;
rom

Dansk rom i verdensklasse

Vores skrappe vinskribent Rasmus Palsgård tager undtagelsesvis på rom-safari. Endda i Danmark. Læs om de gyldne dråber kan overhovedet kan laves herhjemme.

Året var 2013, og Anders Skotlander havde lige solgt sit reklamefilmebureau. Det havde taget to år at sælge, og i den mellemliggende periode havde der været rigelig tid til at tænke over, hvad fremtiden skulle bringe. Han fandt også frem til et svar: Han ville lave rom. I Danmark. Det var ikke en beslutning, der stod på hylden med de mest oplagte valg, men der var bestemt en tanke bag.

”Jeg har altid interesseret mig for mad og drikke, hvor tingene kommer fra, og hvordan de bliver lavet. Jeg bryggede også en smule øl, men jeg vidste, at konkurrencen var meget hård blandt de mange mikrobryggerier. Jeg kiggede mod USA, hvor mikrobryggeritrenden var stor for ti år siden. Det helt nye derovre var til gengæld mikrodestillerier. Rom er den spiritus, jeg har nydt at drikke mest, og kombineret med, at der ikke var nogen i Skandinavien, der producerede rom, gav det god mening,” siger Anders Skotlander, hvis bløde varme stemme nogle måske vil kunne genkende fra hans tid som speaker på tv-programmer og radiovært på DR P3.

I tidens ånd med produkter af lokale råvarer ville det være oplagt at lave en rom på danske råvarer. Her ville sukkerroer være det oplagte valg, men reglerne for rom foreskriver, at det udelukkende er spiritus frembragt af sukkerrør, der kan blive til ægte rom. Normalt laves rom af melasse, som er et sort tyktflydende biprodukt, der er tilbage, når sukkerrørene er blevet presset og anvendt til fremstilling af rørsukker. Sukkerrør gror som bekendt ikke i Danmark, så Anders Skotlander stod over for valget, hvorvidt han skulle lave en rominspireret dansk spiritus på roer, eller om han skulle gå den traditionelle ’rigtige’ vej.

”Jeg ville gerne lave ægte rom af høj kvalitet, og så måtte jeg gå importens vej for at skaffe min råvare. I forvejen kommer meget rom ikke fra det sted, sukkerrørene er dyrket. Kigger man eksempelvis på jamaicarom, kommer melassen typisk fra Colombia eller et andet sted i Sydamerika,” siger han.

Næste skridt var derfor at finde en melasse af en god kvalitet, der skulle udgøre rygraden i det færdige produkt, og det lykkedes ham via omveje at finde den rigtige råvare.

”Jeg brugte et halvt år på at finde den rigtige melasse i god kvalitet. Jeg ville gerne finde noget i Europa, men sagen var, at de fleste bønder i Frankrig og Spanien talte meget lidt engelsk, og derfor gik der rod i kommunikationen, og jeg fik ikke de rigtige prøver tilsendt. På et tidspunkt lavede jeg et interview med Johan Bülow (der står bag Lakrids by Johan Bülow, red.), der pralede af at have verdens bedste melasse, så den var jeg nødt til at prøve. Han var frisk på ideen og sendte mig 100 liter, jeg kunne prøve mig frem med. Den var langt mere frugtig og floral og med tydelige noter af lakrids, som er et kendetegn ved god melasse.”

Skotlander fik fornem hæder ved Miami Rum Festival. Foto: PR

Skotlander fik fornem hæder ved Miami Rum Festival. Foto: PR

Guldvinder
Typisk når man producerer rom, tilsætter man vand og gær til melassen, og dermed starter fermentationen. Når gæringen er overstået, destillerer man væsken, der får en meget høj alkoholprocent. Dernæst fortynder man med vand, og så har man faktisk rom. Den varierer i kvalitet alt afhængig af kvaliteten af råvarerne, fermenteringen, og hvor meget af destillatet man medtager i produktet.

Anders Skotlander ville lave et topprodukt, og i 2014 gik fik han destilleret sit første parti rom i Nordjylland, hvor han selv kommer fra, hos destillatøren Anders Bilgram. Produktet, der kommer ud af det, er såkaldt hvid rom. Det er det rene destillat, som ikke har taget smag og farve fra lagring på træfade, og dermed er det den type rom, der giver det klareste indtryk af selve råvarens kvalitet.

Anders Skotlander sendte nogle flasker til bedømmelse på den internationalt anerkendte Miami Rum Festival, hvor panelet RumXP kårer de bedste rommer i de enkelte kategorier.

De bedste bliver udmærket med bronze-, sølv- eller guldmedalje. Således kan flere rommer godt få guldmedalje, men prisen best in class uddeles kun, hvis dommerpanelet kan finde frem til én rom, som samtlige dommere bliver enige om, er bedst.

Anders Skotlanders første parti blev belønnet med guldmedalje og best in class, og således var stilen lagt. Rommen med navnet RUM I kom i et begrænset oplag på 1.000 flasker til en stykpris på 799 kroner.

”799 kroner er jo helt vildt dyrt for en hvid rom, som ikke har ligget på fad, men samtidig skulle vi prøve at finde vores position på markedet. Jeg troede virkelig, at vi ville ende med at skulle drikke det hele selv, men flaskerne blev solgt rigtig hurtigt,” siger han om produktet, der efter destilleringen fortyndes med vand fra en 30 meter dyb boring under destilleriet. Vandet er meget rent og fri for forurening takket være en meget kalkholdig jordbund.

Der er mange faktorer i spil, når man skal frembringe en kvalitetsrom, og Anders Skotlander har en teori om, hvorfor det er lykkedes ham at lave en rom af høj kvalitet.

”Fordi vejret er så koldt her i forhold til i Sydamerika, varer gæringen af melassen fire uger, mens den i Caribien blot tager to dage. Jeg kan ikke bevise, at det er med til at gøre smagen bedre, men jeg forestiller mig, at det er ligesom brød, hvor en langsom gæring med surdej er bedre end en hurtig gæring med en masse gær i på køkkenbordet.

Derudover tror jeg også, at det gode resultat skyldes, at vi ikke tilsætter nogen form for ekstrakter, farve eller sukker til vores rom. Vi vil gerne have så ren en smag som muligt.”

Anders Skotlanders første rom kostede 799 kr.

Anders Skotlanders første rom kostede 799 kr.

Herre på egen hård
Det næste batch hvid rom gik også som varmt brød, og Skotlanders hvide rom har – takket være optimerede produktionsforhold – fundet en prisleje på 400 kroner. Efterfølgende har Skotlander lanceret to nye varianter, der har trukket med henholdsvis lakridsrødder og havtorn. Den nyeste tilføjelse til familien er den såkaldte skibsrom, RUM V, der har rejst 1.400 sømil i de danske farvende med store temperaturudsving i gamle sherryfade; en uhyre flot afrundet rom med delikat sødme fra fadet med noter af tørret frugt, vanilje og kaffe. Rommen har været om bord på egetræsskibet Mira, der blev bygget i 1898. Der var kun plads til 400 liter af den delikate rom, der i øvrigt koster 1.500 kroner per flaske.

Omvender skeptikerne

Med andre ord er der kommet vind i sejlene på Anders Skotlanders romprojekt. Det har han taget konsekvensen af og har rykket teltpælene fra Christianshavn tilbage til sin hjemegn, hvor han sammen med sin kæreste har bosat sig på en gård nær Ålborg.

”Flytningen betyder, at vi kan opskalere hele vejen rundt. Det vigtigste er, at vi nu har et stort kontrolleret lager til vores tønder med rom. Nu kan jeg stå op hver morgen og være helt tæt på rommen, og dermed har jeg hele tiden mulighed for at smage på de enkelte fade og vurdere, hvornår de er færdige. Det er lidt ligesom at være landmand: Man skal lige ud at se til sagerne på daglig basis,” siger han.

Det har været en positiv oplevelse for Anders Skotlander at blive romproducent, ikke mindst fordi det allerede er lykkedes ham at omvende mange romskeptikere.

”Når jeg er ude at præsentere min rom, møder jeg mange, der ikke drikker rom, fordi det er for sødt – de er vant til tør whisky eksempelvis; men så smager de vores rom, hvor der ikke er tilsat sukker, og så bliver de meget overraskede. Det er sjovt at kunne overbevise folk og gøre dem mere interesseret i rom,” siger Anders Skotlander, hvis næste lancering kommer til november. Der er tale om vildgæret rom, hvor han i stedet for at anvende melasse har gæret den friskpressede sukkerrørsjuice via de lokale gærceller i den colombianske natur.

”Det er et meget mere ukontrollerbart produkt, men vi har haft held med at få nogle gode gærceller i rommen. Det er ikke en nybegynderrom, og man skal nok have noget rom på bagen for at synes, at den mere specielle smag er spændende. Det er en udgave, der viser, at rom kan være mange forskellige ting.”