspektiv krydres med Gitte Haslebos egne oplevelser og erfaringer som mangeårig konsulent for private og offentlige virksomheder.

I den første del gennemgås en række perspektiver på organisation og ledelse: begivenheder, tid, narrativer, kommunikation, magt, roller, følelser og etik. Denne del af bogen bliver i vid udstrækning en lærebogsmæssig gennemgang af, hvad den ene og den anden side har sagt og skrevet om disse forskellige perspektiver. Teorierne præsenteres, og der rejses diskret en kritik af en mangelfuld forståelse i hverdagssprogets lineære logik.

Det bliver til en variation over samme tema, hvor man får nuancer med fra hvert kapitel, men budskabet er det samme. Det gør, at man som læser også godt kan blive lidt træt af den gamle vin, der konstant hældes på nye flasker. Var det ikke, fordi Gitte Haslebo ikke bare er en dygtig forfatter, der behersker sprogets lethed i en faglitterær tekst, også har været grundig i sin research, var man nok hurtig blevet tabt som læser. For det er mange sider man skal igennem. Bogen er på knap 400 sider.

Tonen skærpes i anden del

Anden del af bogen sætter fokus på to tematikker: personvurdering og konflikter. Formen er som nævnt nogenlunde den samme som i første del.

Først præsenteres hverdagssprogets formulering af temaet, hvorefter der kommer en relationel version. Her er det dog delt op i hver sit kapitel. To om personvurderinger og to om konflikter. Del to er dog mere eksplicit i de forskellige konkrete metoder, som anvendes inden for de to erkendelsesmæssige ståsteder. Fra diskrete hentydninger om, at det relationelle er lidt bedre i første del, bliver tonen skærpet i anden del.

Problemerne ved eksempelvis de individfokuserede 360-graders vurderinger bliver tydeligere fremskrevet. Modsvaret bliver dog ikke helt så tydeligt. Det handler om refleksion og især om selvrefleksion og selverkendelse.

I den relationelle verden er der ikke enkle metoder og greb, der kan tages. Det afhænger af konteksten og relationen. Måske ikke så overraskende, men måske heller ikke så let at forstå for dem, der fra barnsben er vokset op med det lineære hverdagssprog.

Store dele af bogen er, som den så ud, da den udkom første gang i 2004. Der er få opdaterede kilder, men ellers afslører et kig ned over litteraturhenvisningerne, at de fleste kilder ligger tilbage fra tiden før 2004.

Budskabet står dog forsat klart og relevant, og det er nok tvivlsomt, om bogen havde set meget anderledes ud, hvis den var blevet skrevet i dag. Der er lagt et nyt kapitel ind om lederens handlekraft og erkendelsesteori. Kapitlet er mest af alt en understregning af bogens budskab, men har også en interessant diskussion om legitimitet i ledelse og sprogets skabende kraft.

At bogen er blevet en bestseller, forstår man godt. Den er godt skrevet, har solid rod i forskning på området, og så er den fyldt med virkelige historier til at illustrere pointerne.

Bogen har også en nærhed indbygget. Gitte Haslebo er ikke bange for at skrive om bøger, der har fascineret hende, der har gjort hende klogere, eller som hun synes, man skal læse. Det gør, at bogen ikke bliver endnu en tør teoribog om ledelse.

Bogen er dog som nævnt lidt af et murstensværk og relativt tung på det teoretiske stof. Den kræver tid og eftertanke at komme igennem. For de fleste vil det dog være umagen værd. Mange ting om hverdagssproget og relationer i organisationer bliver sat på plads undervejs i ens læsning.